Flemming Dela: »Vi mangler bestemt ikke regler på Københavns Universitet«

Hvis Flemming Dela forlod sit kontor på anden sal i Mærsk Tårnet, begav sig ned ad trapperne og spurgte den første studerende, forsker eller administrativt ansatte, han mødte, er han ikke sikker på, at de ville vide, hvem der sidder i bestyrelsen.

Det er et problem, siger professoren:

»Mange vil ikke engang kunne sige, hvem der er formand for bestyrelsen, selv om det er en ekstremt vigtig post. Det synes jeg er beklageligt. Det tyder på, at der er behov for større åbenhed og mere synlighed,« siger Flemming Dela.

Det betyder ikke, at bestyrelsen skal blande sig i enkeltsager eller konstant turnere med synspunkter i landsdækkende medier, siger han. Men han mener, at bestyrelsesformanden bør præsentere universitets mål og retning, side om side med rektor.

Ting, universitetet skal holde sig fra

Hvad målene angår, vil Dela »for så vidt ikke dreje skuden 180 grader«, men professoren nævner alligevel en række emner, der bekymrer ham.

Det første handler om tillid. En tillid til, at det videnskabelige personale kan levere den bedste uddannelse og forskning, hvis de får friheden til at gøre det. Det indebærer, at forskere og undervisere skal løse VIP-opgaver, mens det administrative personale skal løse TAP-opgaver, siger han.

»Vi skal passe på ikke at blande os i alt. Vi skal koncentrere os om kerneopgaverne og have tillid til, at de ansatte forfølger universitetets mål. Lige nu synes jeg bestemt ikke, at vi mangler regler og administration på Københavns Universitet,« siger han.

Der er ikke behov for flere møder. Der er ikke behov for flere regler.

Hvilke regler og politikker tænker du på?

»Der er næsten en politik for alt, og der kommer sikkert også snart en sprogpolitik. Regler om, hvordan vi skal tiltale de studerende og alt det her, der flyder fra Nordamerika og England. Det vil jeg være meget imod. Der er ting, som universitetet som institution skal holde sig fra,« siger han.

Når du snakker om tillid, tænker du så også på mere medarbejderinddragelse?

»Ja og nej. Ja, for selvfølgelig skal medarbejderne inddrages, men i virkeligheden hedder det ikke, at de skal inddrages, de skal kunne være mere autonome. Københavns Universitet har desværre en tradition for ekstremt lange møder. Folk snakker, og ørerne hænger i laser. Der er ikke behov for flere møder. Der er ikke behov for flere regler. Der er behov for tillid til, at opgaverne løses bedst perifert,« siger Flemming Dela.

Alt på universitetet – og han lægger tryk på alt – skal handle om at sikre eller understøtte den gode uddannelse og forskning, siger han:

»Vi skal jo ikke have en kommunikationsafdeling for kommunikationsafdelingens egen skyld. Der er ingen medarbejdere på KU, som skal være der, medmindre det er, fordi der skal leveres undervisning og forskning af god kvalitet.«

LÆS OGSÅ: Universitetets pc-overforbrug er hverken godt for miljøet eller forskernes økonomi.

Bestyrelsen skal blande sig, når HUM og SAMF bløder

Selv om professoren sidder højt over jorden i Mærsk Tårnet på et fakultet, der skovler eksterne bevillinger ind, fremhæver han de uddannelser på Søndre Campus og CSS, der i øjeblikket er truet af nedskæringer.

De humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser samt Jura og Teologi kan miste omkring ti procent af deres årlige budgetter, hvis regeringen ikke viderefører det taxameterløft, som de seneste ti år har givet uddannelserne et ekstra tilskud.

Det hele er altså ikke forskning til faktura. Den er bygone for lang tid siden.

Ifølge dekanerne på de berørte fakulteter vil det have store konsekvenser for kvaliteten af uddannelserne. Og spørger man Flemming Dela, er det en situation, der er så alvorlig, at bestyrelsen må blande sig:

»De fakulteter vil faktisk stå værre, end de gjorde, selv med fjernelsen af omprioriteringsbidraget. Jeg ved jo ikke, hvor meget bestyrelsen har lavet, men det burde jeg vel vide. Jeg vil gerne se dem markere sig,« siger han.

»Hvis denne situation fortsætter, får vi et skævvredet universitet, og derfor er det vigtigt, at bestyrelsen blander sig. Det hele er altså ikke forskning til faktura. Den er bygone for lang tid siden.«

Topforskerne skal ned og undervise

Det er ikke kun i forholdet mellem de forskellige fakulteter, at Flemming Dela frygter, at universitetet bliver skævt. Han er også bekymret for det, han kalder fødekæden.

Det handler ikke om de fakulteter, der er i økonomisk knibe, men derimod de forskningsområder, der henter store eksterne bevillinger og laver det, man har for vane at kalde excellent forskning.

Det er i sig selv godt, virkelig godt, siger Flemming Dela. Dog kun så længe de prominente forskningscentre ikke er »isolerede siloer«, der er løsrevne fra det, resten af universitetet laver.

»Hvis topforskerne i disse centre aldrig ser studerende, så ser de studerende heller ikke dem, og så bliver de afskåret fra den excellente forskning. Fødekæden bliver klippet over. Det er ikke noget, der er et problem nu eller i morgen eller næste år, men det er det på langt sigt,« siger Flemming Dela.

Så de skal undervise mere for eksempel?

»Ikke meget. Men lidt skal de. Især den prægraduale undervisning. Det er vigtigt for fødekæden, og det er vigtigt, hvis vi skal sikre, at der ikke er et A- og et B-hold blandt KU’s videnskabelige personale.«

»Alt skal selvfølgelig finde en balance, og vi skal huske på, at folk ikke kommer hertil for at tilbringe 37 timer i et auditorium. Folk kommer hertil, fordi vi er attraktive, vi er gode, og vi har gode studerende. Men topforskerne skal være mere synlige på uddannelsessiden.«

LÆS MERE OM UNIVALGET på uniavisen.dk/univalg2019.