Først fik jeg 00, så fik jeg 12. Der er noget galt med karaktererne på Jura

I sommer gik jeg fra at få 00 til den ordinære eksamen i Tings- og kreditorret til at få 12 til reeksamen blot to måneder senere.

Da jeg forlod eksamenshuset efter reeksamen, havde jeg en god mavefornemmelse og følte, at jeg havde skrevet en god besvarelse, og at ’den var hjemme’. Men sådan havde jeg det også efter den ordinære eksamen.

Begge gange knoklede jeg lige hårdt og havde følelsen af, at jeg havde en solid forståelse af faget, og at jeg i hvert fald var i stand til at levere en besvarelse, der var tilstrækkelig til at få en god karakter.

Fra ’utilstrækkelig’ til ’fremragende’ på tre uger

Karakteren 00 gives ifølge fakultetets karakterskala til den studerende, der har præsteret »en utilstrækkelig præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål«. Karakteren 12 gives til den studerende, der har leveret »en fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler«

LÆS OGSÅ: »Universitetet beskytter ikke studerende mod uretfærdige bedømmelser«

Jeg tror ikke, der findes mange, der kan gå fra fuldstændig utilstrækkelig til aldeles fremragende i løbet af tre ugers genlæsning af pensum. Det kan jeg i hvert fald ikke.

En længere læseferie har uden tvivl gjort mig klogere på faget, men den har ikke ændret min præstation fra 00 til 12. Realiteten er, at bedømmelsen ved den ordinære eksamen var både hård, uforudsigelig og chokerende.

Og det er ikke første gang, jeg har haft denne oplevelse af en bedømmelse. Jeg er glad for, at jeg endte med at opnå et rimeligt resultat til reeksamen, der bedre afspejler både min indsats og kvaliteten af min besvarelse. Men jeg ville ønske, at mit 12-tal ikke skyldtes, at jeg tilfældigvis fik ’den gode retter’, som evnede at se bort fra personlige præferencer og forestillinger om den gode besvarelse og alene bedømme ud fra rettevejledningen, fakultetets målsætninger for faget og de faktiske krav til en god besvarelse.

Det er en kendt sag, som mange på jurastudiet går og snakker om

Hvis jeg selv havde kunnet vælge, ville jeg have foretrukket at få en rimelig karakter første gang – også selv om det ikke var et 12-tal – og så have holdt sommerferie i stedet for at bruge min ferie på at forberede mig til reeksamen og gå rundt med ondt i maven og angst for, at jeg heller ikke ville bestå anden gang.

Oplevelsen af den tilsyneladende uforudsigelige bedømmelse har i høj grad påvirket troen på min egen fornemmelse af, hvornår en indsats er god nok, og hvornår man kan gå ud af eksamenshuset, give sig selv et klap på skulderen og føle, at man vil bestå. Og det er ikke en oplevelse, jeg som jurastuderende sidder alene med. Jeg har ofte diskuteret dette med andre medstuderende, der oplever det på samme måde.

Karakteren afhænger af bedømmeren

Bedømmelsesprocessen ved de skriftlige eksamener på jura er uigennemskuelig. Det er ikke bare mig, der mener dét – det er en kendt sag, som mange på jurastudiet går og snakker om. Vi er mange, der har den oplevelse, at karakteren afhænger af, hvem der bedømmer ens opgave.

Når man kommer ud af eksamenshuset, ville det normale nok være at håbe på, at man har gjort en god indsats. Men som min medstuderende for nylig påpegede, håber man i stedet på, at man får en god bedømmer.

I Facebook-grupper deler folk, hvem de har haft som rettere for at forsøge at finde et mønster i, hvem der oftest dumper studerende. Det er svært at sige noget meget håndfast på baggrund af Facebook-kommentarer, men jeg og flere studiekammerater har bemærket, at bestemte rettere går oftere igen, når nogen er dumpet – mens andre rettere synes at være mere gavmilde med karaktererne.

Vi har desuden fået at vide af flere undervisere, der også fungerer som bedømmere, at der slet ikke er tid til en grundig vurdering af besvarelsen, hvorfor de blot skimmer besvarelsen igennem for at kontrollere, om de studerende har anvendt de rigtige bestemmelser. Men jura handler om langt mere end blot at komme frem til de rigtige bestemmelser. Ellers ville det ikke tage fem år at blive uddannet jurist!

Store konsekvenser for den enkelte

Jeg tror personligt ikke på, at karakteren afgør, om man bliver en god jurist eller ej. Men så længe der er mange arbejdspladser, som desværre sorterer jobansøgninger fra på grund af karakterer, bør der være mere fokus på en rimelig bedømmelse for alle.

Det er heller ikke en hemmelighed, at den studerendes selvtillid og selvopfattelse påvirkes af karaktererne. Det kan være svært at have fornemmelsen af at være god til et fag og derefter dumpe eller få en dårlig karakter, der ikke afspejler ens kvalifikationer.

LÆS OGSÅ: Manglende karakterbegrundelse frustrerer studerende

Så begynder man enten at sætte spørgsmålstegn ved fakultetets bedømmelsesproces eller ved sine egne kompetencer og sin fornemmelse af, hvornår man har styr på noget. Man er helt klart mere motiveret til at gøre sig umage, når man kan se resultaterne af det på sit eksamensbevis.

Klarere krav og kriterier, tak

Jeg er sikker på, at mange ansatte på det juridiske fakultet arbejder hårdt for at opretholde en ordentlig og rimelig bedømmelsesproces, og jeg har fuld tillid til deres gode intentioner.

Jeg ville ønske, at mit 12-tal ikke skyldtes, at jeg tilfældigvis fik ’den gode retter’

Dog skal karaktererne på jurastudiet blive mere forudsigelige og ensartede. Den enkelte bedømmers forestillinger om, hvordan en god besvarelse skal skrives, og hvordan en opgave skal løses, bør få langt mindre betydning. Til gengæld bør fakultetets krav, målsætninger for faget og rettevejledninger veje langt tungere.

Der er behov for et bedømmelsessystem, hvor alle rettere følger de samme rammer på tværs af alle fag. Det er især vigtigt i fag som Tings- og kreditorret, der gennem årene har fået hårene til at rejse sig hos de fleste jurastuderende, blandt andet på grund af den hårde bedømmelse.

LÆS OGSÅ: Folk græd og rystede til reeksamenerne. Nu har over 1.000 skrevet under på klage over bachelorfag på Jura

Jeg er glad for det gode resultat, jeg endte med at opnå til min reeksamen. Havde jeg selv kunnet vælge, ville jeg dog hellere have bestået første gang. For det mener jeg virkelig lige så godt, jeg kunne have gjort.

Uniavisen har set dokumentation for de to forskellige karakterer samt korrespondance med flere andre jurastuderende, som deler kritikken.