Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Forsker: »Der kan opstå en ny Gyllegate«

Forskningsfrihed — KU's kodeks for eksterne samarbejder giver mulighed for, at publiceringen af forskningsresultater kan udskydes i tre måneder, hvis de påvirker den ene parts interesser. Nu er ombudsmanden gået ind i sagen for at undersøge, om det er i strid med forvaltningsloven og universitetsloven.

Det gode først: Sidste år fik Københavns Universitet to nye etiske kodekser, der skal beskytte forskningsfriheden: Et for myndighedsbetjening og et andet for samarbejde med eksterne parter, som ledelsen på KU har godkendt.

De to kodekser kommer efter, at Uniavisen sidste år dokumenterede i en række artikler, at KU-forskere så sent som i 2015 og 2016 skrev under på ulovlige tavshedsklausuler i kontrakter med Miljøministeriet.

Forskning som politisk redskab

Og så det mindre gode. For ifølge professor emeritus Heine Andersen, der er aktuel med en ny bog om forskningsfrihed, er de nye kodekser ikke omfattende nok, når det drejer sig om at beskytte forskernes rettigheder. For kodekset for samarbejde med eksterne parter giver mulighed for at den pågældende part kan kræve, at publiceringstidspunktet udskydes i op til tre måneder »såfremt den planlagte publikation vedrører forskning, hvis resultater påvirker den eksterne parts interesser.«

Kodekset for myndighedsbetjening giver mulighed for en udsættelse på tre uger. Det er desuden uklart, hvornår hvilket af de to kodekser skal gælde. Muligheden for udskydelse af publiceringstidspunktet betyder ifølge Heine Andersen, at forskningsresultater kan bruges til at fremme en politisk dagsorden, som det fx var tilfældet med Gyllegate i 2016.

»Jeg mener, at det er hovedrystende grotesk, at der er den mulighed. Lad os sige, at en miljøforsker laver en undersøgelse af nitratudledning et sted i landet. Hans første måling viser, at værdierne er alt for høje. Men det må han ikke gå ud og skrive i et læserbrev, fordi han ikke må offentliggøre før det aftalte tidspunkt. Og ministeriet kan oven i købet kræve yderligere udsættelse i tre måneder,« siger Heine Andersen, der i et debatindlæg i Information i hårde vendinger kritiserer KU’s ledelse for ikke at værne om forskningsfriheden.

Bakkes op af jurister

Formuleringer i KU’s kodekser giver mulighed for, at der kan opstå en ny Gyllegate, hvor der ligger en rapport i skuffen, mens regeringen går ud og fremsætter et lovforslag

Professor emeritus Heine Andersen

Han mener desuden, at det bryder med forvaltningslovens paragraf 27 om, at man ikke må pålægge generel tavshedspligt. Heine Andersen bakkes op af juraprofessor Morten Rosenmeier og professor i forvaltningsret Michael Gøtze.

Kan der være nogle konkurrencemæssige argumenter for, at man skal udskyde publiceringen af forskningsresultater med eksterne parter?


»Der findes særlig lovgivning og særlige regler for mere vidtgående hemmeligholdelse i forbindelse med kommercielt rettet forskning, der kan føre til patenter. Det kan man være for eller imod, men det er der nu engang lovhjemmel for. Men det vi taler om her, falder ikke ind under den lov,« siger Heine Andersen og fortsætter:

»Sagen er, at formuleringer i KUs kodekser giver mulighed for, at der kan opstå en ny Gyllegate, hvor der ligger en rapport i skuffen, mens regeringen går ud og fremsætter et lovforslag, som de gerne vil have vedtaget. Det betyder, at en styrelse eller organisation kan bestemme, at udsætte offentliggørelse af forskningsresultater uden lovlige begrundelser. Det strider imod god videnskabelig praksis. Og det kan som nævnt være i strid med forvaltningsloven.«

Klaget til ombudsmanden

Ifølge universitetets egne tal indgår forskere omkring 800 samarbejdsaftaler årligt med ministerier, virksomheder og organisationer. I sådanne forskningprojekter vil der – ifølge KUs nye kodekser – være risiko for, at forskerne »bliver påvirket af en ekstern parts særinteresser«. Det skaber en interessekonflikt, som kan »kompromittere den professionelle vurdering«.

Heine Andersen har været i kontakt med ledelsen ad flere omgange for at få svar på, om formuleringen i de nye kodekser er i strid med forvaltningsloven og universitetsloven. Og nu er sagen endt på ombudsmandens bord som en klage.

I første omgang har ombudsmanden sendt sagen til udtalelse hos tilsynsmyndigheden, Styrelsen for Forskning og Uddannelse (SFU) med kopi til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte (SIU), der har bedt Københavns Universitet om en redegørelse med frist 22. november.

Prorektor afviser problem

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra prorektor Thomas Bjørnholm. Men i en artikel fra november sidste år afviste han dog, at KU vil acceptere tre måneders udsættelse i Miljøstyrelsens fremtidige kontrakter om myndighedsbetjening og henviser til kodekset for myndighedsbetjening, hvor der står:

Normalt bør udskydelse af offentliggørelse af rådgivning højst være 3 uger

KU’s kodeks for myndighedsbetjening

»Der kan i nogle tilfælde være behov for, at myndighed og universitet koordinerer tidspunktet for offentliggørelse af rådgivningsresultater. Dette skal i så fald være aftalt i forbindelse med arbejdets start. Normalt bør udskydelse af offentliggørelse af rådgivning højst være 3 uger.«

Det svar stiller dog ikke Heine Andersen tilfreds. Han afventer afgørelsen fra ombudsmanden.

»Jeg håber, at sagen bliver afklaret, og at jeg får medhold i mine synspunkter. Og at reglerne bliver lavet om, så forskerne frit kan udtale sig, med mindre der er nogle gode, konkrete og lovlige begrundelser for, at deres resultater skal hemmeligholdes. Det er en af grundpræmisserne i et oplyst demokrati.«

Annonce

Seneste