Forsker: Alkohol er en vigtigere del af studielivet end du tror

Ifølge et amerikansk ordsprog er der kun to ting i tilværelsen, man kan stole hundrede procent på: At man skal dø, og at man skal betale skat. Men over de sidste par årtier har en tredje konstant meldt sig på banen i Danmark: Rapporter om danske unges massive alkoholforbrug.

Danske unge er verdensmestre i druk, og de slår sig på flasken tidligere end alle andre. Det er noget rod. Og med covid-19-pandemien og den høje smittespredning blandt især unge er fordømmelsen hårdere end normalt, og samfundet har fået forstærket sit fjendebillede af unges festkultur.

Hvis man tænker sundhed udelukkende som fysisk sundhed, så er det skadeligt.

Mette My Madsen, postdoc

Debatten om festkultur har i flere år haft universitetsstuderende som målskive. I 2018 ville Dansk Folkeparti have en tilbundsgående undersøgelse af universitetsstuderendes brug af stoffer (det adskiller sig ikke fra andre unges), og inden da havde flere danske uddannelsesinstitutioner indført retningslinjer, der skulle dæmme op for druk under introarrangementer.

LÆS OGSÅ: DF efterspørger viden om stoffer på uni. Største problem er nok alkohol 

»Der har været skandalesager, og de skal selvfølgelig tages seriøst. Spørgsmålet er, hvordan det skal tages seriøst. Den letteste løsning er restriktioner på alkohol, men det er ikke nødvendigvis den mest produktive løsning,« siger Mette My Madsen, som er postdoc ved Copenhagen Center for Social Data Science på Københavns Universitet, hvor hun forsker i studiestart som socialt fænomen.

Hun siger, at årets studiestart, hvor rusture er aflyst, og alkohol bandlyst på campus, kan opmuntre universiteterne til at indføre permanente restriktioner. Men at det er en farlig vej at gå, for alkohol spiller en vigtig rolle i de studerendes socialiseringsproces og kan være afgørende for deres trivsel.

Vi er socialiserede til alkohol
I 2017 konkluderede Danmarks Evalueringsinstitut i en undersøgelse, at et højt alkoholindtag er lig med en større risiko for at droppe ud af universitetet. Mere opsigtvækkende var det dog, at studerende, der enten drikker meget lidt eller slet ikke, også fylder mere end gennemsnittet i frafaldsstatistikken.

LÆS OGSÅ: Studerende, der drikker mindre, falder fra

Forklaringen findes i det faktum, at alkoholens rolle i socialiseringsprocessen er kulturelt betinget i Danmark, siger Mette My Madsen.

»Vi har den opfattelse, at alkohol kan gøre os mere sociale. Det er noget, vi er socialiseret til at tænke, og fordi vi er det, så virker det faktisk også tit,« siger Mette My Madsen, der i 2018 færdiggjorde sin ph.d.-afhandling, en antropologisk analyse af sociale studiestartsaktiviteter blandt ingeniørstuderende.

»Den professionelle kultur på et studie har indflydelse på de studerendes adfærd i sociale situationer. Det har konsekvenser for både den måde, de opfører sig på i klasserummet, og måden de opfører sig på over for hinanden, når de fester. Jeg fandt ud af, at det at feste sammen faktisk bliver en del af den professionelle socialisering,« siger Mette My Madsen.

Et sundt socialt liv er afgørende for fagligheden

Det har konsekvenser for den enkelte studerendes trivsel på studiet, at man befinder sig godt socialt, og det afhænger ofte af fællesskabet om festen.

»Der har jo været rapporter, hvor det fremgår, at studerende oplever at have det bedre, hvis de har været med til fester og drukket alkohol. Det har selvfølgelig negative fysiske konsekvenser at drikke for meget. Hvis man tænker sundhed udelukkende som fysisk sundhed, så er det skadeligt.«

Ifølge en undersøgelse foretaget af Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet har hver sjette studerende (16,6 procent) et alkoholforbrug over et skadeligt niveau, mens 3,5 procent drak så meget, at det anses for at kræve behandling.

Den studerendes sociale helbred er også vigtigt.

Mette My Madsen, postdoc

»Der er bare mere i det end det. For det handler også om, at man ikke føler sig ensom. Man har brug for at være del af et fællesskab. Den studerendes sociale helbred er også vigtigt,« siger Mette My Madsen.

I studielivets sociale økosystem bevæger man sig rundt i forskellige cirkler. Udover sin egen årgang fester man måske med ældre studerende, hvis sociale erfaring man i så fald kan drage nytte af. På den måde forstærkes socialiseringsprocessen, der hjælper den studerende med at føle sig hjemme i klasselokalet, siger Madsen.

»Alkohol er ikke den eneste komponent i socialiseringen,« siger hun. »Men det er faktisk en ressource, som jeg synes, man negligerer ved at problematisere den som noget, der skal forsvinde helt, inden man har studeret den ordentligt.«

Mere fokus på studiekultur som helhed
Det er selvfølgelig ikke hensigtsmæssigt, hverken for universitetet eller de studerende, hvis mange drikker for meget. Men hvis man vil have en seriøs diskussion af alkoholkultur på campus, kan man ikke nøjes med restriktioner og løftede pegefingre:

»Man slår ned på de studerende, når man laver restriktioner oppefra og ned, som påvirker måden studerende er sociale sammen på. Man slår ned på dem uden at have forståelse for, at den måde de studerende opfører sig på, hænger sammen med institutionen.«

Ifølge Mette My Madsen afspejles kulturen på studiet blandt andet i måden, hvorpå de studerende drikker alkohol. Et fagligt konkurrenceelement på studiet kan for eksempel have stor betydning.

»Konkurrencekultur kan komme til udtryk i måden, der festes og drikkes på. Det kan for eksempel handle om at udholde mest alkohol, at vinde druklege, eller at alle skal gennemgå aktiviteter på den samme måde. Men i stedet for at sige, så er det slut med at drikke i universitetsregi, bør man se på, hvor måden at gøre tingene på kommer fra. Genkender vi det fra kulturen på studiet, og er det noget, vi gerne vil have, eller er det noget, vi vil ændre?«

»Måske finder man ud af, at der er nogle dybereliggende problematikker i den kultur, der hersker på institutionen,« siger Mette My Madsen. »Men dem får man i hvert fald ikke reflekteret over, når man fokuserer på de studerendes måde at drikke alkohol på, som noget der ikke har med selve institutionen at gøre.«

Studerende går på bar, universitetet vasker sine hænder
Hvis efterårets studiestartsforløb afvikles med succes til trods for covid-19-restriktioner, kan man sagtens forestille sig, at alkohol forsvinder permanent i universitetsregi, siger Mette My Madsen.

»Men så går mange af de studerende jo bare uden for campus for at drikke. Er det bedre, at de går på værtshus, hvor man sidder endnu tættere, og der er endnu flere mennesker? Det bliver mere usynligt, hvad der foregår, end hvis det er på campus. Fra universitetets side vasker man i så fald sine hænder fuldstændig.«

Hvis studerende rykker sociallivets aftenaktiviteter ud i byen og på værtshuse, er der ifølge Madsen også større risiko for at fremmedgøre de studerende, der ikke drikker eller ikke føler sig tilpas på et værtshus.

»Hvis alkohol indgår i et studiestartsforløb, er reglerne sådan i dag, at det ikke må handle udelukkende om at drikke. Man skal kunne lave alle aktiviteter uden alkohol. Går man på bar kommer det at drikke i fokus,« siger Mette My Madsen. »Man kan sagtens forestille sig, at man mister nogle studerende i den type fællesskab.«

Taget covid-19 i betragtning er det så ligefrem vigtigere end tidligere for den kommende årgang at feste sammen under studiestarten for at udvikle et solidt studiefællesskab?

»Den nye årgang, der starter nu, har hele tiden haft det hængende over hovedet, at der var stor sandsynlighed for, at de skulle studere hjemmefra. Hele studiestartsforløbet er konstrueret anderledes, men der er da ingen tvivl om, at det er meget vigtigt med det sociale liv. Det er en kæmpe del af det at være studerende. Hvis man ikke tager det meget seriøst, at de studerende har brug for det, især når de også er hjemsendt, kan man sagtens tænke sig, at nogle vil få det rigtigt dårligt.«