Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Frit Forum om nyt kandidatudspil: De studerende bør have hænderne over hovedet

Kandidatudspil — Der er grund til begejstring hos de studerende, for den nye kandidatreform kan løse årelange problemer med universitetsuddannelserne, lyder det fra Kasper Stisen, formand for Frit Forum København. Men det kræver, at universiteterne holder op med at surmule.

Det har fået en hård medfart.

Særligt fra studerende lyder bekymringen til regeringens reform af nye, forkortede kandidatuddannelser, at det vil forringe kvaliteten af uddannelserne, som de er i dag.

Men der er også high fives. Kasper Stisen er til daglig statskundskabsstuderende og formand for den socialdemokratiske studenterforening Frit Forum i København. Han mener, landets studerende burde have hænderne over hovedet af begejstring.

»Jeg er virkelig positivt stemt, og det synes jeg, at flere studerende bør være. Den her reform løser mange af de problemer, vi har råbt og skreget til politikerne om i mange år. Ja, der er nogle usikkerheder om fremtiden, men det vil der altid være, når man laver en reform. Overordnet set er der sindssygt mange fede ting i det her reformudspil,« siger Kasper Stisen.

Hvilke problemer løser reformen?

»Jeg oplever, at der i rigtig mange år har været stor frustration over, hvordan universitetet fungerer blandt de studerende. Vi har for få timer, for lidt feedback, og vi sidder til kæmpestore forelæsninger. Og det er lige præcis nogle af de problemer, reformen vil løse,” siger Kasper Stisen med henvisning til, at der i reformen lægges op til, at der skal være minimum 15 timers undervisning, mere feedback og mere undervisning i mindre hold på de nye, kortere kandidatuddannelser.

LÆS OGSÅ: Derfor ommøblerer vi kandidatuddannelserne

Andre studerende har udtrykt bekymring for, om man kan sikre samme kvalitet på en kortere kandidatuddannelse, som der er på de nuværende. Hvad tænker du om det?

»Jeg synes, man skal adskille, hvad der er sagt før kandidatreformen blev fremlagt, og det, der faktisk er realiteten nu. Én af myterne var, at man ville presse indholdet fra de toårige kandidatuddannelser ned i en etårig. At man skulle nå det samme på den halve tid, og det er klart, at så ville man forringe uddannelserne. Men det regeringen lægger op til er, at det skal være helt nye uddannelser.«

Kandidatudspil

Torsdag d. 2. marts 2023 præsenterede SVM-regeringen et nyt reformudspil om fremtidens kandidatuddannelser.

Reformudspillet lægger op til at forkorte op mod halvdelen af de nuværende toårige kandidatuddannelsespladser, udvide erhvervskandidatordningen og skabe flere internationale studiepladser.

Regeringen vil i fremtiden have fire forskellige typer af kandidatuddannelser:

– En ny kandidat på 1¼ år, som sigter tydeligt mod arbejdsmarkedet.

– En toårig kandidatuddannelse målrettet specialiserede jobs eller forskning.

– En kandidatuddannelse på op til tre studieår med høj grad af specialisering.

– En erhvervskandidatuddannelse, som allerede findes i dag, men som skal være mere udbredt og fleksibel.

Kortere uddannelse, højere kvalitet?

Du er ikke bekymret for et videnstab eller en samlet set dårligere kandidatuddannelse, hvis mange ender med kun at tage de 1¼-uddannelser og måske ikke benytter sig af efteruddannelsesmuligheden?

»Jeg tror absolut ikke, at der kommer til at ske et videnstab, for man kompenserer jo netop for det med mere undervisning, mere vejledning og mere feedback. Men selvfølgelig kan jeg være nervøs for, om efteruddannelsesmuligheden bliver brugt. Det økonomiske incitament til at gå tilbage til uddannelse og SU kan være for lavt, når du er blevet fastansat i et job.«

»Det er også et punkt i reformen, som vi er meget kritiske overfor – at man skal tilbage på en SU, hvis man vil benytte sig af efteruddannelsesmuligheden. Det synes jeg er lidt en joke, for hvis man virkelig vil have, at folk skal efteruddanne sig, så er man nødt til a respektere det som enhver anden form for efteruddannelse. Her gjorde den gamle regering noget klogt – de hævede dagpengesatsen til 110%, hvis man ville efteruddanne sig, hvor der er særligt gode jobmuligheder. Og det mener vi også, at man burde gøre på universitetsniveau. Det bliver for svært at få folk tilbage på universitetet, hvis de skal tilbage på SU.«

I den nye reform lægges der op til mere undervisning og mere vejledning, men hvorfor skal uddannelserne være kortere? Kunne man ikke have puttet det ned i kandidatuddannelserne, som vi kender dem i dag?

»Jo, det kunne man godt, men i Frit Forum er vi ikke bange for at være med til at finansiere de ting, vi ønsker en forbedring til. Hos Danske Studerendes Fællesråd og Studenterrådet er det næsten ligegyldigt, hvor mange penge man pumper ind i uddannelsesvæsnet – hvis de får ét eneste krav eller må undvære én eneste ting, så er de imod forslaget. Den her reform giver mulighed for to milliarder nye penge ind i uddannelsessystemet hvert eneste år. Og så er det rigtigt, at vi som studerende skal afgive noget, men at kunne løfte uddannelsessystemet med to milliarder hvert år er samlet set er et gigantisk løft.«

LÆS OGSÅ: Etårige kandidater er et rodet og ulogisk makværk 

Mere valgfrihed skaber mindre pres

Fra både universiteterne og de studerende har kritikken desuden lydt, at det bliver svært at skabe plads til ordninger som praktik og udlandsophold, hvis mange af de nuværende toårige kandidatuddannelser skal forkortes til 1¼ år.

Bekymrer det jer, om der bliver plads til praktik og udlandsophold på de nye kandidatuddannelser?

»Ja, det er et fokus, og vi kæmper benhårdt for at bevare muligheden for praktik og udveksling. Og med kortere kandidatuddannelser kan det betyde, at universiteterne skal kigge nærmere på bacheloruddannelserne og se, om man kan gøre mulighederne mere smidige der. Vi mener, det handler om at have syn for hele uddannelsen. Men det kræver, at universiteterne ikke sætter sig i hjørnet og siger, at de ikke vil være med.«

Regeringen mener selv, at reformen skaber større valgfrihed og måske kan være med til at tage presset om at vælge forkert fra unge mennesker. Hvad tænker I om det?

»Det tror jeg er helt rigtigt. Jeg tror, at reformen kommer til at give noget mere eftertænksomhed i de unges valg, så man i løbet af sin bachelor kan overveje: Vil jeg gerne ud på arbejdsmarkedet, eller vil jeg gå forskervejen? Jeg tror, det er godt, at de studerende overvejer, hvad det er, de vil bruge den brede universitetsuddannelse til.«

I Frit Forum er vi ikke bange for at være med til at finansiere de ting, vi ønsker en forbedring til.

Kasper Stisen, formand, Frit Forum

»Men jeg håber samtidig, at sektoren sørger for, at karakterpresset på de toårige kandidatuddannelser ikke stiger. For det kunne godt ske, at mange vil være tilbøjelige til at vælge en af de toårige kandidater, fordi det er det, de kender.«

Så det er vigtigt, at man lykkedes med at skabe en fortælling om, at begge typer af kandidatuddannelser er lige gode?

»Ja.«

Og det tror du godt, at vi kan få de studerende med på?

»Ja. Men det handler også om, at man fra universiteternes side tør stå på mål for de nye kandidatuddannelser.«

Hvor langt er du selv i din uddannelse?

»Jeg er på min kandidat, jeg skriver speciale lige nu.«

Kunne du forestille dig, at den kandidat du selv er på, blev omlagt til en ny, kortere kandidatuddannelse?

»Ja. Og jeg ville have elsket at tage den. Jeg synes generelt, at hele mit uddannelsesforløb har været for forskningsrettet, selvom der er virkelig få studerende, der vil den vej. Men reformen gavner jo både dem, der gerne vil ud på arbejdsmarkedet, men også dem, der gerne vil gå forskervejen. Det er en kæmpe saltvandsindsprøjtning til hele uddannelsessystemet. De to- og treårige kandidatuddannelser får også mere undervisning, så der bliver virkelig gode muligheder for at specialisere sig, hvad enten man vil det ene eller det andet.«

»Der bliver dannet en masse myter, men hvis man faktisk læser papiret, så står der sindssygt mange fede ting, som vi som studerende kan glæde os over.«

Seneste