Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Forsvar for specialeforsvar

Debat — Der er mindst fire gode grunde til at indføre specialeforsvar på alle fakulteter.

Specialeforsvaret glimrer ved sit fravær alt for mange steder på universitetet. Når vi en skønne dag er færdige med vores studier, fortjener vi en festlig fejring. Men det er ikke den eneste grund til at vi mener, vi skal have specialeforsvar. Et forsvar giver os som studerende mulighed for at formidle vores specialiserede arbejde og argumentere for vores videnskabelige valg, hvilket er vigtige kompetencer at besidde på arbejdsmarkedet.

Forestil dig, at du skal til at færdiggøre din uddannelse. Du har brugt fem år på at dygtiggøre dig inden for lige netop det felt, du synes er spændende, og som du skal beskæftige dig med resten af dit arbejdsliv. Du har brugt fire måneder på at skrive et speciale, der afspejler alt det, du har lært i løbet af de seneste fem år på universitetet. Det har været en hård proces, og du har kæmpet for at blive færdig.

En flad følelse

Din opgave er langt fra perfekt, men du tænker, at du tager tvivlsspørgsmålene til det mundtlige forsvar. Men hov, vent nu lige lidt … Du kommer i tanke om, at du slet ikke skal forsvare dit speciale. Du skal ikke præsentere dit selvstændige stykke forskning for eksaminator og censor, svare på spørgsmål eller uddybe aspekter af dit projekt. Du skal faktisk ikke gøre andet end at vente tre-fire uger på en karakter

DEBATINDLÆG

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Vi opfordrer alle til at læse debatindlæg til ende, før de kommenterer dem på Facebook, så vi kun får konstruktive bidrag.

Det er godt, når der er uenighed, men husk at holde en god debattone.

Uniavisen forbeholder sig retten til at slette kommentarer, der overskrider vores debatregler.

Hele din uddannelse kulminerer altså med, at du trykker Aflever på Digital Eksamen og uploader dit speciale. Du ved ikke engang, om du skal fejre, at du er blevet færdig, for du er måske i tvivl om, hvorvidt du overhovedet er bestået. Sådan afslutter mange studerende deres fem år på universitetet.

På Det Humanistiske, Teologiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet har vi ikke mulighed for at forsvare vores specialer. Afslutningen af uddannelsen, der burde være en boblende fejring omgivet af venner og familie, ender i stedet for mange med et enkelt klik efterfulgt af en flad fornemmelse.

At give de studerende en god afslutning på uddannelsen er bare et af mange gode argumenter for at indføre specialeforsvar på hele KU.

Træning i formidling

Gang på gang hører vi i den offentlige debat, at nogle af vores uddannelser ikke giver os samfundsnyttig viden eller gør os i stand til at bidrage til det omkringliggende samfund. Det passer selvfølgelig ikke, men et specialeforsvar ville være en god træning i at formidle den dybe viden, man får i sit arbejde med specialet på en overskuelig måde.

Det ville være god træning op til den dag, hvor vi skal forklare fremtidige arbejdsgivere, hvorfor vores viden er værdifuld for netop dem, eller når vi skal fremlægge et stykke arbejde for vores kollegaer og chef. At kunne formidle resultaterne af et større projekt i en mundtlig præsentation er en væsentlig kompetence, som universitetet på nuværende tidspunkt ikke klæder os på til. Et universitet skal ikke kun uddanne, men også danne dygtige studerende.

Uddannelse i verdensklasse

Det er KU’s ambition at være et forskningsuniversitet i verdensklasse, hvilket også skal afspejles i vores undervisning. Specialet er et stykke selvstændig forskning, hvor vi studerende får mulighed for at vise de akademiske færdigheder, vi har tilegnet os. Det er det produkt, man producerer i løbet af studiet, som har den højeste grad af forskningsintegration.

Det skal vi prioritere og værne om som universitet, for hvilken forskning kan stå alene uden at man har mulighed for at forsvare den, begrunde sine valg og ikke mindst den lange vej, man har rejst for at producere den?

Hvis der stadig sidder skeptiske læsere derude, kan vi måske også nævne, at det er markant lettere at tjekke, om folk selv har lavet deres produkt, hvis de skal forsvare det. Ud over at være en god uddannelsesafslutning og give bedre forskningsintegration og styrkede formidlingskompetencer, er det altså også en meget effektiv måde at sikre sig mod snyd med specialet.

Andre skeptikere vil måske pege på økonomien, men faktisk er det udelukkende et spørgsmål om prioritering fra KU’s side, for estimatet lyder, at indførelsen af specialeforsvar på samtlige af KU’s uddannelser vil koste under to promille af KU’s årlige omsætning.

Lokale løsninger

Hvordan du afslutter din uddannelse skal ikke afhænge af, hvilket fakultet, du læser på. Alle studerende har ret til at formidle og forsvare det, de har brugt fem år af deres liv på.

Københavns Universitet er Danmarks største uddannelsesinstitution, og på tværs af både fakulteter og institutter er der store forskelle på de faglige traditioner. KU skal sætte rammen for, at alle kan få en god afslutning på deres uddannelse, uanset fakultet. Derfor bør specialeforsvaret blive indført på alle studier. Samtidig er det afgørende, at det videnskabelige personale og de studerende i de lokale fagmiljøer sammen har mulighed for at lave et specialeforsvar, der passer til deres faglige traditioner.

Medunderskrivere

Esben Bjørn Salmonsen, Statskundskab, forperson for Studenterrådet

Sarah Valentina Møller, Statskundskab, medlem af Akademisk Råd og Senatet (SAMF)

Sune Halkjær, Fysik, medlem af Akademisk Råd og Senatet (SCIENCE)

Sørine M. Gadegaard, Psykologi, medlem af Studienævnet

Sophia Featherston, Global Development, medlem af Studienævnet

Kristoffer Falk, Moderne Kultur, medlem af Akademisk Råd (HUM) 

Thea Møller Jensen, Kunsthistorie, medlem af Studienævnet (HUM)

Peter Witfelt Larsen, Statskundskab, medlem af Studienævnet (SAMF)

Lucas Zukunft, Religionsvidenskab, næstformand for Studienævnet (ToRS)

Kevin Olesen, Samfundsfag, medlem af Studienævnet

Alysha Chamadia, Social Data Science, Student Representative of Study Board

Cecilie Barrett, Jura, medlem af Akademisk Råd og Senatet samt næstformand i Kandidatstudienævnet (JUR)

Helga Maria Ishøy Carstens, Teologi, medlem af Akademisk Råd (TEO)

Malte Sauerland-Paulsen, Filosofi, næstforperson for studienævnet (KOM)

Yannic Cyrus Bakhtari, Dansk, medlem af Akademisk Råd og Senatet (HUM)

Rikke Søgaard, Forhistorisk Arkæologi, medlem af studienævnet på SAXO 

Klara Tandrup Weltz Wollenberg, Audiologopædi, forperson for Fagrådet på Audiologopædi

Ditte Nørgaard Graven, Medlem af Akademisk råd (TEO)

Johanne Schou Vinter, Litteraturvidenskab, næstforperson for studienævnet på IKK (HUM)

Mikael Fabrin, Lingvistik, medlem af Akademisk Råd (HUM)

Emma Ramgil Christensen, Statskundskab, næstforperson for Studienævnet (Statskundskab og samfundsfag)

Seneste