Forskerne på Københavns Universitet er ikke bare dygtige forskere. De er også gode til at skrabe penge sammen. Ud af universitets samlede indtægter på 8,6 mia. kr. i 2017 stammede ca. 2,9 mia. kr. fra eksterne midler.

Pengene kommer fra offentlige og private fonde, EU, privatpersoner og virksomheder fra både ind- og udland.

Men hvem bidrager egentlig mest til forskningen på KU, og hvad giver de penge til?

Listen over de største bidragsydere bygger på alle igangværende projekter (cirka 5.100 i 2017) og inkluderer således både penge, der er bevilget for flere år siden og allerede delvist brugt, og midler, der ikke er blevet udbetalt endnu. Af de ca. 15 mia. kr. resterer ca. 6,5 mia., som vil blive brugt til forskningen de kommende år, vurderer KU.

1. Novo Nordisk Fonden

3.513,7 mio. kr.

Landets ældste universitet og medicinalgiganten har været knyttet tæt sammen helt fra Novo Nordisks skabelse.

Nobelprisvinder og KU-professor i dyrefysiologi August Krogh var i 1923 med til at oprette Nordisk Insulinlaboratorium, som senere blev en del af Novo Nordisk. Og de personlige relationer er stadig tætte: Novo Nordisk Fondens direktør Birgitte Nauntofte var tidligere professor og prodekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Mads Krogsgaard Thomsen, koncerndirektør for Forskning og Udvikling i Novo Nordisk, har siden 2012 været medlem af KU’s bestyrelse, og overtog i 2017 posten som formand.

Fonden yder støtte til forskning primært inden for biomedicin, bioteknologi, almen medicin, sygepleje og kunsthistorie ved offentlige vidensinstitutioner. Derudover støtter fonden innovation samt humanitære og sociale formål. Uddelingerne var på 5,8 mia. kr. alene i 2017.

Det gav genlyd i den danske forskningsverden, da Novo Nordisk Fonden i 2007 gav 780 mio. kr. til en nyt proteinforskningscenter på KU med navnet Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research.

I 2010 fulgte Danmarks suverænt største enkeltdonation til forskning på 885 mio. kr. til Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, hvor de blandt andet forsker i type 2 sukkersyge. Fonden har også doneret i alt 685 mio. kr. til Novo Nordisk Foundation Center for Stem Cell Biology samt 100 mio. kr. til det kommende nye naturhistoriske museum.

Man har også givet mindst fem bevillinger a 60 mio. kr. til blandt andet enkeltforskere på KU, og i 2017 afsatte man 600 mio. kr. til etablering af et nyt forskningslederprogram på universiteterne, hvor der årligt vil blive uddelt 12 bevillinger på op til 10 mio. kr. I 2018 fik syv KU’ere sådan en bevilling.

2. EU

1.725,1 mio. kr.

Forskningsstøtte fra Den Europæiske Union fylder mere og mere i KU’s budgetter.

Indtil videre har forskerne hentet over en milliard kroner fra rammeprogrammet Horizon 2020, hvilket placerer KU på en femteplads blandt universiteterne i Europa kun overgået af de fire engelske eliteuniversiteter University of Oxford, University of Cambridge, UCL (University College London) og Imperial College.

EU uddeler gennem Horizon 2020 i alt 525 mia. kr. i perioden 2014-2020 inden for tre områder: Excellent Science, Industrial Leadership og Societal Challenges.

86 procent af støtten til KU-forskere er givet inden for Excellent Science-programmerne, som er målrettet grundforskning i verdensklasse og støtte til særligt lovende forskere på forskellige stadier i deres karriere.

3. Danmarks Frie Forskningsfond

1.666,9 mio. kr.

Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) støtter den frie nysgerrighedsdrevne forskning inden for alle videnskabelige hovedområder – men det er svært at blive udvalgt. Succesraten var på 13,4 procent i 2017.

I 2016 hentede forskere fra KU i alt 354 mio. kr. hjem fra DFF. I maj i år uddelte fonden 750 mio. kr. til 239 nye projekter, heraf 92 på KU.

Uddelingen ligger på samlet 1-1,2 mia. kr. årligt, men fonden giver relativt små beløb til mange forskellige forskningsprojekter for at stimulere vækstlaget af idéer og investere i dygtige forskere på alle karriereniveauer, også de yngre.

Samlet har fonden finansieret knap 10.000 idéer, siden den blev etableret i 2004.

DFF fordelte også 165 mio. kr. til 29 forskningsledere i 2017 via karriereprogrammet Sapere Aude. De 15 er fra KU, som via ordningen har fået mulighed for at samle et team til at løfte en original forskningsidé – fx professor Claus Felby fra KU Science, som har opdaget, at solens stråler sammen med planternes grønne klorofyl og et bestemt enzym hurtigt kan nedbryde plante-biomasse til kemiske stoffer, der kan bruges i plastic eller til biobrændsel. Han samarbejder nu med virksomheden Novozymes om at gøre sin forskning til en eksportvare.

4. Danmarks Grundforskningsfond

1.211,2 mi0. kr.

Den uafhængige offentlige fond, der  blev oprettet i 1991, uddeler årligt ca. 400 mio. kr for at styrke dansk forskning inden for alle fagområder. Den har to bevillingstyper.

Centers of Excellence er fondens flagskib. En centerbevilling vil typisk være i omegnen af 80-100 millioner kroner og strække sig over 10 år. Fonden forventer, at centrene leverer banebrydende resultater.

Fonden giver også støtte til de såkaldte Niels Bohr Professorer, der har til formål at berige danske forskningsmiljøer med førende forskere fra udlandet.

På Københavns Universitet er der i øjeblikket 16 aktive Centers of Excellence, og fem aktive Niels Bohr Professorater med en bevilling på typisk i omegnen af 30 mio. kr. over fem år.

5. Innovationsfonden

1.197,1 mio. kr.

Innovationsfonden arbejder for at styrke innovationen i Danmark – bl.a. ved at øge antallet af højtuddannede medarbejdere i innovative virksomheder.

Fonden hjælper talenterne ved at yde støtte til erhvervsforskerne (ph.d. og postdoc) og til InnoFounder, et iværksætterforløb.

InnoBooster-programmet er målrettet små og mellemstore virksomheder, der har en god ide, som kræver et samarbejde med for eksempel et universitet.

Grand Solutions er forsknings- og innovationsprojekter, der skaber værdi for samfundet ved at bidrage til at løse vigtige samfundsudfordringer og/eller skabe vækst i virksomheder gennem strategisk og udfordringsdrevet forskning. Der kan søges over fem mio. kr. inden for kategorierne: Fremtidens samfund, Industri 4.0, Miljø, Turisme, Bioressourcer, Personlig Medicin, Sundhed, IKT & Digitalisering og Energi.

Innovationsfonden har givet støtte til en række forskningsprojekter på KU, blandt andet 80 mio. kr. til fondens største satsning QUBIZ, der har som mål at gøre Danmark til globalt centrum for forskning i kvanteteknologi.

6. Lundbeckfonden

705,6 mio. kr.

Lundbeckfonden arbejder for at skabe bedre liv gennem ny viden, fortrinsvis inden for sundhedsvidenskab og beslægtede områder. En stor del af fondens årlige donationer på i alt over 500 mio. kr. går til hjerneforskningen.

KU-professor i klinisk neurofysiologi Martin Lauritzen har over to omgange fået i alt 60 mio. kr. til at forske i, hvordan vi mere effektivt får medicin forbi blod-hjerne-barrieren, som skal forhindre giftstoffer i at trænge ind i hjernen fra blodbanen, men som desværre også spænder ben for mange typer medicin til behandling af hjernesygdomme.

Lundbeckfonden støtter også særligt talentfulde, yngre forskere, der er ved at opbygge deres egne forskergrupper.

Disse Lundbeckfonden Fellows får 10 mio. kr. hver og dermed arbejdsro til at forske. Næsten halvdelen af de indtil videre 59 fellows har en tilknytning til KU.

7. Villum Fonden

660,5 mio. kr.

Villum Fonden er en almennyttig fond, der støtter teknisk og naturvidenskabelig forskning samt miljømæssige, sociale og kulturelle formål i ind- og udland. I 2017 uddelte man 1.053 mio. kr.

Fonden har tre programmer. VILLUM Investigator-programmet er for forskere, som har udvist betydelig originalitet og fremragende forskningsresultater gennem en længere periode. I 2017 blev tre KU-professorer – Dorthe Dahl-Jensen, Jens Hjorth og Mikkel Thorup – udnævnt til VILLUM Investigators og modtog en bevilling på samlet 120 mio. kr.

VILLUM Young Investigator Programme støtter yngre forskere, der vil etablere sig med deres egen forskergruppe for første gang. I januar modtog 11 unge forskere fra KU i alt cirka 92 mio. kr.

VILLUM Experiment er til den dristige forskningsidé, der har det vanskeligt i et klassisk peer-review bevillingssystem. Ved seneste bevilling fik 17 krøllede forskerhjerner fra KU op til 2 mio. kr. hver.

8. Carlsbergfondet

277,3 mio. kr.

Carlsbergfondet støtter visionær og innovativ grundforskning på internationalt niveau inden for naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab med cirka 212 mio. kr. årligt.

Forskningen skal medvirke til at løse globale udfordringer og gavne samfundet. Carlsbergfondet lægger særlig vægt på at støtte talentudvikling og generationsskiftet i dansk grundforskning, internationalisering af danske talenter og visionære forskningsnybrud.

Fonden har blandt andet støttet KU-professor mso Mette Nordahl Svendsens forskningsprojekt »Personalized Medicine in the Welfare State (MeInWe)« og professor Vincent F. Hendricks’ Center for Information and Bubble Studies (CIBS).

9. Nordea-fonden

243,6 mio. kr.

Nordea-fonden har et almennyttigt formål, som hvert år uddeler ca. 500 mio. kr. til projekter, som fremmer det gode liv inden for sundhed, motion, natur og kultur. Projekterne skal være til gavn for mennesker over hele landet, og fonden støtter typisk fællessskabsorienterede aktiviteter.

Nordea-fonden har i løbet af det seneste årti støttet tre centre på KU: Center for Børn og Natur (Skovskolen), som skal sikre, at flere børn kommer ud i naturen og får gode oplevelser. Center for Holdspil og Sundhed, hvor forskerne undersøger holdspillets fysiologiske, psykologiske og sociologiske kvaliteter for at fremme folkesundheden. Og Center for Sund Aldring, som  forsker i, hvordan flere mennesker kan få et sundt liv og en sund alderdom. Sidstnævnte er Nordea-fondens største satsning på KU med en bevilling på 300 mio. kr. over 10 år.

Fonden uddeler også årligt op til 10 mio. kr. i legater til kandidat- og professionsbachelorstuderende, der vil på studieophold i udlandet, og fonden har seks legatboliger på Christianshavn til internationale forskningskapaciteter.

10. Velux Fonden

188,7 mio. kr.

Velux Fonden er en almennyttig fond, der støtter humanvidenskabelige, kulturelle, sociale og miljømæssige formål. I 2017 med i alt 210 mio. kr.

Fonden arbejder tæt sammen med de humanistiske og samfundsvidenskabelige institutter, som selv foretager den første udvælgelse af de bedste projektforslag. Støtten er på 5-6 mio. kr. pr. projekt.

Den største samlede bevilling fra Velux Fonden på KU er gået til etableringen af en forskningsdatabase – CAMB-databasen (Copenhagen Aging and Midlife Biobank) – som i 2007, 2008 og 2012 modtog bevillinger på i alt knap 26 mio. kr.

Fonden har også de seneste år haft fokus på at støtte tværgående forsknings- og udviklingsprojekter mellem humanvidenskabelige forskere og praksisaktører inden for social-, aldrings- eller miljøområdet. Satsningen hedder HUMpraxis-programmet.