Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Fysikere kritiserer KU’s NATO-samarbejde

Niels Bohr Institutets samarbejde med NATO har været topstyret og risikerer at true universitetets frihed. Det er budskabet fra fem forskere på instituttet, der nu står frem med kritikken.

Genovervej samarbejdet. Så klar er opfordringen fra fem forskere fra Niels Bohr Institutet, der nu står frem med en kritik af instituttets samarbejde med NATO om et kvanteforskningscenter.

Institutleder Jan W. Thomsen forsvarede i maj NATO-centeret over for Uniavisen med henvisning til, at det ikke var så militært, som det umiddelbart kunne lyde.

LÆS OGSÅ: »Det har ikke noget med krudt og kugler at gøre«

Men en række fysikere på instituttet er ikke blevet overbevist af institutlederens forsvar for samarbejdet, og de har i en periode mødtes indbyrdes og med ledelsen for at diskutere deres kritiske linje. Kritikken handler om, hvordan det nye NATO-center vil påvirke inklusivitet og åbenhed i forskningen, men også om selve det principielle i at samarbejde med et militær organisation.

De fem, der nu stiller sig frem, har det til fælles, at de arbejder med kvanteteknologi og dermed er meget tæt på fagområdet for det nye samarbejde med NATO. Og de er alle meget kritiske over for processen i samarbejdet.

»Det er virkelig bekymrende, at man som medarbejder skal høre det fra medierne, i stedet for at ledelsen kommunikerer internt på instituttet først,« siger Camille Papon, der er ph.d.-studerende.

Nyheden om samarbejdet fik de fra medierne, ikke fra deres egen ledelse – noget ledelsen på et efterfølgende møde har undskyldt over for medarbejderne, fortæller de.

»Det var generelt en meget topstyret proces, hvor vi ikke blev informeret undervejs, men først da beslutningen var taget. Og så står man og føler, at man ikke har noget at skulle have sagt, for ledelsen siger, at beslutningen er taget,« tilføjer Thibault Capelle, der er postdoc.

På møder med ledelsen har man fået indtryk af, at det endnu ikke står klart, hvordan samarbejdet vil se ud, siger ph.d.-studerende Vasiliki Angelopoulou.

»Og de udfordringer, der kan komme, lader det til, at man vil tage hen ad vejen. Men vi har nogle vigtige værdier om fri forskning på Niels Bohr Institutet, som jeg frygter, kan blive truet, hvis vi ikke er bedre forberedt.«

Tabt frihed

Centeret, der skal ligge på KU, er en del af en større NATO-strategi, der skal styrke højteknologiske industrier som kunstig intelligens, robotteknologi – og ja, kvanteteknologi.

Konkret vil initiativet i Danmark stå på to ben: En accelerator – der er en slags uddannelsesforløb på op til halvandet år, som skal modne virksomheders teknologi til det kommercielle marked – samt et testcenter og en fabrikationsenhed, hvor virksomhedernes idéer kan udvikles og testes.

Men selv om institutlederen har sagt, at samarbejdet er langt fra at lugte af krudt og kugler, mener de fem, at samarbejdet har flere problematiske områder. Det gælder særligt i spørgsmålet om universitetets frihed og åbenhed.

»Der er en diskrepans mellem vores akademiske hverdag, og det man skubber til med det her center. Vi laver fri forskning, hvor vores arbejde publiceres offentligt. Og hvis nogen er nysgerrige på mit arbejde, viser jeg det meget gerne frem. Men her snakker man om, at samarbejde med en militær organisation og virksomheder, der mere er optaget af hemmelighedskræmmeri end åben forskning,« siger Thibault Capelle.

På samme vis frygter de fem, at forskningscenteret er udtryk for, at man på universitetsområdet vil få mindre frihed hvad internationale ansættelser angår. Kritikere udgøres af to franskmænd, en græker, en svensker, og den sidste er fra Kina.

»I forbindelse med lanceringen af centeret har vi set et narrativ om, hvor farligt det fx er at samarbejde med kinesiske studerende og forskere. Og det er en måde at snakke om tingene på, der hører til i den private eller militære sektor, der ellers ikke har noget med os at gøre,« siger Thibault Capelle.

»Det er en glidebane for et arbejdsmiljø, der ellers har været åbent og en arbejdsplads, der kæmper – selv om der er langt igen – for at være inkluderende over for alle køn og nationaliteter,« tilføjer Camille Papon.

Er der konkret noget i selve centerets opbygning, der begrænser det?

