Etårige kandidat-uddannelser er et rodet og ulogisk makværk

Så skete det! Efter flere måneders uvished fremlagde regeringen endelig sit udspil til en reform af kandidatuddannelserne.

Der er enkelte gode takter i udspillet. Målet om bedre muligheder for erhvervskandidater og en styrkelse af efter- og videreuddannelsesmulighederne vil knytte universitetet tættere til omverden. Det er godt.

Når det er sagt, er resten af udspillet et rodet og ulogisk makværk. Regeringen lader til at ville løse flere udfordringer på en gang – dog uden at pege på nogen konkrete problemer. Det giver nogle mærkelige præmisser og fører steder hen, hvor regeringens logik ikke holder.

LÆS OGSÅ: Overblik: Her er hovedpunkterne i det nye kandidatudspil

De fremtidige arbejdsgivere i aftagerpanelerne har allerede meldt klart ud, at de ikke ser det som attraktivt at ansætte folk med etårige kandidater frem for toårige. Det afslører et mismatch mellem de påståede aftagere og fordelingen af udbuddet af kandidater. Selv hvis vi antager, at kun cirka 20 procent af de studerende ender på forskerkandidaten på Humaniora, hænger ph.d.-stipendierne ikke på træerne.

De toårige forskerkandidater kommer altså til at være i direkte konkurrence med de fremtidige etårige erhvervsrettede kandidater, og hvordan stiller det så dimittenderne?

En lose-lose-situation

Man kan stole på regeringen og antage, at dimittender med toårige kandidatuddannelser vil have svært ved at få job på grund af manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, hvilket vil øge ledigheden blandt vores dimittender. Eller vi kan stole på vores aftagerpaneler, der siger, at de hellere vil ansætte dem med mest uddannelse – hvilket også vil øge ledigheden.

Og regeringen ved det godt. Deres egne tal viser ovenikøbet, at den strukturelle ledighed vil stige som følge af udspillet. Spørgsmålet er altså, hvilket problem regeringen forsøger at løse.

Regeringen forventer, at arbejdsudbuddet vil stige. Men samtidig viser beregningerne, at samfundet står over for et produktionstab på op til 14 milliarder kroner. Vi skal arbejde mindre, samtidig med at Danmark bliver fattigere – det er vist, hvad man kan kalde en lose-lose-situation.

LÆS OGSÅ: Minister: Derfor ommøblerer vi kandidatuddannelserne

De sidste 20 år har universitetet skullet implementere mere end en reform om året. Nu vil regeringen have os til at indføre endnu en, der har til formål at få os til at uddanne os mindre. I en tid hvor der er krig i Europa, og vi halter håbløst bagefter i den grønne omstilling, er det hovedløst at ryste universiteterne i deres grundvold.

Hvis vi skal løse fremtidens udfordringer, skal der være tid til fordybning. Tid til praktik. Tid til at udforske verden og opleve nye perspektiver. Tid til alt det, vi ikke kan nå på en etårig kandidat.

Derfor håber jeg, at regeringen tænker sig om en ekstra gang, inden den kaster sig ud i et eksperiment, der ikke skal løse noget reelt problem, men som samtidig er i risiko for at skabe tusindvis af andre.