Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
Univalg 2022 — Ved sidste valg gik Frit Forum frem. Nu håber spidskandidat Kasper Stisen, at fokus på ulighed, klima og uddannelser, der målretter sig arbejdsmarkedet, vil sikre ham en plads i bestyrelsen.
»Den sociale arv i uddannelse er steget markant de seneste år. Tyg på den.«
Sådan står der på tyggegummipakkerne, som den socialdemokratiske studenterorganisation Frit Forum deler ud på Københavns Universitet ved dette års universitetsvalg.
Det er en af partiets mærkesager, siger spidskandidat Kasper Stisen.
Ud over at lade de studerende tygge på den sociale mobilitet, har Frit Forum to andre mærkesager: grønt universitet og uddannelse målrettet arbejdsmarkedet.
I 2021 gik Frit Forum også til valg på social mobilitet.
»Vi vil kæmpe for, at uddannelserne tager et større ansvar for at nedbringe den sociale arvs indflydelse på uddannelser.«
Hvordan gør man det?
»Vi ved, at en af de ting, der er rigtig vigtigt for unge, der ikke har akademikerforældre, er, at man sørger for en masse feedback særligt i starten af studiet, så de lander rigtigt og forstår de akademiske koder.«
Går alle andre ikke også ind for mere feedback?
»Det, der er særligt for os, er årsagen til, at vi kæmper for det. Nemlig at forbedre den sociale mobilitet. Derfor er det særlige ved Frit Forum også, at vi kæmper for at mere feedback bliver indført på de første semestre.«
Hvad er jeres øvrige mærkesager?
»Vi synes, at universitetet generelt gør for lidt for klimaet og har været for langsomme i den grønne omstilling.«
I CSS’ kantine, hvor Uniavisen møder Kasper Stisen kan man sortere restaffald og madaffald.
»Men der findes jo mange flere sorteringsmuligheder. Det er ikke særlig svært at få lov til også at sortere plast og pap for eksempel,« siger han.
De tomme græsplæner på campus skal ifølge Kasper Stisen skiftes ud med mere beplantning for at øge biodiversiteten.
Desuden vil Kasper Stisen kæmpe for et bedre udbud af valgfag, der handler om klima.
For tiden er det da også skønlitteratur om klima, der ligger på spidskandidatens natbord hjemme i lejligheden på Vesterbro. Han har lige købt antologien Klimahistorier, hvor otte forfattere er gået sammen med Klimaministeriet, hvis embedsmænd har bidraget med viden til forfatterne.
Før det var det København, udateret, som Kasper Stisen bladrede sig igennem. Bogen handler om den fiktive ekstremistiske klimabevægelse Brodenberg Bevægelsen, som overvåger og styrer borgerne i et dystopisk samfund på George Orwellsk vis, big brother is watching.
»Jeg er blevet ret optaget af klima i skønlitteratur. Det er et overset emne, som få forfattere har skrevet om, men som har vildt stor betydning for vores samfund.«
Kasper Stisen er kandidatstuderende på Statskundskab og arbejder desuden i konsulenthuset Implement, der arbejder med at forbedre den offentlige sektor. Han kunne godt se sig selv fortsætte ad den vej.
Selv om flere tidligere medlemmer af Frit Forum har fået en ministerpost i Mette Frederiksens afgående regering, har Kasper Stisen intet ønske om at fortsætte den politiske karriere. Det bliver indtil videre ved studenterpolitikken.
Alligevel blander han sig indimellem i den offentlige debat. I et debatindlæg i Altinget 28. september med overskriften ’Etårige kandidater er til de 98 procent af os, som ikke skal være forskere’ forsvarer han Socialdemokratiets forslag om at forkorte kandidatuddannelser på samfundsvidenskab og humaniora.
Det er også en af Frit Forums mærkesager, at uddannelserne i højere grad end i dag målrettes arbejdsmarkedet.
»Lige nu ser vi desværre, at der er rigtig mange, der tager lange uddannelser og ender med at blive enten arbejdsløse eller bruge deres uddannelse til noget andet, end den lægger op til,« siger Kasper Stisen.
Gør det indtryk på dig, at mange universitetsfolk tager afstand fra den tolkning, at universitetet i dag uddanner til forskning frem for arbejdsmarkedet?
»Når jeg snakker med mine medstuderende, er der bare helt vildt mange, der godt kunne tænke sig at tage en etårig kandidat, fordi de ønsker at komme ud at arbejde og bruge den viden og de færdigheder, de har. Der er jo ikke lagt op til, at det skal være en discountuddannelse. Men det vil være rigtig godt at komme før ud at arbejde.«
Han har samtidig deltaget i Debatten på DR 29. september, hvor han kritiserede De Radikale for at kræve et folketingsvalg.
Kan du forstå, hvis nogen synes, du ligner en, der vil skabe dig en fremtid i Socialdemokratiet?
»Det kan jeg sagtens forstå. Men jeg havde et synspunkt, jeg gerne ville igennem med. De Radikale glemte, da de stod fast på at udskrive valget, at det har betydning for, at blandt andre studerende nu står og mangler en regering, der kan være med til at hæve SU’en i takt med inflationen.«
Hvad er det største problem på KU i dag?
»Det største problem, som ligger lige for at løse, er KU’s romantiserede forestilling om fysiske forelæsninger. Vi så jo under corona, at det sagtens kan lade sig gøre at optage forelæsninger og lægge dem ud til os studerende, så vi kan se dem, når vi læser til eksamen. Udstyret er jo indkøbt, så det ville være nemt at løse.«
Hvordan adskiller I jer fra de andre lister?
»Konservative Studerende vil ikke kigge på social mobilitet. Og i forhold til Studenterrådet er vi stærkere forsvarer af den frie forskning og frie debat. Forskerne skal have vid mulighed for at forske i det, de vil. Ligesom vi studerende skal have debatfrihed. Vi skal kunne diskutere alt i vores undervisning.«
LÆS OGSÅ: Konservative Studerendes spidskandidat: Vi vil have fokus på fagligheden
Og det oplever I ikke, der er nu?
»Når man er studerende på KU, ved man godt, hvad jeg taler om. At der kan være socialt pres, eller man kan opleve at noget af ens pensum forsvinder. Der er nogen, der skal arbejde for den frie debat. KU har også lanceret en kampagne om det, fordi de selv er opmærksomme på problemet.«
Sidste år gik Kasper Stisen også efter pladsen i bestyrelsen, men fik den ikke på trods af fremgang for Frit Forum.
I år håber Kasper Stisen, at Frit Forums mærkesager vil få en masse studerende til at stemme på dem, så den ene studenterplads i bestyrelsen vil gå til ham. Men historien taler et andet og meget tydeligt sprog. Den plejer nemlig at gå til studenterorganisationen Studenterrådet.
»Det er mere oplagt, den går til dem. Men jeg håber, at de studerende er mere enig med vores mærkesager og derfor stemmer på os,« siger han.