»Det er uklart for os. Når vi har spurgt til det, får vi at vide, at det ikke vil påvirke internationale ansættelser, men der har samtidig generelt været snakket om, at man skal overveje forholdet til kinesiske studerende og ansatte,« fortæller kinesiske Ying Wang, der er postdoc.

»Det er ikke sådan, at vi tror, at åbenheden i forskningen forsvinder i morgen, men vi er bekymrede over, hvad der sker på langt sigt, når vi også ser Uddannelses- og Forskningsministeriet bruge noget af den retorik, man typisk ser fra militære sektorer om lukkethed over for internationalt samarbejde,« tilføjer Camille Papon.

Mindre åbenhed

Institutleder Jan W. Thomsen har tidligere sagt, at der ikke kommer pigtråd omkring Niels Bohr Institutet, og at det hele forbliver åbent og frit tilgængeligt, men at man samarbejder med nogle virksomheder, der så selvfølgelig vil have forretningshemmeligheder. Er det ikke beroligende?

»Vi er mere bekymrede for, at det her er et skridt i den forkerte retning. Så snart du samarbejder med en sektor, der har interesse i forsvarspolitikken, vil der være hemmeligheder, som vi vil være involveret i. Så for mig står det klart, at der kommer et lille skub i retning af mindre åben forskning i fremtiden,« siger Thibault Capelle.

At den åbne forskning er afgørende, kan de alle blive enige om.

»Grundlæggende har videnskaben det håb, at den kan være samlende på tværs af grænser og lade folk arbejde sammen om at finde viden og forbedre menneskehedens vilkår,« siger Oscar Erlandsson.

»Og så er der også det lavpraktiske perspektiv, at videnskaben bliver bedre af, at flere hjerner arbejder sammen. Det her kan simpelthen bremse potentialet for videnskabelig fremgang,« tilføjer Camille Papon.

Og hvad siger I til argumentet om, at det er naivt at dele sin viden med fremmede kræfter, der ikke vil Vesten det godt?

»Der er måske nogle meget specifikke forskningsområder, der kan være så farlige, at man må begrænse deres åbenhed. Men derfra og til at begrænse åbenheden for kvanteteknologi i bred forstand, er lang vej,« mener Oscar Erlandsson.

Jeres institutleder fortæller, at det ikke er så militært, som det kan se ud. Gør det ikke indtryk?

»Selv hvis du ikke er direkte involveret i at lave militært udstyr, bør universitetet være et sted, der er beskyttet fra at blive påvirket af militære eller voldelige interesser. Og selv om det i første omgang handler om at hjælpe startup-virksomheder, så skaber det incitament for, at de fokuserer på teknologiske løsninger, der også kan bruges militært. På den måde påvirker de her penge, hvilken teknologi vores viden bruges til at udvikle,« lyder det fra Oscar Erlandsson.

Ser vi ikke allerede samarbejder med organisationer såsom USA’s flåde, EU og lignende, der har militære interesser?

»Det er et budskab, vi har hørt flere gange i den her proces – at det ikke er nyt. Men vi mener stadig, at det er er vigtigt at diskutere. Vi mener så også, at man måske skal have en diskussion af overvejelserne bag andre af de eksisterende samarbejder,« siger Camille Papon.

Faglig kritik

På møderne med ledelsen har kritikerne blandt andet opfordret til, at der laves en undersøgelse af medarbejdernes holdning til centeret. Men ledelsen har, ifølge kritikerne, afvist forslaget.

»Det står ikke klart for os, hvor mange af os, der er kritiske. Vi har været op mod tyve på vores møder, men der kan være mange flere derude. Og så står det heller ikke klart, hvad vi egentlig kan stille op. Om man kan begrænse nogle af de elementer, vi er bekymrede for i samarbejdet, eller om det mest af alt handler om at forhindre en sådan proces igen i fremtiden,« siger Camille Papon.

Fælles for alle kritikerne er også, at deres ansættelser er midlertidige. Og det har haft en betydning for, hvor villige nogle af dem har været til at stille sig frem med kritik. For det kan blive farligt, mener Thibault Capelle.

»Det er så enormt konkurrencepræget, det her fag. Så hvis en fremtidig arbejdsgiver ser, at jeg har været kritisk over for min ledelse, kan jeg da godt frygte, at det vil have betydning,« fortæller han.

Vasiliki Angelopoulou, der er ph.d.-studerende spærrer øjnene op og hæver stemmen – hun har noget på hjerte:

»Men omvendt: Gider du at arbejde for nogen, der ikke brød sig om, at du var kritisk over for, at den frie og åbne forskning blev truet af militære interesser? Det er jeg ikke sikker på, at jeg ville.«

Seneste