Fusion uden bitre piller

Umiddelbart ser den ikke ud af noget særligt, den rektangulære betonklods der ligger på hjørnet af Nørre Alle og Universitetsparken skråt over for H.C. Ørsted Instituttet. Ikke desto mindre var Danmarks Farmaceutiske Universitet, som der stadig står på gavlen, en af de mest ombejlede deltagere i sidste års store fusionskonkurrence mellem de daværende 27 universiteter og sektorforskningsinstitutioner. »Jeg er sikker på at hvis vi bare havde viftet lidt med skørterne over for de andre bejlere, havde de straks budt sig til,« siger Sven Frøkjær der som leder af den lille monofakultære institution med kun 400 medarbejdere og 1400 studerende havde fornøjelsen af at lade sig kurtisere af nogle af Rektorkollegiets bedste jakkesæt med Lars Pallesen fra DTU og Ralf Hemmingsen fra KU i spidsen.

Stillet overfor valget mellem de to, skyndte Sven Frøkjær sig at takke ja til Ralf Hemmingsens tilbud. »Jeg er overbevist om at når vi nu skulle fusionere, så er Københavns Universitet den bedste og mest centrale partner, og vi er meget glade for at Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, KVL, også er med. Det giver os en grænseflade fra farmakologi over til fødevarer og ernæring som i faglig henseende også er væsentlige for lægemiddelforskning og -udvikling,« siger Sven Frøkjær.

Han er kendt blandt sine studerende som ansatte som den venlige og rolige chef hvis dør altid står åben medmindre han sidder i møde. Han er kandidat fra 1970, og efter en ph.d. og et år som adjunkt tilbragte han næsten 20 år på NovoNordisk før han i 1993 kom tilbage til DFU som professor i lægemiddelformulering. Siden 2003 har han fungeret i rollen som henholdsvis den sidste valgte og den første ansatte rektor, og efter fusionen med KU den 1. januar i år kan han nu yderligere titulere sig som den første dekan for Det Farmaceutiske Fakultet.

Fra rektor til dekan

Hvad betyder overgangen fra rektor til dekan for dit job?

»Det er jo klart at så er jeg ikke den øverste leder af en institution længere. Jeg skal nu referere til en direktion på Frue Plads der i den sidste ende tegner de overordnede linjer. Min oplevelse gennem deltagelse i lederteammøderne i de sidste par måneder er imidlertid at det er et meget velfungerende ledelsesteam som rektor og kompagni har fået sat sammen, og at stemningen er utrolig god. Titelmæssigt kan det godt være at det er en degradering, men indflydelsesmæssigt ser jeg det nærmere som en forfremmelse. Som medlem af ledelsen på meget større universitet har jeg medindflydelse på mange flere sager end jeg havde som rektor for et lille universitet.«

Du er ikke bange for at I bliver opslugt?

»Det vil være forkert at sige at vi ikke er bange for blive opslugt, men jeg føler at vi har en så klar profil og et så godt renomme at vi nok skal klare os. Vi er både uddannelsesmæssigt og forskningsmæssigt en lille, men stærk institution som har et fagområde der ligger centralt for den danske økonomi og det danske samfund, og det er vel også derfor at KU gerne ville have os med i fusionen.«

Kunne man ikke forestille sig at I bliver lagt sammen med et af de større fakulteter?

»Nu er der jo som bekendt ikke nogen tusindsårsgarantier i noget som helst, og jeg håber at vi lever i en dynamisk verden, men der er ikke planer om at vi inden for en overskuelig fremtid skal lave fakultetssammenlægninger. Tværtimod har det været afgørende for forhandlingerne at der i vores fusionsaftale står at det nye Københavns Universitet vil værne om Det Farmaceutiske Fakultet og udviklingen af de farmaceutiske videnskaber, og at det er grundlaget for det arbejde vi laver nu,« siger Sven Frøkjær.

Han mener at man hvis man nogensinde overvejer en fakultetssammenlægning, så skal man i hvert fald vurdere hvad det er man taber, og hvad det er man vinder. »Hvis vi bliver spredt ud på andre fakulteter, så forsvinder det farmaceutiske element let. Vi har lægemidlet i fokus fra dag et. Når de studerende kommer ind, så får de lægemidler mellem hænderne og hører om lægemidler, og det giver altså en meget stærk uddannelse. I dag er jeg overbevist om at det bedste er et selvstændigt fakultet, men det betyder jo ikke at man skal have barrierer der hindrer et fuldstændigt frit flow af både lærere og andre forskningsgrupper på tværs af fakulteterne,« siger Sven Frøkjær.

Øget konkurrence om studenter

35 procent af den årgang der blev optaget på farmaceutuddannelsen i sommeren 2006 havde også interesse i at læse medicin, og med de ændrede regler lader det til at flere danskere bliver optaget på medicinstudiet. Kan man ikke forestille sig at I mister nogle ansøgere på den konto?

»Man skulle have et snit på 10 for at læse medicin på KU, og vores grænse var 8,4, så jeg tror stadig der er en rimelig pool af studenter til os. Vi er jo altid meget spændt på hvor mange ansøgere der er. Vi ved vi er i en konkurrence. Ikke bare med medicinerne, men også med veterinærerne og med universiteterne i Odense, Aarhus og Aalborg som også udbyder uddannelser inden for lægemiddelvidenskab,« siger Sven Frøkjær og understreger at fakultetet af samme årsag er nødt til at lave markedsføringskampagner for at sikre optaget.

Der er indgået en aftale med direktionen på KU om at markedsføringen af farmaceutuddannelsen skal foregå landsdækkende da fakultetet har en forpligtigelse over for apotekervæsenet. FARMA er den eneste institution der uddanner farmaceuter, og derfor skal indsatsen sikre at der fortsat rekrutteres cirka 40 procent af de studerende vest for Storebælt; ellers bliver det sværere og sværere for apotekervæsenet at få farmaceuter i provinsen, forklarer Sven Frøkjær.

Er det ikke smart at være farmaceut?

»Lægemiddelindustrien er smart. I den brede befolkning relateres farmaceuten i betydelig grad til apotekervæsenet.«

Og det er ikke smart?

»Jeg ved ikke om det ikke er smart. Det har i hvert fald ikke helt den samme appeal som lægemiddelindustrien. Når vi er på uddannelsesmesser og gymnasiebesøg gør vi opmærksom på at vi er langt bredere end apotekervæsenet. Som fag og som fagområde er vi attraktive ved at vi ligger mellem naturvidenskab, kemi, biologi og sundhedsvidenskab. Hvis man beslutter sig for at være hardcore krystallograf, så er den mulighed til stede her med både speciale og ph.d. Hvis man ønsker at være meget patientorienteret, så har man den mulighed. Hvis man gerne hurtigt vil ud og være selvstændig og have en god forretning, så er en karriere inden for apotekervæsenet jo oplagt.«

Samarbejde med industrien

Mens farmaceuterne har en lang tradition for et meget tæt samarbejde med erhvervslivet, har KU traditionelt været mere skeptisk over et sådant samarbejde. Er der lagt op til et kultursammenstød?

»Nu har en lang række af forskerne på KU også et erhvervssamarbejde, og der er mange gode opstartsfirmaer også fra KU. Jeg ved godt at KU har ry som et mere erhvervsdistanceret universitet. Jeg er ikke sikker på at det er rigtigt at KU fortjener det ry i dag.«

Ser du det som din opgave at være med til at omdanne KU til et erhvervsuniversitet?

»Som universitet skal vi drive fri forskning inden for rammerne af de fagområder vi nu har, men vi skal være opmærksomme på hvad det er for nogle erkendelser der kan have en produktmæssig ide. Det er jo sådan at hvis nogle af vores medicinalkemikere laver et nyt lægemiddelstof, og de så publicerer det og skriver hvor fantastisk det virker på en eller anden receptor, så kan det ikke patenteres. Så bliver det aldrig nogen sinde til noget lægemiddel. Det koster et antal milliarder at udvikle et nyt lægemiddel, og hvis et firma ikke er sikker på at der ikke kommer konkurrenter ind og kopierer det før patentet udløber, så laver de det jo aldrig.«

Vil det sige at der skal forskes med kapital for øje?

»Nej, det er jo det jeg siger at der ikke skal. Det skal ikke være det primære mål. Det primære mål må være at lave grundvidenskabelig forskning, men man skal have applikationsdelen inde på lystavlen når man får et resultat eller en erkendelse. Er det så nogen i denne verden der kan få glæde heraf i en anden sammenhæng, eller er det noget jeg kan bruge til at starte et firma op med, så er det jo kun fint.«

Foregår der kritisk forskning mod medicinalindustrien på Det Farmaceutiske Fakultet?

»Vores tidligere Institut for Samfundsfarmaci har haft en tradition for at være rimelig kritiske over for blandt andet anvendelse af psykofarmaka og medicinanvendelse sådan generelt. Vi er ikke medicinindustriens forlængede arm, men vi er en kvalificeret medspiller inden for både uddannelse og forskning. Men når man laver medicinalkemi eller lægemiddelformulering, så er det jo ikke for at fortælle at industriens produkter ikke virker på fx en specifik receptor, for det er en meget faktuel ting. Det er først når man kommer over i de mere samfundsorienterede discipliner at den kritiske vinkel for alvor kommer ind.«

Er det forskning til gavn for forbrugeren og patienten eller er det forskning til gavn for industrien?

»Vi laver forskning til gavn for samfundet, og samfundet er både industrien og forbrugeren«

Der er vel nogle modsætninger en gang imellem?

»Ja, ja. Der er helt klart nogle modsætninger, og da har vi jo som fri forskningsinstitution det privilegium at enhver forsker frit kan udtale sig.«

Kommer du på nakken af forskeren så hvis vedkommende kommer for tæt på en af jeres samarbejdspartnere fra erhvervslivet?

»Jeg ser og underskriver de kontrakter som vi indgår med industrien efter at de har været juridisk vurderet, og der lever vi op til lovens krav om at vi skal have vores del af kagen hvis der kommer noget ud af det.«

Hvad sker der hvis en af jeres forskere går ud og kritiserer en rapport som andre kolleger har lavet på bestilling af en virksomhed?

»Det kunne jeg aldrig drømme om at gå i rette med hvis kritikken er fagligt velfunderet. Det er jo ikke min opgave. Det er den frie forskers opgave, og så må vedkommende jo også selv tage skraldet.«

De største ændringer for studerende

Hvad bliver den største ændring i hverdagen for de studerende på FARMA?

»Nu og her bliver der ikke en stor ændring i hverdagen. Vi bliver liggende det samme sted, vi er fakultet i de samme bygninger, underviserne er her og så videre. Der hvor jeg tror de studerende vil opleve en ændring, det er når vi får sat gang i de faglige synergier som jo er målet med fusionen. Så vil de kunne se et større udbud af kurser, specielt på kandidatdelen, og de vil på længere sigt også møde andre undervisere som kommer ind fra andre dele af KU. Så de vil se og opleve en større diversitet i uddannelsestilbudene.«

Nogle af jeres studerende har givet udtryk for at det nære studiemiljø kan blive slået i stykker hvis de studerende skal rundt og have undervisning på andre fakulteter?

»Vores bachelorstuderende har et meget stramt og styret studieforløb og langt hovedparten af undervisningen og øvelserne de første tre år på bachelordelen foregår på denne institution, og det bliver studiemiljøet og traditionerne bliver skabt. Så håber jeg at man kan få en rimelig inspiration ved at der kommer studerende ind udefra så studiemiljøet udvikles. De gode og meget traditionsbundne ting som har levet de sidste 40-50 år, er så stærke at jeg slet ikke kan forestille mig at de vil forsvinde. Men jeg håber sandelig at man får blødt op på grænserne for de forskellige studieretninger og at der bliver skabt faciliteter som studerende på Nørre Campus vil mødes i således at man får en interaktion mellem de forskellige uddannelser. Også på det sociale plan.«

Den største trussel

Hvad ser du som den største udfordring i forbindelse med fusionen?

»Det er at få virkeliggjort de faglige synergier som vi kan se ude i horisonten. Hvis vi skal have institutionens medarbejdere og studerende til at forstå at fusionen er en fornuftig beslutning, så skal vi kunne begynde at høste af de faglige synergier som vi tror på er til stede. Det er en kæmpe udfordring som helst skal begynde at vise sig rimelig hurtigt efter det store take-off møde i Falkonercentret den 17. januar.«

Hvad er den største trussel?

»Det er at der ikke kommer uddannelsestilbud på specielt kandidat- og ph.d.-niveau. Desuden vil det være utroligt negativt hvis det er sådan at vi ikke i fællesskab kan etablere forskningsprogrammer på tværs af fakulteterne som gerne skal være med til at nedbryde de barrierer der måtte være.«

Hvorfor skulle man ikke kunne det?

»Hvis der ikke er et eneste af de kommende forskningsprogrammer der kommer til at gå på tværs af fakulteterne, og som appellerer til os eller LIFE, så vil man som ansat her sige: Hvor er vi henne? Kunne vi ikke lige så godt have været alene? Det er det spørgsmål der hele tiden stilles. Hvis vi ikke ser at vi sammen med det øvrige KU er i stand til at trække nogle af de mange globaliseringsmidler eller EU-midler hjem, så kan der sættes spørgsmålstegn ved forudsætningerne for fusionen.«