Forskere: Fonde skal forebygge chikane

Bevillingsgivere såsom forskningsfonde har et ansvar for, at de forskere, som de støtter, arbejder i et sundt arbejdsmiljø.

Det skriver forskerparret Lars Lønsmann Iversen og Mette Bendixen, der begge har deres ph.d fra Københavns Universitet, i et nyt indlæg i det videnskabelige tidsskrift Science.

I indlægget foreslår Iversen og Bendixen, at fondene kan være med til at sikre et sundt arbejdsmiljø uden stress og chikane ved at lade et adfærdskodeks være en del af ansøgningskravene.

»Forskningsfondene har muligheden for at være med til at ændre kulturen ved at kræve adfærdskodekser fra deres tilskudsmodtagere. At tvinge forskere og virksomheder til at indarbejde sikkerhedsstandarder i tilbudsmaterialer og tildelingsbud vil øge bevidstheden om chikane og stressede arbejdsmiljøer,« skriver forskerparret i indlægget.

#metoo-effekten

Det sidste halve år har Mette Bendixen og Lars Lønsmann Iversen boet i USA, hvor de med forskningsmidler fra Carlsberg Fondet forsker på henholdsvis University of Colorado og Arizona State University. Og i USA er der stort fokus på at forbedre forskeres arbejdsmiljø.

47 procent af de kvindelige medicin-studerende på University of Texas har oplevet chikane eller uønsket seksuel opmærksomhed

Amerikansk rapport om sexchikane

Ikke mindst efter en ny stor undersøgelse fra USAs akademi for videnskab, teknik og medicin har gennemgået data over, hvor udbredt sexchikane er i forskningsmiljøer.

Rapporten viser blandt andet at 27 procent af de kvindelige ingeniørstuderende og 47 procent af de kvindelige medicinstuderende på University of Texas har oplevet chikane eller uønsket seksuel opmærksomhed.

I sidste uge blev den anerkendte professor i astrofysik Laurence Krauss fyret fra sit arbejde på Arizona State University, efter en række kvinder har anklaget ham for sexchikane og en intern undersøgelse konkluderede, at han har taget en kvinde på brysterne under en konference i 2016.

Generel bevidsthed

I det hele taget har #metoo sat gang i en debat om, hvordan man forebygger chikane i de amerikanske forskningsmiljøer.

»I USA er der kommet stort fokus på et sundt arbejdsmiljø uden chikane og stress – især efter #metoo. Det er gået fra at være en mærkesag for feminister til at være en generel bevidsthed i befolkningen – også i forskningsmiljøet,« siger Lars Lønsmann Iversen.

Han mener, at det er en god idé at indføre et adfærdskodeks som et af ansøgningskravene til forskningsfondene – også i Danmark.

»Som forsker har jeg været igennem en masse ansøgningskrav, når jeg har skulle søge midler hjemme i Danmark, og det eneste, der ikke er fokus på, er arbejdsmiljø.«

Løstansatte er særligt sårbare

Han fortsætter:

»I dag har alle de store forskningskonferencer i USA et etisk kodeks, som man skal overholde som deltager. Og i Danmark bliver universiteterne i højere grad afhængige af eksterne fonde – og derfor ligger en del af ansvaret for et sundt forskningsmiljø også hos dem.«

Har du eller din kone oplevet chikane i forbindelse med jeres arbejde?

»Jeg er mand og bliver sjældent udsat for det. Men min kone har oplevet upassende og uacceptabel adfærd, hvor hun bliver diskrimineret, fordi hun er en kvinde. Og jeg har forskervenner, der er hårdt ramt af depression og stress på grund af dårlige arbejdsvilkår. Man er meget sårbar både over for stress og chikane som løstansat som forsker eller postdoc, fordi man sjældent tør klage over det.«

Inspireret af England

I England oprettede man i 2005 det såkaldte Athena SWAN charter, der blandt andet skal sikre et godt arbejdsmiljø for kvindelige forskere.

Universiteter, der er medlemmer af Athena SWAN, forpligter sig til at vedtage ti principper med udgangspunkt i ligestilling, repræsentation og arbejdsmiljø.

Flere store britiske forskningsfonde kræver i dag, at forskningsgrupper, der søger penge skal have Athena SWAN-certifikater for at være berettiget til at søge. Og det har vist sig, at det krav fra fondsgiverene har haft en positiv effekt på forskernes arbejdsmiljø.

Hvis man skal lave et lignende etisk kodeks herhjemme, kræver det ifølge Lars Lønsmann Iversen og Mette Bendixen blandt andet, at fondene afsætter en post i det samlede budget til at sikre arbejdsmiljøet for de forskere, der modtager forskningslegaterne.

Er det realistisk at få fondene til at betale for det?

»Det håber jeg. Jeg synes, at alle har et ansvar – ikke kun universiteterne. Man kan sammenligne det med, at en dansk kommune har et ansvar for at den ikke går ud og hyrer et firma, der bruger børnearbejdere i Thailand. Jeg ved godt, at det ikke ændrer sig over night, men jeg tror, at det ændrer noget at sætte det på dagsordenen.«

Fondsdirektør: Ikke vores opgave

En af de store forskningsfonde i Danmark er Villum Fonden, der i 2017 uddelte cirka 750 millioner til forskningsprojekter, primært i Danmark.

Vi har ikke ønske om at gå ud og kontrollere, hvordan folk bliver behandlet i deres arbejde

Thomas Bjørnholm, forskningsdirektør, Villum Fonden

Forskningsdirektør i Villum Fonden Thomas Bjørnholm har dog svært ved at se, hvordan fonden skal kunne tage ansvar for arbejdsmiljøet hos de forskere, den støtter.

»Den principielle situation er interessant, og det er et vigtigt emne. Vi er løbende i dialog med universiteterne, og vi har tillid til, at de tager deres ansvar alvorligt som arbejdsgivere. Vi har ikke noget ønske om at gå ud og kontrollere, hvordan folk bliver behandlet i deres arbejde. Det er ikke vores opgave.«

I sit laboratorium i Arizona er Lars Lønsmann Iversen godt klar over, at proceduren for at søge fonde ikke kommer til at ændre sig med et trylleslag. Men det er heller ikke det umiddelbare succeskriterium.

»Vi vil gerne starte en debat og gøre bevillingshaverne opmærksomme på disse problematikker. Dette er en global debat og ikke kun relevant for Danmark. Kun hvis alle led i forskningsmiljøet deltager aktivt og tager ansvar, vil det være muligt at mindske diskrimination og chikane.«

Vi kontaktede Carlsberg Fondet, men de har ingen kommentarer til Lars Lønsmann Iversen og Mette Bendixens debatindlæg.