Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

Skovskolen - hvor en håndværker er chef for en professor

Reportage — En del af Københavns Universitet ligger i Nødebo ved Esrum Sø og har den kæmpestore Gribskov som udvidet campus. Det er et smukt sted. Og helt atypisk på uni.

1.
Skoven

Hvis man nu skulle lave noget andet end det, man plejer at lave, og det man plejer at lave ikke tilfældigvis er at arbejde i en skov, er det helt oplagt at blive skovarbejder.

Tænk over det. Summende insekter og raslende blade, høj på ilt og med solskinspletter i skægget, (forestil dig, du har et, hvis du er hårløs), anbringer du armene i siden og ser dig op og ned og til siderne. Drikker en slurk iskaffe fra termoflasken. Du har nok også en lille spraydåse i bæltet til at tegne cirkler på træer, som nogen plantede for fire generationer siden. Nu skal de ned at ligge. Du ved hvordan, man gør.

Du har fået ansvar for at forme landskabet i de næste 100 år.

Brian Dalskov Kristensen, der er faglærer på skov- og naturtekniker-uddannelsen på Skovskolen under Københavns Universitet, siger, at livet i skoven tiltrækker mange, der har snuset til andre muligheder først og truffet nogle valg i tilværelsen. Besindige folk altså.

Men en del af dem bliver også skræmt væk igen, for arbejdet i skoven er ikke kun romantisk; det er også virkelig anstrengende.

Da Brian Dalskov Kristensen kører os ud til det sted i skoven, hvor skov-eleverne i dag skal lære og arbejde, passerer vi en gruppe helt nye elever, både mænd og kvinder. De sveder, selv om klokken endnu ikke er 10, og sommerdagen ikke voldsomt varm endnu. Lærerne har sat dem til at hugge et stort læs brænde. De bliver prøvet lidt af.

Hundeluftere vs fortidens mindesmærker

Længere inde i Gribskov er tre unge mænd ved at fælde træer for at skabe et nyt stiforløb gennem skoven. Anders Lund Jensen, der er elev på Skov- og Naturteknik, peger der, hvor linjen skal drages.

Hensigten er at få hundelufterne og mountainbike-motionisterne til at vælge en rute, der går uden om en grøft, der snor sig gennem skoven, og som var del af et storstilet infrastrukturprojekt, der blev påbegyndt i middelalderen, for at kanalisere vand fra søer og vandløb ind til Frederiksborg Slotssø.

Nogle gange lader skovarbejderne nogle stammer ligge, så de diskret spærrer lidt for trafikken, indtil skovens besøgende finder en anden rute, der ikke slider på fortidsminderne.

Svenske krigsfanger brugte i sin tid år på at grave ud her i skoven, men kanalsystemet har ifølge historikerne aldrig virket godt.

Løv - På Skovskolen giver viden hold i nakken.
image: Christoffer Zieler
Faglærer - Brian Dalskov Kristensen, faglærer på skov- og naturtekniker-uddannelsen.
image: Christoffer Zieler
Bagtå - Træfældning skal af gode grunde være en styret proces. En fældekam indikerer, hvilken retning stammen skal vælte, og det lille område, der holder træet oprejst, indtil slutningen, kaldes bagtåen.
image: Christoffer Zieler
Sikkerhed - Mikkel (tv), Anders og Michael. Typisk arbejder man ikke helt alene i skoven af sikkerhedshensyn.
image: Christoffer Zieler
Stammer - Gribskov.
image: Christoffer Zieler
image:

2.
Skolen

Line Kragelund på knapt 24 kommer fra Holstebro, hvor hendes familie dyrker juletræer. Hun læser til skov- og landskabsingeniør og har kollegieværelse på selve Skovskolen, få meter fra sine undervisningslokaler. Jo længere fra campus, man kommer, desto større chance for at få fingre i en bolig på skolen. Der er rift om dem.

Man forstår det godt. To studerende, en lang og tynd og en kort og rund, sjosker forbi med håndklæder om nakken og bare maver. De har været nede i søen og tage et morgenbad.

Foran en af kollegieboligerne holder en ret elegant 30-40 år gammel cykel.

»Det kan godt være en hopicykel,« siger Line. En hopi er en studerende på uddannelsen til have- og parkingeniør. Line siger, at hopi-drengene går med opsmøgede bukser, og -pigerne i blomstrede kjoler – det er ofte unge fra København, skovhipstere, om man vil. Selv i et lille studiemiljø ude i en skov findes der studentersegmenter.

Man kan også være naku eller slinger, siger Line. »Nu skal jeg passe på, hvad jeg siger, men naku er, når du render rundt med et benstykke i næsen, store dreadlocks og sådan nogle ting. De er skovskolens legeonkler, der altid bringer smil på læben.«

Naku’erne er natur- og kulturformidler-studerende fra Københavns Professionshøjskole, men deres studiested er også Skovskolen.

Line er som skov- og landskabsingeniørstuderende selv slinger – det udtales med jysk tryk som i ‘slinger i valsen’. Så går man med Fjällräven-bukser eller -shorts, læderstøvler og måske en sixpence. »Det er skovbrugsuniformen,« siger hun. »Min familie er de typer, der tager på gåferie rundt om i Danmark.«

Tidligere i foråret gik en lille flok af de studerende rundt om Esrum Sø, næsten 30 kilometer.

Arkitektur - Arkitektonisk er skolen anlagt som en serie lave sorte bygninger. Det giver et roligt, harmonisk indtryk. Ikke ulig en ferieby fra 1960'erne.
image: Christoffer Zieler
Maskinpark - Med 56 køretøjer er Skovskolen formentlig KU’s mest maskintunge afdeling. En fuldtidsansat mekaniker og en lærling vedligeholder vognparken.
image: Christoffer Zieler
Auditorium - Skovskolens store auditorium.
image: Christoffer Zieler
Studerende - Line Kragelund studerer til skov- og landskabsingeniør.
image: Christoffer Zieler
Kollegiet - Kollegieværelser på skovskolen. De studerende bor nogle stykker i hvert hus og deler et køkken. Tøjvask er inkluderet i huslejen.
image: Christoffer Zieler
Hipstergear - Potentiel hopi-cykel.
image: Christoffer Zieler
Stemning - Save i loftet.
image: Christoffer Zieler
Skitse - Nogen har klistret en håndtegning op på væggen.
image: Christoffer Zieler
image:

Viden giver hold i nakken

Skov- og landskabsingeniører er traditionelt blevet skovfogeder, men i dag finder de arbejde mange forskellige steder. Selv skal Line Kragelund om kort tid i praktik i Nationalpark Thy, hvor opgaven blandt andet er at tage vare på den globalt set sjældne naturtype klithede. Hun har selv arrangeret opholdet, der skal vare et år.

Før jeg begyndte her, tænkte jeg, at bøgeskoven tæt ved, hvor vi boede, var rigtig flot. I dag ser jeg på den med helt andre øjne

Line Kragelund

Line Kragelund siger, at hun kan lide sin uddannelses kombination af hård teoretisk faglighed – fx kurser i driftsøkonomi og træernes cellelære – og det praktiske arbejde i skoven. Selv om skovfogeder ikke typisk selv står for det grove arbejde – de leder og fordeler – skal de studerende kunne forstå og betjene en motorsav. »Du er ude at lære, hvordan det føles på egen krop,« siger Line.

Med viden følger en skærpet interesse for skoven og landskabet.

»Før jeg begyndte her, tænkte jeg, at bøgeskoven tæt ved, hvor vi boede, var rigtig flot. I dag ser jeg på den med helt andre øjne. Skovturen tager pludselig dobbelt så lang tid, og man får hold i nakken af at gå og enten kigge op eller ned – man bliver lidt miljøskadet,« siger hun.

De studerende og eleverne indrammer studieåret med en løvspringsfest og en løvfaldsfest.

Studieturen skaffer de selv penge til, blandt andet ved at holde julemarked på Skovskolen, som er åben for offentligheden.

Hule - Flækkens indre er dunkelt oplyst, lugten i lokalet afslører, at det ikke helt rene trægulv er blevet dybdeimprægneret med ølsjatter. Det er, som det skal være.
image: Christoffer Zieler
Kunst - Hjem med motorsav.
image: Christoffer Zieler
Interiør - Trofæer.
image: Christoffer Zieler
Syssel - Søm slået i.
image: Christoffer Zieler
Ølbong - Flækken.

3.
Formålet

Skovdrift er ikke bare et erhverv. Det er politisk.

»Klimaudfordringen skal jo løses ved, at CO2-koncentrationen i atmosfæren falder, siger forstander på Skovskolen Thomas Færgeman, »og den bedste måde at opnå det på, er at dyrke skov og tage det træ, man får, og bygge noget af det, eller bruge det til energi og lagre CO2’en.«

Thomas Færgeman er agronom og fagjournalist af uddannelse. Det grønne er den røde tråd, siger han om en karriere, der omfatter en tid som natur- og miljøpolitisk chef i Danmarks Naturfredningsforening, journalist med klimaet som speciale og direktør i seks år i klimatænketanken Concito, som han stiftede sammen med den radikale politiker Martin Lidegaard.

