Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Niels Bohr Institutets succes koster fyringer

Forskningscentre — Der skal spares cirka fem mio. kr. i løn på Niels Bohr Institutet, blandt andet fordi forskerne har været dygtige til at skaffe forskningsmidler fra råd og fonde.

Artiklen er opdateret den 13. juni med oplysningen om antallet af nedlagte stillinger. 

Niels Bohr Institutet skal spare fem millioner kroner i lønomkostninger, og derfor mistede syv medarbejdere mandag den 11. juni deres arbejde.

Ikke fordi de er dårlige til deres job, men tværtimod fordi forskerne på NBI har været for gode til at skaffe eksterne midler fra forskningsråd og fonde.

Instituttet er det bedste af sin slags i Europa, viste en evaluering for nylig, og det groteske ved situationen er ifølge institutleder på NBI Jan W. Thomsen, at instituttet så at sige er offer for sin egen succes.

»Vi er dybt ulykkelige, da NBI er en faglig spydspids, men med succesen kommer der nogle omkostninger, som vi er tvunget til at betale,« siger Jan W. Thomsen, der tog over som institutleder i september 2017.

Centre dræner kassen

En stor del af de økonomiske problemer skyldes, at NBI siden 1993 har haft mere end 16 forskningscentre, oprettet med støtte fra blandt andet Danmarks Grundforskningsfond (DG).

Fonden dækker kun 44 procent i overhead, mens universitetet selv må betale resten af udgifterne til ting som løn, husleje, varme, vedligeholdelse, instrumenter, drift og administration.

Vi er dybt ulykkelige, da NBI er en faglig spydspids, men med succesen kommer der nogle omkostninger, som vi er tvunget til at betale

Jan W. Thomsen, institutleder

Jan W. Thomsen peger på, at en beregning lavet af Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet viser, at hver gang man modtager 1 krone i støtte fra en fond til et forskningsprojekt, koster det 0,865 krone i omkostninger. Det vil sige en reel overhead på 86,5 procent.

Et forskningscenter er altså ikke kun en fordel, men også en økonomisk byrde.

»Vi er lykkelige for vores succes, men man skal passe på ikke at blive forblændet, for det koster også rigtig mange penge,« siger institutlederen.

Han forklarer, at 75 procent af NBI’s budget på 360 mio. kr. kommer fra eksterne midler, så forskerne skal skaffe 270 mio. kr. hvert år.

Fond stiller urimelige krav

Ifølge Bjarne Andresen, lektor og tillidsrepræsentant på NBI, er stemningen dyster blandt de ansatte forud for prikkerunden mandag den 11. juni.

Han forklarer, at det, der har slået bunden ud af instituttets økonomi er, at den tidligere institutledelse har følt sig tvunget til at love at indlejre forskningscentrene, når fondsbevillingerne løber ud normalt efter 5-10 år.

Indlejringen betyder, at NBI skal drive dem videre for instituttets egne midler, og at flere ansatte på centrene skal fastansættes.

Der er noget helt fundamentalt forkert ved, at det er fondene, der dikterer NBI’s fremtidsplaner.

Bjarne Andresen, lektor og tillidsrepræsentant

 

»DG betaler for omkring syv år, og så hænger instituttet på regningen de efterfølgende 30 år. Den virkelighed indhenter os nu. Andre erfarne og dygtige folk skal afskediges for, at disse nye kan fastansættes,« siger Bjarne Andresen.

Han tilføjer, at »der er noget helt fundamentalt forkert ved, at det er fondene, der dikterer NBI’s fremtidsplaner.«

»Ikke bare underfinansierer de de samlede faktiske udgifter ved projekterne undervejs, de stiller også ufravigelige krav om instituttets udvikling efter bevillingernes udløb. Det er utilbørlig indblanding, som ødelægger instituttets selvbestemmelse,« siger tillidsrepræsentanten.

Institutleder Jan W. Thomsen ønsker ikke at udtale sig om indlejringerne, og om de kommende afskedigelser skal ses i den sammenhæng.

Han siger dog: »Vi har mødt stor forståelse hos fondene, men vi har underskrevet nogle kontrakter, som vi skal overholde. Vi har selv skabt situationen, og vi må selv vikle os ud af den.«

Og han fortsætter: »Fondene har en indflydelse, men støtten har været i tråd med, hvad NBI ville fagligt.«

Fond: Det er et internt KU-problem

Søren-Peter Olesen, direktør for Danmarks Grundforskningsfond, afviser, at fonden bærer et medansvar for de økonomiske problemer på Niels Bohr Institutet.

Han kalder det et internt problem på universitetet, som har stået på i mange år. Forskellen er, at den nye institutleder nu forsøger at rydde op.

Han påpeger, at fonden giver et højt overhead på 44 procent til administrative omkostninger set i forhold andre bevillingsgivere, og at KU selv har tilbudt medfinansiering i forbindelse med, at forskningscentrene blev oprettet.

»Vi tvinger ikke nogen til at tage imod vores støtte. Forskerne ansøger selv, og institutionerne beslutter selv, hvad de vil lægge i skålen. Kontrakterne om forskningscentrene er indgået for 6-10 år siden, så der har været tid til at planlægge. Det kan andre institutter godt finde ud af,« siger Søren-Peter Olesen.

Han tilføjer, at kontrakterne er underskrevet af rektor på KU og at fonden ikke har modtaget nogen henvendelse fra KU’s rektor om at genforhandle vilkårene.

Flytteudgifter truer

Jan W. Thomsen, institutleder på NBI, siger, at man skal spare fem mio. kr. i lønomkostninger, og at afskedigelserne skal ske både blandt de videnskabeligt og teknisk-administrative ansatte.

Selv med besparelserne viser prognoserne, at NBI vil have et underskud på 20 mio. kr. i 2023.

En anden af instituttets økonomiske hovedpiner er, at man ikke som planlagt har sparet op til flytningen til den skandaleramte Niels Bohr bygning, som er forsinket til 2019.

Flytteudgiften er estimeret til 22 mio. kr.

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste