Fagforeningsboss: Grotesk at KU's husleje er en indtægt for staten

Efter at Danmarks Radio i en serie artikler og indslag har afdækket nye voldsomme overskridelser af budgetterne for Niels Bohr-Bygningen og andre statslige byggeprojekter på Københavns Universitet, opfordrer Camilla Gregersen, formand i Dansk Magisterforening, DM, nu politikerne til at opfinde en ny model for universiteternes økonomi og bygninger.

Niels Bohr-Bygningen er det mest eklatante eksempel på, at den statslige bygherre, Bygningsstyrelsen, ikke har formået at bygge til rette tid og pris. Byggeriets færdiggørelsestidspunkt er stadig uvist, og DR har beskrevet, at bygningens pris nu er mindst 3,67 milliarder kroner – over to milliarder kroner mere end budgetteret.

»Jeg talte i aftes med en af vores tillidsrepræsentanter på Niels Bohr Institutet, og de synes jo også, at det er helt foruroligende, hvad der foregår. De kan se, at hvis der ikke bliver lavet en politisk løsning, så bliver udgiften væltet over på forskning og uddannelse,« siger Camilla Gregersen. »Og det er jo helt uacceptabelt og grotesk.«

Ekstraregning til KU svarer til 170 professorer

Da Københavns Universitets husleje er sat efter prisen på de bygninger, staten stiller til rådighed, er der udsigt til, at budgetoverskridelsen rammer forskere og studerende. Ifølge KU kan det give en årlig ekstraregning på 130 millioner kroner, svarende til 170 fuldtidsansatte professorers løn.

»Dertil kommer udsættelser [på indflytning] igen-igen, og det er frustrerende for forskerne ikke at vide, hvornår de kan flytte ind,« siger Camilla Gregersen.

Hvem skal løse problemerne med forsinkede og fordyrede bygninger?

»Det skal op på et ministerieplan. Det er jo hele konstruktionen, man er nødt til at kigge på. Som det er nu, kommer universiteterne til at hænge på regningen for forsinkelser, som de ingen indflydelse har på, og det er helt uacceptabelt og vil jo få rigtig store konsekvenser for alle forskningsmiljøerne. Og det kan vi ikke leve med.«

Universiteterne i Danmark er, med DTU som den markante undtagelse, omfattet af den såkaldte SEA-ordning for husleje. Den betyder, at staten bygger og stiller bygninger til rådighed, og at universiteterne betaler en statsligt fastsat husleje, som er sat højere end markedets almindelige leje. I lejen til staten er der indregnet et fast overskud, som staten skummer af huslejen og kanaliserer tilbage til statskassen. Oprindelig blev overskudskravet indført for at motivere universiteterne til at leje så få kvadratmeter som muligt, men overskuddet på husleje er blevet en fast indtægt til statskassen, som kan trækkes ud af den ellers afsatte bevilling til uddannelse og forskning.

LÆS OGSÅ: Selveje kan gøre det svært for regeringen at nå forskningsmål

Overskuddet har i mange år været omkring en halv milliard kroner. Ifølge DR udgjorde overskuddet på huslejen i SEA-ordningen i 2019 568 millioner kroner.

Den huslejemodel kritiserer Camilla Gregersen:

»Vi ved, at Københavns Universitet i mange år har betalt overpris for leje af bygninger, og jeg synes, det er absurd, at KU’s husleje er en decideret indtægt for staten. Det er jo penge, der burde være brugt til at styrke uddannelserne og sikre udvikling i forskningsmiljøerne.«

»Bygningsstyrelsen har også erkendt, at KU’s husleje var sat for højt, og man har sat huslejerne ned, men når man samtidig sænker basisbevillingerne med samme beløb, giver det jo ingen mening.«

»Det er åbenlyst, at der bør laves en anden model. Det kunne være selveje eller en anden model, der giver KU større ejerskab over deres budget, så man kan sikre, at pengene bliver brugt på uddannelse og forskning og ikke på fejlslagne byggeprojekter og forkerte huslejevurderinger.«

KU har længe søgt om at eje sine bygninger

Hidtil har Københavns Universitet ikke haft held til at opnå selveje og slippe for den statslige huslejemodel. Senest afslog uddannelsesminister i Venstre-regeringen Esben Lunde Larsen et købstilbud på bygningerne fra KU. Lunde Larsen havde ellers som menigt folketingsmedlem været fortaler for universitets-selveje.

LÆS OGSÅ: Esben Lunde: Nej til KU-selveje er principsag

Nu vil Camilla Gregersen have diskussionen tilbage på politikernes bord.

»Jeg vil opfordre politikerne til at finde en model, der sikrer, at universiteterne kan være garanteret, at de skal bruge deres penge på uddannelse og forskning på højeste niveau – ikke på at lukke huller i byggerod, som de ikke selv er ansvarlige for.«

Er det første gang, at DM melder så klart ud om at ønske en ny model for bygninger og husleje?

»Ja, og jeg er overbevist om, at det [også] er et politisk ønske, at pengene bliver brugt til uddannelse og forskning, og det gør de ikke med den model, der er nu, så det er vi nødt til at kigge på.«

»Nu er der en – jeg vil ikke sige en god anledning – men en anledning, der er så grotesk, at politikerne simpelthen er nødt til at kigge på den her konstruktion.«