Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Fondspenge binder en del af KU's frie forskningsmidler

KU's penge — Ti store fonde har bevilget 11,8 ud af i alt 15 milliarder kroner til igangværende forskningsprojekter på Københavns Universitet. Men de mange penge er ikke udelukkende en velsignelse.

De fleste vil sikkert mene, at det er uhøfligt at modtage gaver for flere milliarder kroner og derefter beklage sig.

På Københavns Universitet (KU) er man da heller ikke meget for at tale om de problemer, som donationerne fra offentlige og private fonde, EU, privatpersoner og virksomheder fører med sig.

839 forskellige bevillingsgivere har givet samlet 15 mia. kr. i støtte til ca. 5.000 igangværende forskningsprojekter på KU.

En udfordrende gave

De eksterne midler beløber sig til 2,9 mia. kr. årligt – stort set det samme som staten giver universitetet i frie basismidler til forskningen via finansloven.

Vi hører fra flere dekaner, at en stor fondsbevilling opleves som en fantastisk gave, men også kan udfordre universiteterne

Maria Theresa Norn, analysechef i DEA

Uden de store donationer fra eksempelvis Novo Nordisk Fonden, ville universitetet altså slet ikke kunne fungere eller i hvert fald være tvunget til at skrue gevaldigt ned for forskningsblusset.

Tænketanken DEA lavede i 2012 en analyse af de private fondes betydning for forskningen, og selv om fondene er et vigtigt supplement til den offentligt finansierede forskning, påpegede DEA også en række udfordringer, som stadig eksisterer i dag, siger Maria Theresa Norn, analysechef i DEA.

»Vi hører fra flere dekaner, at en stor fondsbevilling opleves som en fantastisk gave, men også kan udfordre universiteterne,« siger hun.

Eksterne midler betaler ikke for driften

Det skyldes, at mange fonde ikke eller kun i begrænset omfang giver penge til såkaldt overhead, altså til universiteternes faste udgifter til ting som løn, husleje, varme, vedligeholdelse, drift og administration.

Så selv om et nyt eksternt finansieret forskningscenter kræver mere plads og flere ansatte, må KU selv betale en række direkte og indirekte omkostninger forbundet med de forskningsaktiviteter, som støttes med eksterne midler.

En stor fondsbevilling kræver derfor ofte en tilsvarende medfinansiering fra universitetets side, der må tages fra andre forskningsaktiviteter.

»Der er en risiko for at binde en væsentlig andel af institutionens midler i aktiviteter og udgifter, som ikke nødvendigvis indgår i ledelsens strategiske prioriteringer, og som i et eller andet omfang binder institutionens basismidler,« siger Maria Theresa Norn.

Hun tilføjer, at det er vigtigt for dekaner og institutledere at bevare et frirum til at støtte interne strategiske prioriteringer.

TR: KU skal blive bedre til at takke nej

Ifølge lektor Thomas Vils Pedersen, fællestillidsrepræsentant for de videnskabeligt ansatte på KU er der en stigende bevidsthed på universitetet om, at »intet er gratis«, og at det kræver grundige beregninger og en strategisk stillingtagen at takke ja til en stor ekstern bevilling.

Der er bevillinger til forskningsprojekter, som man skulle have sagt nej tak til, fordi de ikke passer sammen med de områder man ellers vil satse på

Thomas Vils Pedersen, VIP-fællestillidsrepræsentant

»Jeg tror, at man historisk set har været for dårlige til at foretage den vurdering på KU. Der er bevillinger til forskningsprojekter, som man skulle have sagt nej tak til, fordi de ikke passer sammen med de områder man ellers vil satse på,« siger Thomas Vils Pedersen.

Han tilføjer, at en KU-ansat for nyligt sammenlignede situationen på KU med et pyramidespil. Det kræver, at man hele tiden skaffer nye midler at holde systemet kørende, men hvis det stagnerer, risikerer det hele at ramle sammen.

Ifølge fællestillidsrepræsentanten er dialog med fondene den bedste vej frem:

»Jo mere vi snakker med dem, jo lettere er det at få dem til at forstå, at det er administrative udgifter, som er nødvendige, og som vi ikke kan slippe for,« siger han.

KU må ikke ende som et forskerhotel

Den nu forhenværende prorektor for forskning på KU, Thomas Bjørnholm, har i et interview i Uniavisen tidligere advaret om, at KU risikerer at ende som en forskerhotel, hvor der kun er plads til de forskere, som selv kan skaffe midler fra eksterne bevillingsgivere.

Vi vil gerne have flere eksterne midler, men så må politikerne supplere med tilsvarende flere basismidler, så balancen ikke forrykkes

Tidl. prorektor Thomas Bjørnholm, KU

En fordeling på 60 procent til basismidler, som KU-ledelsen kan disponere over, og 40 procent fra eksterne kilder, som er øremærket til specifikke forskningsprojekter, er passende og giver de bedste resultater, mener han.

»Vi vil gerne have flere eksterne midler, men så må politikerne supplere med tilsvarende flere basismidler, så balancen ikke forrykkes,« sagde Bjørnholm i interviewet.

Fondsmidler har skabt vigtig ny viden

Ulla Wewer, dekan på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) på KU skriver i et skriftligt svar, at ekstern forskningsfinansiering er et grundvilkår i dag – en udvikling der i øvrigt også ses internationalt i universitetssektoren.

»Udviklingen inden for sundhedsvidenskab går stærkt og er meget bekostelig, og vi er således helt afhængige af disse midler. Det er fx en udfordring, at vi også på KU skal sikre ekstern finansiering til infrastruktur herunder dyrt apparatur,« skriver hun.

Vi er […] helt afhængige af disse midler

Dekan Ulla Wewer, SUND

Ulla Wewer tilføjer, at fondsmidlerne bidrager til mange nye og vigtige forskningsresultater på SUND, som også er blevet bemærket internationalt.

»Antallet af publikationer i de mest indflydelsesrige internationale tidskrifter ligger i dag højt. Det er lykkedes at tiltrække flere højtestimerede forskere – og mange dygtige postdocs og ph.d’er. KU står tydeligere på verdenskortet, og mange forskere har gode karrieremuligheder indenfor og udenfor KU. Fondsmidler til SUND har desuden bidraget helt afgørende til, at vi i dag kan glæde os over det fantastiske Mærsk Tårn,« skriver hun.

På SUND har Novo Nordisk Fonden blandt andet finansieret Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research med en bevilling på 780 mio. kr., Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research (885 mio. kr.) og Novo Nordisk Foundation Center for Stem Cell Biology (685 mio. kr.)

Ifølge Ulla Wewer fremgår det af aftalen med fonden, at universitetet medfinansierer centrene med bl.a. husleje og bygningsdrift, mens centrene selv dækker udgifter til deres egen administration og alle forskningsaktiviteter.

Novo vil vide, hvad pengene går til

Steffen Pierini Lüders, kommunikationschef i Novo Nordisk Fonden, skriver, at fondens bevillinger fordeles i åben konkurrence direkte til forskningsprojekterne.

Ud over selve forskningsbevillingerne, kan universiteterne desuden søge om op til fem procent af bevillingen til økonomistyring og opfølgning forbindelse med den enkelte bevilling.

Vi kan ikke støtte uspecificerede omkostninger

Kommunikationschef Steffen Pierini Lüders, Novo Nordisk Fonden

»Såfremt der er omkostninger, der er knyttet op til et forskningsprojekt – altså eksempelvis hvis der er behov for nyt laboratorieudstyr, videnskabelig eller teknisk medhjælp eller lignende som en følge af en bevilling – så kan forskerne ansøge om det i budgettet, og så vil vi gerne forholde os til det,« skriver han og fortsætter:

»Dermed er vi med til at sikre de rigtige understøttende rammer omkring den forskning, som vi støtter.  Det er afgørende, at vi ved, hvad pengene går til, og at de er indført i budgettet. Vi kan ikke støtte uspecificerede omkostninger. Derfor opfordrer vi også forskerne til at skrive de direkte afledte omkostninger på budgettet, så vi kan forholde os til det konkrete tilfælde.«

VILLUM Fonden, en anden af KU’s store bidragsydere, accepterer som en af de eneste fonde et beløb på maksimalt 15 procent af projektets samlede budget til uspecificerede overheadudgifter.

VELUX Fonden accepterer 25 procent overhead, heraf 5 procent uspecificeret.

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste