Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Fremover skal et speciale tage ned til fire måneder. Hvad betyder det for dig?

Fremdrift — Blot et år efter at have indført dem laver Københavns Universitet specialereglerne om. Fremover skal studerende ikke længere kunne begynde på deres speciale, mens de er i gang med andre kurser eller eksaminer. Vi giver et overblik.

Hvad siger du? Er specialefristerne blevet ændret?

Ja, den er god nok. Københavns Universitet har besluttet, at der skal være nye specialemodeller for studerende, der skal skrive et speciale på 30 ECTS fra efteråret 2020. Den nyhed kom ud i en pressemeddelelse fredag den 13. september.

»Vi har lavet nogle regler, der anerkender det faktum, at man ikke kan forvente, at studerende i op til to måneder skal have kurser og eksaminer, samtidig med at de skriver deres speciale. Det er der ikke nogen, som fortjener,« siger forperson for Studenterrådet, Mike Gudbergsen, om den beslutning, som Studenterrådet har været med til at træffe.

Læs også: Kritik: Nye specialefrister udhuler specialet og stresser studerende

Hvorfor har man ændret dem igen?

Beslutningen følger efter massivt pres fra studerende, som var trætte af, at de skulle skrive speciale, samtidig med at de afsluttede fag og gik til eksaminer. Lige nu skal studerende på semesterstruktur, som vil skrive deres speciale i foråret, allerede starte i december:

»Det har været et stort ønske fra de studerendes side, at de ikke skulle starte deres speciale midt i undervisnings- eller eksamensperioden,« siger vicedirektør for Uddannelsesservice, Rie Snekkerup.

LÆS OGSÅ: Kritik af nye specialefrister: Skaber ulige vilkår og skader kvaliteten.

Mike Gudbergsen siger, at det både sikrer de studerendes juridiske rettigheder og trivsel:

»Det vil både sikre de studerende bedre juridisk, så eksaminationen og vurderingen af specialet afspejler virkeligheden og den tid, som de studerende har til at lægge energi i deres speciale. Samtidig giver det mulighed for at passe bedre på de studerende, så de ikke føler sig helt overplastrede.«

Hvad betyder det for mig, der skal skrive speciale?

Det betyder, at du ikke officielt må gå i gang med at skrive dit speciale, hvis du ikke har afsluttet alle dine kurser fra det foregående semester. Mere konkret bliver startdatoen for de fleste specialer rykket tilbage til der, hvor de var før. Men slutdatoen bliver ikke ændret, og en specialeskrivnings-periode kommer dermed til at vare ned til fire måneder.

Hvis du skal skrive speciale i efteråret 2020, skal du altså typisk begynde medio august (i stedet for 1. juli). Hvis du vil vælger at skrive speciale i foråret 2021, skal du først starte i slutningen af januar eller 1. februar (i stedet for 1. december 2020). I forårssemestret skal du stadig aflevere den 31. maj, mens efterårets afleveringsdato bliver rykket tilbage til den 20. december (i stedet for den 31. december).

Specialeforløb i efteråret
-Før: 1. juli – 31. december
-Nu: Medio august (indtil 20. august) – 20. december

Specialeforløb i foråret
-Før: 1. december – 31. maj
-Nu: Ultimo januar – 31. maj

Hvem kommer det til at gælde for?

Alle fakulteter på universitetet er ombefattet af de nye regler, der som udgangspunkt vil gælde studerende, som vil skrive et speciale på 30 ECTS. Men hvis du skriver et speciale, der enten er længere eller kortere, kan du også blive berørt af de nye regler. På Det Naturvidenskabelige Fakultet (SCIENCE) kommer de nye specialefristerne også til at gælde for dig, hvis du vil skrive et speciale på enten 45 ECTS eller 60 ECTS.

Det betyder, at et speciale på 45 ECTS, der nu tager 9 måneder, fremover skal skrives på 6,5 måneder. Et speciale på 60 ECTS vil gå fra at vare 12 måneder til at vare 9 måneder.

Er du i tvivl om, hvorvidt og hvordan de nye specialefrister kommer til at påvirke dig, kan du altid kontakte din studievejledning.

Hvad får jeg for to måneders kortere specialetid?

Ingen ved helt endnu, hvordan de enkelte institutter vil forholde sig til de nye frister. Det er nemlig op til studienævnene at finde ud af, hvordan de vil implementere dem. Der er ikke fastlagt nogen dato for, hvornår studienævnene skal være færdige, men Rie Snekkerup regner med, at de ville være klar inden maj 2020.

Til det arbejde har studienævnene modtaget et inspirationskatalog. Det giver mulighed for at lave løsninger lokalt på de enkelte institutter, der eksempelvis tager hensyn til, at nogle specialer er meget datatunge og derfor tager mere end fire måneder at færdiggøre.

Inspirationskataloget nævner følgende tiltag:

– Specialeseminarer inden specialeperioden
– Specialeforberedende kurser med ECTS-point
– Specialefokuserede valgfag
– Tidlig kontakt til vejleder
– Absalon som platform til specialeskrivning
– Online læringsforløb via KUB

Der lægges også op til, at målbeskrivelsen for specialet ændres, og at længden på specialet kan forkortes.

Bliver specialet så kortere?

Ikke nødvendigvis. Forperson Mike Gudbergsen siger, at Studenterrådet er opmærksomme på, at man fra administrativt hold måske vil foretrække fire måneders specialer. Derfor har Studenterrådet fokus på at klæde de studerende i studienævnene godt på til at vælge den løsning, der er mest fordelagtig for de studerende. Vicedirektør for Uddannelsesservice Rie Snekkerup siger også, at hun håber, studienævnene tager andre løsninger brug:

»Den lette løsning er selvfølgelig at korte specialet ned, men det er ærgerligt, hvis det bliver til en skrivebordsløsning om at skære ti eller tyve sider af specialet. Jeg kunne godt tænke mig, at studienævnene forholder sig til de krav, man stiller til de studerende. Hvordan hænger specialer sammen med uddannelsens kompetenceprofil? Hvad er læringsmålene? Og hvilke aktiviteter skal der til for, at vi holder en høj kvalitet på specialerne?«

I HUMrådet, som er den lokale afdeling af Studenterrådet på Det Humanistiske Fakultet, vil man modarbejde kortere specialer. Bestyrelsesmedlem Niklas Zenius Jespersen siger:

»Vi er klart imod, at man forkorter længden af specialet, fordi det har man allerede gjort på Humaniora af sparehensyn. De studerende efterspørger generelt ikke kortere specialer, men muligheden for at skrive længere og mere dybdegående. For mange studerende kommer et kortere speciale bare til at betyde, at de skal pakke den samme information ned på mindre plads.«

Hvorfor kan man ikke bare gå tilbage til den gamle model?

Fordi afleveringsfristen dengang lå for sent til, at de studerende kunne gennemføre en kandidatuddannelse på normeret tid. Hvis en studerende skulle aflevere speciale 1. juli, ville den studerende typisk få svar og officielt afslutte sin uddannelse midt i september. Det betød, at studerende overskred de 22 måneder, som en kandidatuddannelse er normeret til.

I forbindelse med Fremdriftsreformen besluttede Folketinget, at Københavns Universitet ville miste sit tilskud efter 2020, hvis studerende ikke i gennemsnit blev 7,6 måneder hurtigere til at gennemføre deres studier.

Faktisk overvejede universitetet allerede muligheden for fire måneders-specialer dengang. Alligevel blev man i det såkaldte 12-mandsudvalg, som blev etableret i forbindelse med Fremdriftsreformen, enige om, at et speciale på 30 ECTS skulle tage seks måneder:

»Dengang blev det skrevet ind, at specialet skulle være seks måneder. Men det kom i clinch med, hvad der i virkeligheden var muligt for de studerende. Derfor skulle vi træffe en beslutning om, hvor stejlt vi stod på det principielle krav, og om det skulle vægte højere end de studerendes juridiske rettigheder og trivsel,« siger forperson for Studenterrådet, Mike Gudbergsen.

Selv om der kun gået et år siden de nuværende specialeregler trådte i kraft, har ledelsen og Studenterrådet i fællesskab altså valgt at ændre på den bestemmelse.

Seneste