Fonde åbner for at betale flere af KU's administrative omkostninger

Det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse for universiteterne at tage imod forskningsdonationer fra private fonde.

Ingen af fondene dækker nemlig fuldt ud følgeomkostningerne ved et forskningsprojekt til ting som strøm, kemikalier, løn, it, husleje, økonomistyring og formidlingsaktiviteter.

De udgifter må universiteterne selv betale af deres frie basismidler, som ellers skulle være brugt til deres egne strategiske forskningssatsninger.

Senest er det verdenskendte Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet kommet i økonomisk uføre, blandt andet fordi forskerne har været for dygtige til at skaffe midler til mange grundforskningscentre, der binder basismidlerne og som skal indlejres på instituttet.

Hvis vi kan få dokumentation for, hvad det koster universiteterne i afledte omkostninger at lægge hus til privatfinansieret forskning, så tror jeg, at de store fonde gerne vil være med til at dække nogle af udgifterne.

Thomas Sinkjær, forskningsdirektør i Lundbeckfonden på altinget.dk

Efterspørger viden om udgifter

Flere fonde siger nu, at de er åbne for at betale en større del af universiteternes omkostninger, der er forbundet med de eksternt finansierede forskningsprojekter.

Blandt andet skriver Thomas Sinkjær, forskningsdirektør i Lundbeckfonden, i et debatindlæg på Altinget.dk, »at han ikke er blind for, at det også koster universiteterne noget at bedrive den forskning, der er støttet af private fonde.«

»Den største udfordring er ikke mangel på dialog eller forståelse, men at ingen reelt ved noget om omfanget af omkostningerne. Derfor må næste skridt være at få afklaret de faktiske omkostninger for universiteterne, så debatten kan ske på et kvalificeret grundlag – det er de for eksempel lykkedes med i Sverige,« skriver Thomas Sinkjær og fortsætter:

»Hvis vi kan få dokumentation for, hvad det koster universiteterne i afledte omkostninger at lægge hus til privatfinansieret forskning, så tror jeg, at de store fonde gerne vil være med til at dække nogle af udgifterne.«

Må ikke føre til besparelser

Også KU’s tidligere prorektor for forskning Thomas Bjørnholm, der nu er forskningsdirektør i Villum Fonden, har blandet sig i debatten.

Der må ikke forsvinde penge ud ad universitetets bagdør, når vores penge kommer ind ad fordøren.

Thomas Bjørnholm, forskningsdirektør i Villum Fonden på altinget.dk

Han skriver i et debatindlæg på Altinget.dk, at Villum Fonden gerne betaler en passende del af de indirekte omkostninger, men også han understreger vigtigheden af at vide, hvad pengene bliver brugt til.

Flere fonde udtrykker samtidig bekymring for, at staten vil benytte lejligheden til at spare på basismidlerne, hvis fondene går med til at betale en større del af de ‘kedelige’ driftsudgifter.

»Vi mener, at vores rolle er at supplere og komplementere det offentlige system. Fondenes bidrag skal være et tillæg til de offentlige bevillinger. Der må ikke forsvinde penge ud ad universitetets bagdør, når vores penge kommer ind ad fordøren. Tværtimod. Øget konkurrenceudsat finansiering kalder på øgede basisbevillinger,« skriver Thomas Bjørnholm.

Universiteterne skal levere dokumentation

Ifølge KU’s rektor Henrik Wegener er udfordringen, at der ikke er nok basismidler til at geare fondenes stigende donationer.

En realistisk rettesnor er, at for hver gang, universiteterne vinder én krone hjem til forskning, bør der hentes en anden hjem til alle følgeomkostningerne.

Henrik Wegener, rektor på KU på altinget.dk

Novo Nordisk Fonden har eksempelvis meddelt, at den vil firedoble sine årlige udbetalinger over de næste fem år, så de når op på 5 milliarder kroner årligt i 2023.

Han skriver også på Altinget.dk, at universiteterne også skal være bedre til at dokumentere, hvilke følgeomkostninger der skal dækkes.

»En realistisk rettesnor er, at for hver gang, universiteterne vinder én krone hjem til forskning, bør der hentes en anden hjem til alle følgeomkostningerne,« skriver rektor.

Henrik Wegener roser også fondene for at være parate til at diskutere udfordringerne.

Nu forhenværende forskningsminister Søren Pind nåede, inden han gik af, at oprette et nyt forum for forskningsfinansiering, hvor universiteternes indirekte omkostninger ved fondsfinansieret forskning blandt andet skal drøftes senere på året.