Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Prorektor om nye stress-tal: »Vi har et problem som universitet«

Nye tal — Københavns Universitet nedsætter nu en tænketank for at gøre op med studerendes hjertebanken, ondt i maven, nedtrykthed, koncentrations- og søvnbesvær.

Det er et vildt tal: Halvdelen af alle studerende (48 procent) oplever fysiske stress-symptomer i hverdagen. Tallet stammer fra en ny studiemiljøundersøgelse på Københavns Universitet, der også viser, at tallet er endnu højere i eksamensperioder, hvor omtrent 70 procent af de studerende angiver, at de har haft hjertebanken, ondt i maven, nedtrykthed, koncentrations- eller søvnbesvær.

Siden 2016, hvor tallet var lavere – 41 procent havde oplevet fysiske stress-symptomer i hverdagen – har både universitetets ledelse og de enkelte fakulteter forsøgt sig med forskellige tiltag, men den samlede indsats har altså ikke formået at vende kurven, tværtimod.

LÆS OGSÅ: Vores stjernestuderende bliver ramt af stress

»Vi har mange indsatser, der skal afhjælpe stress hos de studerende. Men resultaterne af studiemiljøundersøgelsen tyder på, at vi har et problem som samlet universitet. Det er vigtigt, at det ikke bliver den enkelte studerendes problem, men noget vi adresserer i fællesskab,« skriver prorektor Bente Stallknecht i en mail til Uniavisen.

Oven på undersøgelsens alarmerende tal har Københavns Universitets ledelse besluttet at nedsætte en tænketank om stress.

Stressforskere, unite!

Universitetet har hentet fem af sine bedste stress- og sundhedsforskere ind til tænketanken: Lektor Kirsten Nabe-Nielsen, professor Naja Hulvej Rod fra Det Sundhedsfaglige Fakultet, postdoc Yun Ladegaard, lektor Mette Gørtz fra det Samfundsvidenskabelige Fakultet og professor Lars Ulriksen fra Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet skal mødes første gang i november. Efter planen får de også hjælp fra studerende, studie-/karrierevejledere, prodekaner, studieledere og studenterpræster på tværs af fakulteterne.

Det er vigtigt, at det ikke bliver den enkelte studerendes problem, men noget vi adresserer i fællesskab

Prorektor Bente Stallknecht

Yun Ladegaard forsker i arbejds- og organisationspsykologi på Institut for Psykologi og er leder i Center for Psykisk Sundhedsfremme. Hun sidder blandt andet i Tænketanken Bæredygtigt Arbejdsliv, som blev nedsat som et modsvar til Det Nationale Stresspanel, og hun glæder sig over initiativet:

»Det er positivt, at tænketanken er nedsat med folk fra topledelsen; at de har fokus på det nu og vil involvere forskerne i, hvad universitetet kan gøre på området,« siger hun og tilføjer, at alle fakulteter skal fremme en bedre work-life-balance for de studerende, og de enkelte studievejledninger skal vide, hvor de skal pege de studerende hen, når det går helt galt.

Stress koster – både den enkelte og samfundet

Lektor på Økonomisk Institut Mette Gørtz får også fast plads i tænketanken. Hun arbejder med sundhedsøkonomi og kender til studerendes oplevelser af stress fra sin tid som studieleder på instituttet dengang fremdriftsreformen skulle rulles ud på universitetet.

»Det er ikke nyt, at vi forholder os til stress blandt de studerende, men nu bliver det gjort grundigt og ved at inddrage kompetencer og viden fra forskellige felter,« siger hun.

Fra sin position som sundhedsøkonom siger hun, at omfanget af stress også udgør en kæmpe økonomisk omkostning for universitetet:

»Det er dyrt for samfundet, når relativt mange er væk fra arbejdsmarkedet og studiet i længere tid på grund af stress. Derfor er det interessant at kigge på, hvordan man kan undgå sygemeldinger og hindre, at studerende dropper ud,« siger Mette Gørtz.

LÆS OGSÅ: Da Simon blev sygemeldt med stress, lærte han at trække vejret 

Som noget af det første skal problemets omfang præciseres, siger hun:

»Undersøgelser peger på stigende stress i samfundet, også blandt de studerende. En forklaring kan måske også være, at flere vurderer sig selv som stressede, fordi der er større opmærksomhed på stress i debatten.«

Alle afdelinger skal i sving

Yun Ladegaard siger, at hun håber, at tænketankens arbejde vil gøre en reel forskel for de studerende:

»Men det kommer an på, hvor villig universitetet er til at investere tid og ressourcer. Hvis vi bare skal få nogle gode idéer, som skal sendes ud på mail, så kommer der ikke særlig meget ud af det. Men hvis de lokale afdelinger er villige til at arbejde internt med anbefalinger og værktøjer og der eksempelvis bliver oprettet kurser for stressede studerende, tror jeg, det kan gøre en stor forskel,« siger hun.

LÆS OGSÅ: Studievejledere: Vi må ikke individualisere perfekthedskulturen

Prorektor Bente Stallknecht kan endnu ikke sige, hvor mange ressourcer de planlægger at sætte af:

»Arbejdet er stadig i sin opstartfase, så en nærmere ressourcevurdering er en del af opgaven. Men der er afsat de nødvendige medarbejderressourcer til at starte arbejdet op,« skriver hun.

Hvis vi bare skal få nogle gode idéer, som skal sendes ud på mail, så kommer der ikke særlig meget ud af det.
Forsker Yun Ladegaard

Studerende: Mange mangler faglig sparring

Medlem af universitetsbestyrelsen og jurastuderende Rebecca Ingemann Madsen siger, at det ikke kommer bag på hende, at næsten halvdelen af hendes medstuderende føler sig stressede.

»Undersøgelsen viser ikke bare, at de studerende har en mavefornemmelse om at være stressede. Den spørger til konkrete fysiske symptomer på stress, og det viser, at det her er et kæmpe problem,« siger hun.

Hun siger, at tallene kan skyldes, at mange studerende sidder for meget alene og mangler den faglige sparring, der skal til for at blive dygtige. En løsning kunne være at ændre på undervisnings- eller eksamensformer, siger hun og tilføjer, at hun er spændt på, hvad tænketanken finder ud af:

»I Studenterrådet har vi ikke den gyldne sandhed på det her område, for så havde vi fået det fikset for længst. Men det er klart, at vi kender hverdagen derude blandt studerende, så vi ved måske, hvor der kan sættes ind.«

LÆS OGSÅ: Generation Stress

Skrot alkoholen og arbejd i grupper

»Lige nu handler det om at afdække årsager og potentielle løsninger. Jeg har fuld tillid til, at landets førende stresseksperter kommer med en god vurdering,« siger Rebecca Ingemann Madsen.

Undersøgelsen viser ikke bare, at de studerende har en mavefornemmelse om at være stressede. Den spørger til konkrete fysiske symptomer på stress.

Studerende Rebecca Ingemann Madsen

Èn løsning kan ifølge Yun Ladegaard være at professionalisere introforløbene ved at videreuddanne tutorer eller indføre standardmetoder på de forskellige studier. Hun siger, at man skal lade guldøllerne blive hjemme, hvis man vil give alle en god studiestart:

»Den gode modtagelse på studiet er i høj grad efterladt til tilfældigheder og tutorer, som gør det, man plejer. Der er masser af ting, som kan professionaliseres for at styrke de sociale, trygge fællesskaber, og så mener jeg ikke, at alkohol hører til i et introforløb. Det ville du aldrig se på en normal arbejdsplads,« siger hun.

For det andet bør stresspanelet kigge nærmere på, hvordan universitetet organiserer sine uddannelser, siger Ladegaard. Ifølge hende kan man hjælpe de studerende ved at understøtte gruppearbejde og fx opfordre de studerende til at sige deres navn og hilse på andre studerende til undervisnings- og forelæsningstimer, så de studerende kan dele erfaringer med andre og ikke sidder alene.

»Nu skal Tænketanken nedsættes og have lov at arbejde«, skriver prorektor Bente Stallknecht i en mail. Hun fremhæver, at andre aktører på tværs af samfundet også har en rolle at spille, hvis stress skal nedbringes blandt studerende:

»Jeg forventer og håber at komme det nærmere, hvad Københavns Universitet kan gøre for at forbedre de studerendes studietrivsel. Derudover er det vigtigt, at aktører hjælper hinanden på tværs af samfundet med at løse strukturelle udfordringer, og derfor er vi også glade for at den nye Uddannelses- og Forskningsminister har valgt at sætte fokus på de studerendes trivsel.«

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste