Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Finanslov: 2-procentbesparelser på universiteter fortsætter ufortrødent

Finanslov 2019 — Finanslovsaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti indeholder meget lidt om forskning og uddannelse. Det er dårligt nyt for universiteterne.

Ordsproget »intet nyt er godt nyt« passer dårligt, når det gælder landets universiteter og statens husholdningsbudget – finansloven.

Aftalen mellem VLAK-regeringen og Dansk Folkepart, der blev indgået fredag den 30. november, indeholder en masse om øde øer, satspuljemidler og flere penge til pensionisterne, men der står der meget lidt om uddannelse og intet om forskning.

Læs hele aftalen her.

Det betyder, at regeringens forslag til finanslov står til at blive vedtaget med de ændringer som DF har fået forhandlet sig frem til.

Omprioritering fortsætter

Dermed kommer regeringen også igennem med, at omprioriteringsbidraget, der årligt skærer 2 procent af universiteternes bevilling til undervisning, fortsætter i 2019 og i årene herefter.

930 mio. kr. vil KU samlet have mistet i uddannelsestilskud alene i perioden 2016-2021.

Fra 2022 er det regeringens plan, at de sparede midler skal føres tilbage til sektoren, men det er langt fra givet, at den enkelte uddannelsesinstitution får pengene tilbage:

»Det vil være sådan, at regeringen hvert år tager stilling til, hvordan pengene skal bruges. Er det gymnasierne, folkeskolen eller et andet område, der har brug for at få et løft? Det vælger man år for år,« sagde finansminister Kristian Jensen (V) til DR i forbindelse med præsentationen af regeringens forslag til finanslov.

Fribeløbet forhøjes

Finanslovsaftalen mellem regeringen og DF indeholder kun et enkelt afsnit om uddannelse uden punkter, som har direkte indflydelse på universiteterne.

Der afsættes dog 77,0 millioner kroner i 2019 og 95,0 millioner kroner årligt fra 2020 og frem med henblik på at hæve fribeløbet fra 12.222 kroner per måned til 13.222 kroner per måned (i måneder med SU) for studerende på videregående uddannelser.

Det skal give dem større frihed til at arbejde mere, fx i sommerferien, uden at de skal betale deres SU tilbage.

En procent er for lidt

Regeringen vil også fortsat afsætte, hvad der svaret til 1 procent af BNP (bruttonationalproduktet) til offentlig forskning, men det bliver kritiseret blandt af Dansk Erhverv og Dansk Magisterforening (DM).

Mads Eriksen, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv argumenterer i debatindlæg på Altinget.dk for, at der er brug for en ny globaliseringsstrategi, der sikrer øgede investeringer i forskning og sikrer, at vi også i fremtiden får et samfund, hvor der er job til dem, der i dag ikke har nogen uddannelse.

»Vi har behov for at genrejse vidensamfundet som idé. Det er her helt centralt, at der tænkes på tværs af alle uddannelsesniveauer, og at der tænkes i uddannelse hele livet,« skriver han.

DM: Hovedløst at spare

Camilla Gregersen, formand for DM, kritiserer både de fortsatte uddannelsesbesparelser, og at der ikke er nye midler til forskning på finansloven for 2019.

»Det er hovedløst, at der ikke er villighed til at prioritere uddannelsesområdet. 2-procentbesparelserne udfordrer uddannelseskvaliteten, og det rammer både de studerende og deres kommende arbejdsgivere, når der spares på uddannelsesområdet,« udtaler hun i en pressemeddelelse og fortsætter:

»Jeg synes, det er sørgeligt, at regeringen ser niveaet for offentlig forskning på 1 procent af BNP som et loft og ikke som et gulv. Forskning er helt afgørende for Danmarks position som vidensamfund.«

Også Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne, har kommenteret finanslovsaftalen på Twitter:

Han kalder aftalen »forudsigelig men alligevel skuffende:«

»De studerende får lov til at arbejde mere ved siden af studierne mens deres uddannelser forringes af årlige 2 pct. besparelser. Det giver ingen mening,« skriver han.

 

Seneste