Forskere marcherer til støtte for videnskaben

En gruppe forskere – blandt andet fra Københavns Universitet – er gået sammen med Dansk Magisterforening og Danske Videnskabsjournalister om at demonstrere mod, hvad de opfatter som en stigende politisk indblanding i forskningen og en manglende respekt for videnskabelig viden.

København bliver dermed den 22. april en af indtil videre 396 byer i hele verden som afholder March for Science.

En demonstration, som arrangørerne kalder »et forsvar for videnskab, evidensbaseret politik og folkelig oplysning.«

Pligt til at blande sig

Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening (DM), siger, at fagforeningen bakker op om demonstrationen, da man oplever, at medlemmernes – heriblandt mange universitetsansattes – frihed til at ytre sig om videnskabelige resultater er under pres.

»Forskere har ret og pligt til at blande sig i debatten. Hvis de er bange for konsekvenserne, vil jeg opfordre dem til at søge støtte og vejledning hos deres fagforening,« siger hun og tilføjer:

»Vi skal forsvare den uafhængige forskning og gøre det klart, at viden er noget andet end holdninger.«

Klimaskeptisk præsident

March for Science kan i høj grad ses som en reaktion på situationen i USA, som med valget af Trump har fået en klimaskeptisk præsident, der er glad for at tweete og som har en lemfældig omgang med videnskabelige fakta.

Han har blandt andet tweetet, at global opvarmning er opfundet af kineserne, og at videnskabsfolk har indrømmet, at klimaforandringerne er et fupnummer, som de har fundet på.

Men det bekymrer Camilla Gregersen, at vi også ser tendenser til, at politikerne forsøger at styre forskningen, og ikke lytter til fagkundskaben herhjemme.

Manipulerede med gylle-tal

Hun minder om, at forskere op til vedtagelsen af Landbrugspakken måtte underskrive en tavshedsklausul med Miljøministeriet, der betød, at de ikke måtte offentliggøre deres resultater før landbrugspakken – der ville medføre en større udledning af kvælstof – var blevet vedtaget.

Senest har uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) sendt et lovforslag i høring, der vil give ham mere magt over udpegningen af formanden og de øvrige eksterne medlemmer af universiteternes bestyrelser.

»Politikerne skal respektere forskningen og dens nytænkende kraft, som hele samfundet har brug for. For at sikre den uvildige, vidensbaserede tilgang skal universiteterne være uafhængige og fri af politisk styring,« siger Camilla Gregersen.

Demokratisk problem

Det betyder ikke, at politikerne ikke må være uenige i forskernes resultater, men de skal være det på et oplyst grundlag, mener hun.

»Politikerne har brug for et stærkt vidensgrundlag for at kunne træffe de rigtige beslutninger. Vi skal have viden og forskning bragt i spil. Vi står over for store forandringer klimamæssigt, og her må vi ikke ignorere forskningen,« siger Camilla Gregersen.

Arrangørerne understreger, at alle, der er bekymrede for udviklingen og vil støtte videnskaben, er velkomne til deltage i marchen.

»Hvis du mener, at viden og evidens bør være grundlag for politiske beslutninger og samfundsudviklingen; hvis du mener at ingen magt i verden bør kunne ignorere, undertrykke, tilsidesætte eller bevidst misinformere om overvældende videnskabelige beviser og om udvikling der kræver handling inden for miljø, klima, sundhed, ressourceforbrug og biodiversitet, så kom og vær med,« står der på hjemmesiden for arrangementet.