Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Forstander til studerende, der kræver mere klima: »Det kan vi godt se på«

Studerende kritiserer Skovskolen for at lefle for industrien og have for lidt klima på pensum. Thomas Færgeman svarer på kritikken.

Hvad tænker du om den frustration, som flere studerende udtrykte på en klimadag på Skovskolen den 17. januar: At de bliver undervist for meget i kommercielle forhold og for lidt i klima og bæredygtighed?

»Det er ekstremt positivt, at vores studerende gerne vil lære så meget som muligt om at løse de klimaudfordringer, vi har. På Skovskolen arbejder vi netop med forvaltningen og formidlingen af vores skove og natur, og skov og natur kan utrolig meget på klimafronten, fordi de er  CO2-støvsugere. Der er slet ikke nogen tvivl om, at det, vi arbejder med, er meget vigtigt i løsningen af klimaforandringerne. Vi kan ikke løse det alene, men vi kan bidrage.«

LÆS OGSÅ: Studerende på grønne uddannelser: »I uddanner os til en verden, der ikke findes om ti år«

Nogle af de studerende, særligt fra Natur- og kulturformidling, efterspurgte mere konkret viden om løsninger på klimaudfordringerne. Kan de have en pointe i, at man kan få de diskussioner længere frem i kurserne?

Det kan jeg fuldstændig blankt afvise

Thomas Færgeman på spørgsmålet om undervisningen flugter med virksomhedernes tankegang

»Vores undervisere oplever, at der er et stort fokus på klimaspørgsmål i alle fagene, både på natur- og kulturformidleruddannelsen og på de andre uddannelser.«

»Jeg forestiller mig, at vi tager et møde med de studerende, hvor de så kan blive lidt mere specifikke på, hvad det er, vi skal undervise dem mere i. Så må vi se, om vi kan få proppet det ind. Men hvis man gerne vil arbejde konkret med forvaltning af skove og naturarealer med henblik på at binde CO2, så er det nok mere relevant at blive skov- og landskabsingeniør end natur- og kulturformidler. Der er trods alt en begrænsning i, hvor meget formidleruddannelsen kan beskæftige sig med tekniske løsninger.«

Studerende på natur- og kulturformidling Peter Jørgensen fremhævede, at han havde haft et fag om turisme, der handlede meget om kommercielle forhold og meget lidt om turismens negative effekt på klimaet. Er det et eksempel på et fag, hvor der kunne være behov for flere konkrete diskussioner om klimaet?

Skovskolen

Skovskolen er en del af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning og ligger i Fredensborg.

Skolen udbyder tre professionsbacheloruddannelser: Skov- og landskabsingeniør, have- og parkingeniør og natur- og kulturformidler

De studerende inviterede fredag den 17. januar til en klimadag, hvor flere – særligt fra natur- og kulturformidleruddannelsen – kritiserede skolen for at rette sig efter erhvervslivets logik og klæde de studerende for dårligt på til at skubbe den grønne omstilling fremad.

 

»Hvis der er en eller anden skævhed der, vil jeg gerne diskutere det med de studerende. Det sidste, jeg sagde til Peter, var, at jeg  rigtig gerne vil snakke med ham og hans studiekammerater om det. Så må jeg prøve at høre studielederen og den pågældende underviser, hvad det egentlig er, man underviser i i dag, og om der er noget, vi kan gøre bedre.«

Er det primært skolens opgave eller de studerendes eget ansvar at dreje uddannelsen mod mere klima og bæredygtighed?

»Vi har mulighed for at kigge på de enkelte fag og se på, om vi skal bruge nogle andre eksempler i undervisningen, om der er nogle ekskursioner, vi kunne skifte ud med andre, eller om der er en spændende gæsteforelæser, vi kunne invitere. Det vil vi gerne have de studerendes input til. Og det kan vi gøre fra dag til dag.«

»De studerende vælger selv, hvad de vil skrive bachelor om, og hvor de vil i praktik. Det sidste har en kæmpe indflydelse på uddannelsen, og hvis man er optaget af klima,  vil jeg da anbefale, at man prøver at få en praktikplads i en klimatænketank, i Dansk Energi eller lignende.«

»Hvis vi vitterlig har det problem, at vi fx ikke underviser nok i bæredygtig turisme, så vil vi jo tage det op i uddannelsesudvalget, høre erhvervsrepræsentanterne osv. Og så kan vi overveje, om vi skal ændre studieordningen. Hvis det er natur- og kulturformidling, skal vi så bare blive enige med University College Nordjylland, for de udbyder også uddannelsen og har den samme studieordning. Så det er en lidt større ting.«

Det er nærmest den anden vej rundt, hvor erhvervslivet siger til os: Kan I ikke gøre mere ud af klimaet?
Thomas Færgeman, forstander på Skovskolen

Et konkret forslag kom fra lektor Maj-Britt Quitzau, der foreslog, at de studerende i højere grad skal udfordre praktikstedernes arbejdsgange og dermed skubbe til den grønne omstilling. Er det noget, man kan lægge op til?

»Det vil jeg påstå sker allerede. Vi oplever jo heldigvis, at der er kæmpe rift om vores studerende. Erhvervene synes, det er dødspændende at få de unge mennesker ud, netop fordi de bliver udfordret af dem. De studerende kommer og siger: Hvorfor gør I det her? Kunne man ikke forestille sig, at man gjorde noget andet?«

Nogle af de studerende koblede oplevelsen af, at der ikke er nok undervisning i klima og bæredygtighed til en analyse af, at virksomhederne har for stor indflydelse på Skovskolen. Kan de have en pointe i, at jeres undervisning ligger for tæt op ad den tankegang, der eksisterer i virksomheder og kommuner i dag?

»Nej. Det kan jeg fuldstændig blankt afvise. Og når jeg er så afvisende, skyldes det, at erhvervet står og skriger på, at vi på Skovskolen laver flere konferencer og temadage, hvor de som praktikere kan se, hvordan de kan bidrage til klimasagen og fx dyrke skove på en måde, så de lagrer mest muligt CO2. Hvis der er noget, der er feset ind i skovbruget, så er det, at de har en kæmpe rolle at spille. Det er nærmest den anden vej rundt, hvor erhvervslivet siger til os: Kan I ikke gøre mere ud af klimaet?«

Er det, fordi I ikke vil tage politisk, aktivistisk stilling som en del af et universitet, at I ikke melder klart ud oppefra, at klima og bæredygtighed skal fylde mere?

»Nej, det synes jeg ikke.«

»Op imod en fjerdedel af verdens drivhusgasser kommer fra arealanvendelse – fra kødproduktion og skovrydning og den slags – så vi arbejder med en sektor, der har en megastor betydning. Det har vi en forpligtelse til at fortælle de studerende. Vi har også en forpligtelse til at sige, hvad kan man gøre ved det.«

»Pointen er, at vi ikke går ud og siger til folk: I må ikke spise kød. Men vi vil lære de studerende, hvor stor en betydning det har, og hvis de på baggrund af den viden synes, at det er det værste i verden at spise kød, så er de velkomne.«

LÆS OGSÅ: Skovskolen – hvor en håndværker er chef for en professor

# Skriv kommentar
Del

Deltag i debatten

Seneste