Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

»Det har ikke noget med krudt og kugler at gøre«

Nyheden om samarbejde med NATO har skabt blandede følelser blandt medarbejderne på NBI. Institutleder Jan W. Thomsen fortæller, at det nye center først og fremmest skal styrke teknologiske forspring på kvanteområdet.

Det blev modtaget med blandede følelser hos medarbejderne, da det i april blev meldt ud, at Niels Bohr Institutet vil deltage i et samarbejde med NATO om et kvanteforskningscenter, fortæller institutleder Jan W. Thomsen.

For samtidig med, at det blev set som et skulderklap og en mulighed for at arbejde anderledes med kvanteteknologi hos nogle, var andre mere kritiske på grund af NATO’s militære karakter.

Og der er da også en række overvejelser, når et institut som Niels Bohr Institutet indgår et samarbejde med en forsvarsalliance som NATO, understreger Jan W. Thomsen, der selv mener, at samarbejdet er langt fra at lugte af krudt og kugler.

»Det vigtigste er, at de enkelte medarbejdere har en frihed til at vælge det til eller fra,« fortæller han.

Som formand har han været en af hovedkræfterne bag samarbejdet, og han gør sit for at nedtone det militære perspektiv i det nye samarbejde.

»Når man siger militær, så tænker man på rifler og bomber. Det er det her slet ikke,« mener han.

I stedet skal centreret være med til at bevare et teknologisk forspring i forhold til lande, man har et indtryk af »ikke vil os det godt«.

Centeret, der skal ligge på KU, er en del af den større NATO-strategi DIANA, der vil styrke højteknologiske industrier som kunstig intelligens, robotteknologi – og ja, kvanteteknologi.

Konkret vil initiativet i Danmark stå på to ben: En accelerator – der er et slags uddannelsesforløb på op til halvandet år, som skal modne virksomheders teknologi til det kommercielle marked – samt et testcenter og en fabrikationsenhed, hvor deres idéer kan udvikles og testes.

»Det kunne for eksempel være en lille virksomhed fra Letland, der mangler ekspertise og faciliteter lokalt, der kan få en kæmpe hjælp til at udvikle sig kommercielt,« siger Jan W. Thomsen.

Ingen pigtråd

Instituttet vil altså ikke udvikle teknologi direkte til NATO. I stedet er målet at udvikle et vækstlag af virksomheder, som NATO sidenhen vil kunne drage fordel af at samarbejde med.

»Vi er slet ikke gearede til at lave militærteknologi. Så skulle man rulle instituttet ind i hemmelighedskræmmeri og pigtråd. Vi vil fortsat publicere vores forskning åbent, men vi vil samarbejde med virksomheder, der har forretningshemmeligheder, og som sidenhen kan komme til at levere teknologiske løsninger til NATO.«

Kvanteteknologien kan både have militære og ikke-militære anvendelsesområder, og Jan W. Thomsen lægger ikke skjul på, at NATO kan have en interesse i at samarbejde med virksomhederne om teknologi, der har militær interesse.

»Men selv der er det en gråzone. Nogle vil for eksempel kaldes kryptering for ’sikker kommunikation mellem mennesker’, andre vil kalde det ’militær teknologi’.«

Der er langt mellem, hvad mange forbinder med militær teknologi og de teknologiske løsninger, han forestiller sig, at centeret skal hjælpe på vej, fortæller han, og peger på, at det udover krypterede beskeder også kan være kvanteteknologi, der forhindrer hackerangreb på vores infrastruktur.

»Det er jo også i NATO’s interesse, at vi har teknologisk forsvar, der gør, at der er vand i hanerne og togene kører.«

KVANTEKNOLOGI

Kvanteteknologi kan blandt andet bruges til at udvikle computere med langt større regnekraft end nutidens supercomputere. Mens en traditionel computer fungerer med databits, der enten har 1 eller 0 som værdi, kan kvantebits både have værdien 1 og 0. Fordi de kan have flere værdier samtidig, kan en kvantecomputer beregne flere ting på én gang. Sådan en kvantecomputer kan blandt andet bruges til kryptering, men også til at bryde andres koder.

International bevågenhed

NATO-samarbejdet lægger sig i forlængelse af en stor international opmærksomhed, der har været rettet mod Niels Bohr Institutets arbejde med kvanteteknologi. Da den amerikanske udenrigsminister Antony Blinken sidste år var på besøg i Danmark, var et af de få steder, han besøgte, Niels Bohr Institutets faciliteter for kvantecomputere.

Fra private virksomheder har interessen også været stor. For fem år siden investerede Microsoft et trecifret millionbeløb i et andet kvantecenter på Niels Bohr Instituttet, og det betyder, at de i dag har ansat 35 af instituttets kandidater ansat i højtspecialiserede stillinger.

Det er netop den internationale interesse, der har fået Jan W. Thomsen til at se muligheder i samarbejdet.

»Vi er notorisk stærke på kvanteområdet – og vi vil selvfølgelig gerne hjælpe med, at få nogle stærke samarbejder med virksomheder, der øger vores vækst og muligheder. Det giver også vores kandidater helt unikke jobmuligheder, hvor de får en høj hyre og arbejder ved de teknologiske frontlinjer,« fortæller han.

NATO-samarbejdet vil have en række økonomiske fordele for selve Niels Bohr Institutet. Instituttets medarbejdere, der vil engagere sig i centeret, vil blive kompenseret, ligesom institutet bliver det for brugen af deres udstyr. Penge der kommer fra den danske stat, der ifølge Jan W. Thomsen ellers ville have været brugt på mere traditionelle militære midler.

»Vi har maskiner, der ikke nødvendigvis kører døgnet rundt. Kan vi udnytte dem mere effektivt og få betaling for det, er det jo super. Det samme gælder, hvis vi kommer til at mangle maskiner, og kan købe nogle nye for de her midler. Som universitet er det svært at være ked af, at vi på den måde får tilskrevet nogle af de midler, der normalt ville være blevet brugt på krudt og kugler.«

Misbrug af teknologi

Jan W. Thomsen er – som Uniavisen har beskrevet – blandt initiativtagerne til et åbent brev fra »forskere, studerende og venner af Niels Bohr Institutet«, der tog afstand til Ruslands invasion af krigen. Brevet afsluttes med en parallel til Niels Bohrs aktivisme omkring atomvåben, der kan virke nærliggende at trække frem i forhold til NATO-samarbejdet om kvanteteknologi.

»Ligesom Niels Bohr kæmpede imod, at videnskabelige fremskridt blev udnyttet til vold og ødelæggelse, står vi nu sammen for at bidrage til denne langvarige sag,« står der i brevet.

Men Jan W. Thomsen har svært ved at se parallellen mellem Niels Bohrs aktivisme omkring atomvåben og den nuværende situation med kvanteteknologi.

»Her er der ikke tale om offensive våben. Det handler om at skabe sikker kommunikation mellem ministerier og sikre vores basale infrastruktur.«

Ikke desto mindre medgiver han, at Bohr heller ikke i sin tid forudså, at hans viden om atomets opbygning ville ende med at blive brugt til atombomber – og at det også er uforudsigeligt, hvordan kvanteteknologien i fremtiden vil blive brugt. Et perspektiv er for eksempel, at kvantecomputeres enorme regnekraft kan bruges til at bryde koder, så man kan hacke ind i sensitive systemer såsom banker.

»Men risikoen for misbrug af teknologi er der med alt, vi laver. Når vi laver kunstig intelligens, kan det blive brugt til at læse højt for dårligt seende, men det kan også bruges til undertrykkende regimers ansigtsgenkendelse. Den brudflade gør vi os i, NATO-center eller ej.«

Men er der ikke større forbindelse mellem teknologi og militær her end med de andre forskningsområder, når der netop er tale om et samarbejde med en forsvarsalliance?

»Det er heller ikke, fordi jeg helt benægter forbindelsen. Men der ville også være forbindelse mellem teknologiforskning og militær, hvis vi ikke deltog. NATO læser jo vores artikler og har ansatte, der forstår videnskab. Og det er måske meget fint, at vi har det fokus i Vesten, så vi kan forsvare os mod eksempelvis cyberangreb.«

Jan W. Thomsen minder samtidig om, at det ikke er Niels Bohr Institutet selv, der står med beslutningen om, hvorvidt der skal leveres en bestemt teknologisk løsning til NATO – det er i stedet virksomhederne, de hjælper på vej.

»Den kan godt være, at de på et tidspunkt vil samarbejde med NATO, men det må være deres moralske grænser, der testes af, når NATO på et tidspunkt vil bruge deres teknologi til kommunikation mellem styrker i felten eller lignende.«

Annonce

Seneste