Ledelsen af Skovskolen ligger fint i forlængelse af det engagement, siger Færgeman. Hans studerende og elever kommer til at arbejde i et felt, der bliver definerende for klodens fremtid.

Samtidig er skolen dog præget af en vis pragmatisme og driftighed. Der skal penge i kassen.

Skovskolen er afhængig af de taxameterindtægter, der følger med stedets studerende, det er hovedindtægtskilden. I 2017 havde skolen en fyringsrunde, fordi reglerne for lærepladser til skoveleverne blev lavet om, sådan at Skovskolen med ét slag kun kunne optage håndværkerelever, der allerede havde indgået en praktikaftale med en virksomhed, og det er der ikke tradition for.

I praksis høvlede regelændringen størstedelen af optaget på erhvervsuddannelsen, men i stedet kan skolen hente indtægter ved at markedsføre sine AMU-kurser bedre og udvide kursusaktiviteterne – for eksempel tager grupper af KU’s øvrige omkring 10.000 ansatte til Nødebo, når de har brug for at mødes i uvante omgivelser eller blive rystet sammen.

Kro-look - Kantinen på Skovskolen ligner udefra en bedre landevejskro.
image: Christoffer Zieler
Kobber - Forstander Thomas Færgeman siger, at Skovskolen har satset på at have et skidegodt køkken. Det er en del af stedets forretningsmodel, at kursister og gæster spiser godt. Det gør man så også. Den lille biscotto, folk gumler til kaffen, smager hjemmelavet af æggesnaps.
image: Christoffer Zieler
Kost - Dagens grønne ret. Kødspiserne får okse, der har braiseret i timevis ved nogle få grader, så det er mørt.
image: Christoffer Zieler

»Vi er i den meget praksisnære og erhvervsrettede ende af skalaen,« siger Thomas Færgeman. »De mere akademiske nuancer af skovdriften har vi på samme institut, nemlig inde på Rolighedsvej på Frederiksberg, hvor du finder landskabsarkitekterne og forstkandidaterne.«

Det er nok det eneste sted på KU, hvor en håndværker er chef for en professor

Thomas Færgeman

Afsmitningen fra den hårde del af KU-akademia ses mest i lærerkræfterne, siger Thomas Færgeman. »De gode forskere inden for Rolighedsvej kommer rigtig meget herop og underviser. Mange af dem har dage begge steder,« siger han.

»Ham der går der, Rasmus Brodersen, er chef for 45 medarbejdere på Videncenter for Skov og Natur. Han har folk med en ph.d.-baggrund og faglærere. Han er selv skovarbejder oprindeligt og er leder for blandt andet en professor i skovdyrkning, vi har heroppe. Det er nok det eneste sted på KU, hvor en håndværker er chef for en professor.«

I sit profilmateriale slår Skovskolen på, at den uddanner hele spektret »fra EUD til ph.d.« – altså håndværkere og forskere og det imellem.

»Det er en enorm styrke, synes jeg, at man har hele paletten inden for en forholdsvis lille sektor, og det er usædvanligt inden for uddannelsesverdenen,« siger Thomas Færgeman.

Statistikken taler også for, at det giver inspiration, når unge med forskellig baggrund og uddannelse kommer tæt på hinanden.

»Hvert år går 10-15 procent af de erhvervsuddannede videre på skov- og landskabsingeniøruddannelsen, og hvert år går 10-15 procent af skov- og landskabsingeniørerne videre på en videregående uddannelse inde på Rolighedsvej,« siger Thomas Færgeman.

Det samme gælder i øvrigt have- og parkingeniørerne og natur- og kulturformidlerne.

Fruens frøer - Thomas Færgeman. Hans hustru har malet frøerne.
image: Christoffer Zieler
Kåte - Teltet - en såkaldt kåte - bliver brugt til arrangementer og kurser. En stor gruppe mennesker kan drikke bålkaffe derinde samtidig.
image: Christoffer Zieler
Bæredygtigt - Fælder man et træ og bruger tømmeret til at bygge møbler eller huse, binder man CO2 i de ting, træet indgår i. Derfor kan skovdrift, hvor træer bruges og løbende skiftes ud med nye træer, binde mere CO2 end den skov, der bare får lov at stå.
image: Christoffer Zieler
Familievenlig - Offentligheden har også adgang til skolens område. Man kan låne et shelter og sove der om natten, og der findes legepladser til børn.
image: Christoffer Zieler
Forstanderen - Thomas Færgeman.
image: Christoffer Zieler

Alle billeder: Christoffer Zieler.

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste