Forskere kritiserer valg af KU-rektor til naturfonds bestyrelse

Rektor på Københavns Universitet, Henrik C. Wegener, har fået en ny tjans: Han er netop indtrådt i bestyrelsen i Den Danske Naturfond, der arbejder for at forbedre naturtilstanden og vandmiljøet i Danmark gennem opkøb af jord.

Med posten, som Wegener i første omgang skal bestride de næste fire år, følger et årligt honorar på 120.000 kroner.

Spørger man to danske biodiversitetsforskere, burde rektoren dog slet ikke have været indstillet.

»Jeg er ikke ude efter Henrik Wegener. Jeg forholder mig kun til, at det var meningen, at der skulle udpeges nogen, der virkelig ved noget om natur og biodiversitet. Og den faglighed mangler i bestyrelsen,« siger Hans Henrik Bruun, der er lektor i økologi og biodiversitet på Københavns Universitet.

Rasmus Ejrnæs, seniorforsker i biodiversitet på Aarhus Universitet, istemmer:

»Det er ikke bare en hyggepost, det er en fond, som staten har investeret midler i for at få bedre natur i Danmark. Hvis det skal foregå nogenlunde effektivt, så skal der sidde nogle dygtige og engagerede mennesker i bestyrelsen, der har viden om natur og biodiversitet, som de kan bruge til gavn for fællesskabet. Det kan jeg ikke se er tilfældet.«

Universiteter står for viden og faglighed og evidens, og det synes jeg, man kortslutter her

Hans Henrik Bruun, lektor i økologi og biodiversitet, KU

Henrik C. Wegener er kandidat i fødevarevidenskab, har en ph.d.-grad i mikrobiologi og har, som professor, forsket i sygdomme, som overføres til mennesker fra dyr, fødevarer eller miljø.

Han indtræder i en syv mand stor bestyrelse, der også består af kendte navne som tidligere videnskabelig direktør i Zoologisk Have Bengt Holst og Frank Erichsen, bedre kendt som Bonderøven i DR-programmet af samme navn.

Danske Universiteters rektorkollegie, der består af rektorerne fra de otte danske universiteter, har indstillet medlemmer til tre af posterne, hvoraf to ifølge vedtægterne skal have »indgående kendskab til og overblik over forholdene for natur, biodiversitet og miljø i Danmark, herunder lovgivning og planlægning på natur- og miljøområdet«. De skal desuden »have ledelseserfaring på højt organisatorisk niveau«.

Det er disse kriterier, som Henrik C. Wegener er valgt ud fra. Det samme er Per Holten-Andersen, der var rektor på CBS, da han blev indstillet af Rektorkollegiet, men også har en ph.d. i skovøkonomi og tidligere har været dekan på Københavns Universitets Biovidenskabelige Fakultet.

Det tredje medlem, der er udpeget efter indstilling fra rektorerne, er også selv rektor, nemlig Hanne Leth Andersen fra RUC. Hun er i tråd med vedtægterne ikke valgt ud fra naturfaglig viden, men et kriterie om »indgående kendskab til ledelse, administration, kapitalforvaltning, økonomi og regnskab«, oplyser Danske Universiteter.

Universiteter har »misforstået opgaven«

Hans Henrik Bruun og Rasmus Ejrnæs siger, at det er nødvendigt at have medlemmer i bestyrelsen, der har indsigt i jura og økonomi og har erfaring med opkøb og salg af jord – en ofte vanskelig disciplin, der kræver »is i maven«. De ser også flere fornuftige valg blandt bestyrelsesmedlemmerne, herunder den nyslåede formand, Bengt Holst.

Deres kritik retter sig primært mod Rektorkollegiet, som har til opgave at indstille medlemmer med faglig viden til to af posterne i bestyrelsen. Det er en opgave, de siger, rektorerne har forsømt ved at pege på sig selv i stedet for fagpersoner med dyb viden om naturbeskyttelse og biodiversitet.

LÆS OGSÅ: Vi skrev noget forkert om bier

Hans Henrik Bruun siger direkte, at Rektorkollegiet lader til »at have misforstået opgaven«.

»Universiteter står for viden og faglighed og evidens, og det synes jeg, man kortslutter her.«

»Man har peget på nogle mennesker, som jeg ikke mener lever op til præmissen. Der skal en anden tung faglighed ind i bestyrelsen, fagpersoner, der ikke bare ved noget om udnyttelse af skove, men om det, vi skal hen til: mere vild natur. Det har Rektorkollegiet ikke levet op til. Det undrer mig, for universiteterne burde om nogen fremme fagligheden.«

Jeg kan kun sige, at processen har været helt efter bogen

Jesper Langergaard, direktør, Danske Universiteter

Rektorer må forventes at have et stort netværk, både politisk og i forskningsverdenen. Kan man ikke forestille sig, at det kan gavne fondens arbejde?

»Man kan forestille sig meget. Men det svarer jo til at indsætte erhvervsspidser i stedet for læger i en stor sundhedsfond, fordi de har et stort netværk,« siger Hans Henrik Bruun.

Rasmus Ejrnæs er enig. Han siger, at universiteternes status som garanter for viden »åbenbart ikke gælder for rektorerne selv«.

Han ser udpegningerne som et vidnesbyrd om, at natur stadig bliver set som »en gratis omgang«. Han nævner, at bestyrelser inden for mange andre fagområder som regel udgøres af højt specialiserede eksperter.

»Natur bliver opfattet som noget, alle kan have en mening om. Jeg ser det her som en slags nedvurdering af natur og biodiversitet som fagområde – ’det kan hvem som helst tage sig af’, siger man. Og det er en generel tendens,« siger Rasmus Ejrnæs.

»Samme tendens kan man se i forvaltningen af vores beskyttede naturområder. På en eller anden måde ender beslutningstagerne med at være mennesker med uddannelser inden for landbrug og skovbrug, altså folk, der ikke har viden om vild natur og biodiversitet.«

Natur bliver direkte set som en legeplads, siger Hans Henrik Bruun, et område, hvor alle meninger er lige gode, og ingen har mere autoritet end andre. Det selv om vi står midt i en natur- og biodiversitetskrise, der ifølge forskerne skriger på langt mere og bedre naturbeskyttelse i Danmark.

»For mig viser det, at samfundet ikke tager naturkrisen alvorligt. Hvis der virkelig var noget alvorligt på spil, så ville man ikke forvalte det på den her måde,« siger Hans Henrik Bruun.

Helt efter bogen

Direktør i Danske Universiteter, Jesper Langergaard, siger, at Rektorkollegiet har indstillet to kandidater til den bestyrelsespost, som Henrik C. Wegener nu har fået. Det er miljøminister Lea Wermelin (S), der i sidste ende har udpeget rektoren.

Langergaard må ikke afsløre, hvem den anden kandidat var, men af Den Danske Naturfonds vedtægter fremgår det, at det må have været en kvinde, idet der er et krav om, at både en mand og en kvinde skal indstilles. Dermed kan det ikke have været et medlem af Rektorkollegiet, der blev indstillet sammen med Wegener, idet Hanne Leth Andersen er den eneste kvindelige rektor for et dansk universitet.

Jeg ser det her som en slags nedvurdering af natur og biodiversitet som fagområde

Rasmus Ejrnæs, seniorforsker i biodiversitet, Aarhus Universitet

Jesper Langergaard siger, at Henrik C. Wegener er indstillet, fordi Rektorkollegiet har vurderet, at han lever op til fondens kriterier, både fagligt og ledelsesmæssigt.

Kan du forstå, hvis nogen tænker: Det er en spændende bestyrelsespost, og den er relativt velbetalt, så det er klart, at rektorerne vælger at pege på sig selv?

»Vi forholder os til de kriterier, som Den Danske Naturfond har stillet op, og vi har hørt alle universiteterne. Det har været en sober og reel proces, og jeg har tiltro til, at vi har indstillet de personer, der bedst har matchet kriterierne. Og så er det miljøministeren, der står for den endelige udpegning. Jeg kan kun sige, at processen har været helt efter bogen,« siger Jesper Langergaard.

Miljøminister Lea Wermelin (S) har ikke ønsket at stille op til interview.

Det har heller ikke været muligt at få et interview med Henrik C. Wegener.

Før han blev rektor på Københavns Universitet, har Wegener blandt andet været Institutdirektør i DTU Fødevareinstituttet, centerdirektør ved Danmarks Veterinærinstitut og bestyrelsesmedlem i Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS). Han har især forsket i infektioner med komplekse smitteveje, som overføres til mennesker fra dyr, fødevarer eller miljø. Hans fulde CV kan findes her.