Et enigt ansættelsesudvalg på Det Juridiske Fakultet har besluttet at professor i skatteret Jacob Graff Nielsen fortsætter på posten som dekan.

Hans første periode siden 2014 har blandt andet været præget af en stor flytning til Søndre Campus, stressede jurastuderende og en samfundsdebat i forlængelse af sombrerosagen. Så hvad har han lært af den periode? Og hvad skal der nu ske på Det Juridiske Fakultet? Uniavisen har spurgt den genansatte dekan.

»Ledelse består også af at begå fejl og lære af dem. Nu er jeg er egentlig en ret introvert person, der gerne vil tænke tingene til ende. Men jeg har lært, hvor ultravigtigt det er at tale lynhurtigt med folk, når man har en ny idé eller noget er ved at brænde på.«

»Man skal ikke gå og brygge på, hvordan idéen kan implementeres – man skal lægge den frem og lade andre forholde sig til den. Så bliver den også prøvet af – og bliver den skudt ned, så er idéen bare ikke god nok.«

»De største forandringer som dekan sker jo gennem andre. Jeg kan så komme med nogle forslag til retninger, vi kan bevæge os hen imod, men hvis jeg ikke får folk med, kan jeg ikke rykke ved noget.«

»Min største opgave som ny dekan sidst var at flytte os helskindet ud på Søndre Campus, hvilket var en kæmpe proces. Vi var med under byggeriet, hvor de studerende og ansatte fik mulighed for at bestemme, hvordan der skulle se ud. At der skulle være pladser til studiegrupper og så videre. Det handlede om at bruge flytningen til at tænke i, hvilke muligheder man nu har til at skabe gode nye rammer. Der var meget skepsis, men jeg synes, at det landede godt for medarbejdere og studerende.«

»Jeg synes blandt andet, at det er interessant at se på, hvad Det Juridiske Fakultet vil med internationalisering af vores uddannelse og forskning, for det er ikke tilstrækkelig klart lige nu. Vores Master of laws blev lukket for nogle år siden, fordi der ikke var nok af kandidaterne fra uddannelsen, der blev og arbejdede i Danmark. Det betyder, at vi ikke har en international uddannelse, og det er en skam, for jeg mener, at vi har enormt meget at byde på til udlandet – for eksempel i forhold til at lære om den danske velfærdsregulering og den danske retsstat. Jeg er med på, at det ikke nødvendigvis er uddannelsespolitisk let lige nu, men det kunne for eksempel blive i form af en etårig betalingsuddannelse eller fokus på flere udvekslingsstuderende.«

»Og så skal vi sikre, at vores uddannelsers indhold svarer til fremtidens arbejdsmarked. Vi spørger hele tiden os selv, hvad for eksempel digitalisering og klima betyder for fremtidens jurister, og hvordan vi indarbejder det i uddannelserne. Det, synes jeg, er et supervigtigt spørgsmål, der heldigvis også ligger studienævnene meget på sinde.«

»Da jeg kom ind på universitetet i sin tid, var det jo ikke for at blive leder. Jeg troede, jeg skulle være videnskabsmand. Nu har jeg så arbejdet med ledelse siden 2006, hvilket jeg er meget glad for. Og selvfølgelig kan jeg ikke passe forskningen på samme måde som før, men interessen for skatteret forsvinder jo ikke af den grund.«

»Derfor holder jeg mig i gang med vejledning af studerende, og jeg har et mål om at publicere et par artikler om året. Lige nu er der faktisk en artikel i pipelinen om den historiske baggrund for indførelsen af indkomstskatten i Danmark.«

»Forskningen kræver, at jeg disponerer tiden ret hårdt, men det gør også noget godt for mig som leder. Jeg forstår de videnskabelige medarbejdere bedre, og det giver legitimitet. Rektor er heldigvis enig i den prioritet, og han har sagt, at han gerne vil sikre, at jeg kan fortsætte med lidt akademiske aktiviteter.«