Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

DF efterspørger viden om stoffer på uni - største problem er nok alkohol

Rusmidler på uni — Dansk Folkeparti vil have mere viden om studerendes brug af stoffer, men regeringen ved ikke det store. Forskning peger på, at unge på mellemlange og lange videregående uddannelser først og fremmest drikker meget – også mere end jævnaldrende elever inden for håndværksfagene.

Hvis der bliver handlet narko på uni, er der ikke nogen, der har fortalt det til Søren Pind.

»Nej, jeg er ikke bekendt med, at der foregår ulovlig handel med euforiserende stoffer på landets videregående uddannelsesinstitutioner,« skriver uddannelsesministeren i et aktuelt brev til Folketinget.

Pind svarer her Dansk Folkepartis uddannelsesordfører Jens Henrik Thulesen Dahl, som også i et udvalgsspørgsmål har spurgt, om ministeren kan svare på, hvor meget der bliver handlet – men det ved Pind heller ikke, skriver han.

Ifølge Jens Henrik Thulesen Dahl er det derfor oplagt at få afdækket udbredelsen af ulovlige stoffer blandt studerende ved hjælp af en undersøgelse.

Han skriver i en mail til Uniavisen, at hans spørgsmål udspringer af »en interesse for ungdomskulturen herunder en bekymring for udbredelsen af euforiserende stoffer, hvilket naturligvis skal opfattes bredt i form af eksempelvis hash, kokain, den seneste tids fokus på MDMA, men også ADHD-medicin for blot at nævne nogle af disse illegale rusmidler.«

Forplanter misbrugskulturen hos dele af ungdomskulturen sig ind på de videregående uddannelser?

Jens Henrik Thulesen Dahl, DF

»For mig og Dansk Folkeparti er det magtpåliggende, at vores studerende såvel på ungdomsuddannelserne som på de lange videregående uddannelser trives og har et godt liv både privat og i studieøjemed,« skriver Jens Henrik Thulesen Dahl, der nævner, at det af en SFI-undersøgelse fra 2016, fremgår, at antallet af registrerede personer med et stofmisbrug, særligt unge mennesker, steg voldsomt mellem 2008 og 2013.

»I lyset af denne tendens er det for mig nærliggende at få afdækket udbredelse af misbruget af euforiserende stoffer også på de videregående uddannelser. Forplanter misbrugskulturen hos dele af ungdomskulturen sig ind på de videregående uddannelser?« spørger Jens Henrik Thulesen Dahl.

»De unge er én af vore vigtigste ressourcer for samfundet. Derfor finder jeg det bekymrende og trist, hvis der skulle være tale om et større og mere udbredt problem, og at dette skulle stikke dybere.«

Mest interesse for study drugs og pressede studerende

Som uddannelsesministerens kortfattede svar til Jens Henrik Thulesen Dahl viser, er der ikke megen officiel viden om specifikt universitetsstuderendes handel med ulovlige stoffer.

Men der bliver jævnligt foretaget undersøgelser af, hvilke stoffer de tager.

Fagforeningerne har haft fokus på studerendes brug af stoffer for at håndtere eksamen og præstere godt.

Af studielivsundersøgelser fra de store studenterforbund Djøf og Dansk Magisterforening er det kommet frem, at i omegnen af syv procent af de studerende på universiteterne har brugt præstationsfremmende stoffer som et middel til at klare eksamen, enten for at dæmpe stress og angst eller for at kunne læse koncentreret i længere tid.

Mest brugt er opkvikkende stoffer som ritalin eller koffein eller betablokkere (ifølge DM’s undersøgelse det mest udbredte stof). Betablokkere anvendes normalt til hjertepatienter, men derudover også af blandt andre studerende, der ønsker at dulme effekten af stresshormoner i kroppen.

Det harmonerer med, at studerende ifølge Dansk Psykologforenings forkvinde Eva Secher Mathiasen generelt har det psykisk dårligere end studerende for 20 år siden.

Hos U-Turn – et rådgivningstilbud til unge om rusmidler under Københavns Kommune – oplyser leder Mette Clausen, at man får henvendelser fra unge fra alle hjørner af samfundet, også studerende.

3,5 procent drikker så meget, at det kræver behandling

Men når det gælder de stoffer, studerende tager for at få en rus eller på anden måde selvmedicinere – det man traditionelt forbinder med at være på stoffer – er det vanskeligt at få et klart billede af omfanget.

I 2014 og 2015 opgjorde Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet dog, hvilke stoffer et tilfældigt udsnit på 1.130 unge på lange og mellemlange videregående uddannelser oplyste, at de tog.

Alle ved, at man især på lange videregående uddannelser drikker igennem. Jeg sidder selv på Aarhus Universitet, og kan se, at der bliver drukket meget. Det begynder om torsdagen og fortsætter fredag.

Professor Mads Uffe Pedersen, AU

Resultaterne viste blandt andet, at samlet for begge år havde 9,4 procent røget hash inden for den seneste måned. Og at 2,3 procent endda havde røget på mindst 10 dage inden for den seneste måned. Dette forbrug af cannabis svarer nogenlunde til andre unges i samme aldersgruppe.

2,1 procent af de adspurgte havde taget andre ulovlige rusmidler end hash, fx kokain, ecstasy eller amfetamin.

Det mest anvendte rusmiddel er imidlertid alkohol, siger professor på Center for Rusmiddelforskning Mads Uffe Pedersen. Hver sjette studerende (16,6 procent) havde ifølge centrets undersøgelser et forbrug over et skadeligt niveau, mens 3,5 procent drak så meget, at det måtte anses for at kræve rådgivning/behandling.

»Alle ved, at man især på lange videregående uddannelser drikker igennem. Jeg sidder selv på Aarhus Universitet, og kan se, at der bliver drukket meget. Det begynder om torsdagen og fortsætter fredag,« siger Mads Uffe Pedersen.

Han siger også, at de studerende på de lange videregående uddannelsers forbrug af alkohol er højere, end det man finder på erhvervsuddannelserne.

Drikkeriet blandt de unge ser også ud til at have social slagside i retning af overklassen.

»Vi har lavet en undersøgelse i 2015 blandt unge i landets rigeste kommune Gentofte, og deres alkoholforbrug var højere end danske unges forbrug generelt,« siger Mads Uffe Pedersen.

Mads Uffe Pedersen siger, at han gerne vil undersøge, hvad kulturen på de lange uddannelser betyder for unges forbrug af alkohol.

»Jeg kunne godt tænke mig at følge en gruppe af unge mennesker, fra før de begynder på en lang videregående uddannelse, og se, hvad der sker, når de kommer ind. Det skulle sammenlignes med en kontrolgruppe, der drak det samme i udgangspunktet, men ikke tager samme type uddannelse. Det kunne nemlig tyde på, at dem, der kommer ind på de lange videregående uddannelser bliver præget af en festkultur, som får dem til at drikke meget.«

Under bagatelgrænsen

Drukkultur har også været et tema på Københavns Universitet, typisk i form af regler for, hvor meget der må drikkes på rusture og andre introduktionsarrangementer for nye studerende. Tendensen fra ledelsen har i de senere år været at begrænse eller forsøge at kontrollere de studerendes drikkeri.

På KU’s Humanistiske Fakultet, der har omkring 11.000 studerende, forbød ledelsen i 2013 de studerendes at drikke alkohol i deres caféer i løbet af den almindelige arbejdsdag. Senere blev princippet udstrakt til det øvrige KU.

Fakultetsdirektør på Humaniora Kristian Boye Petersen siger, at der i 2013-14 var en del kritik i studentermiljøet af den beslutning, men at det i dag er et alment accepteret princip, at man ikke drikker i arbejdstiden.

»Samlet mener jeg, at de henvendelser, vi har modtaget, viser, at vi befinder os under bagatelgrænsen.«

Fakultetsdirektør Kristian Boye Petersen, HUM

Fakultetet melder derimod ikke om problemer med andre rusmidler.

»Jeg tror ikke, der er en kultur for, at man tager stoffer på Søndre Campus,« siger Kristian Boye Petersen. »Der er intet, som jeg har hørt under de møder om sikker festafholdelse, som jeg har med de studerende, der indikerer, at vi skulle have et problem med den slags.«

»Fra mine år herude erindrer jeg to henvendelser til HR-afdelingen her fra studerende, som bad om hjælp til en medstuderende, som de mente havde et problem med narkotika. Det blev også for et par år siden konstateret på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, at nogen havde røget hash på et toilet under en fest. Og så var der ved en anden fest et eksempel på et muligt tilfælde, hvor nogen kan have puttet stoffer i en studerendes drink, men det kunne ikke efterfølgende konstateres,« siger Kristian Boye Petersen.

Efterfølgende blev det indskærpet over for de studerende, at de skulle være agtpågivende, siger han.

»Samlet mener jeg, at de henvendelser, vi har modtaget, viser, at vi befinder os under bagatelgrænsen.«

Rusmidler og frafald er forbundne

Spørgsmålet er, om Dansk Folkepartis ønske om en indsats mod stoffer – en war on drugs, om man vil – burde fokusere på stoffet alkohol snarere end på ulovlige rusmidler?

Folketingsmedlem Jens Henrik Thulesen Dahl siger også, at han bestemt ikke er uinteresseret i alkoholproblemer blandt de unge, men at risikoen er lidt forskellig for alkohol og andre rusmidler. Hvor det er velkendt, at et stort alkoholforbrug over lang tid er skadeligt, er der eksempler på, at folk, som blot en enkelt gang har taget et narkotisk stof, er blevet skadet for livet, siger han.

Desuden påpeger han, at problemet med druk generelt er aftagende i samfundet.

Thulesen Dahl henviser her til rapporten Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2017. Den oplyser, at selv om druk generelt er et yderst alvorligt – idet 3.000 dødsfald årligt i Danmark direkte eller indirekte kan tilskrives alkohol – men også let aftagende problem. Dog med gruppen af ældre mænd over 65 år med en lang videregående uddannelse som en undtagelse; de drikker temmelig tæt.

Rapporten fra Sundhedsstyrelsen bekræfter, at også unge i uddannelsesalderen drikker meget.

Jens Henrik Thulesen Dahl siger, at han er overrasket over, at de studerende på mellemlange og lange videregående uddannelser ifølge Center for Rusmiddelforsknings undersøgelser drikker mere end eleverne på de tekniske skoler.

Jens Henrik Thulesen Dahl siger, at Dansk Folkeparti endnu ikke har nogen initiativer klar, efter at have modtaget uddannelsesministerens kortfattede melding om ikke at have nogen viden om handel med stoffer.

»Vi skal lige finde ud af, hvad næste skridt skal være,« siger han.

Ifølge Mads Uffe Pedersen er der direkte sammenhæng mellem studerendes indtag af rusmidler og deres evne til at klare studielivet:

»Vi bør i særlig grad være opmærksomme på storforbruget og det ukontrollerede forbrug af alkohol og illegale stoffer (primært hash). I kombination med ringe trivsel er det ikke mindst her vi finder unge, som ikke kan klare uddannelseskravene og dropper ud.«

Annonce

Seneste