Harald Toksværd: »Folk er pissetrætte af bannere, symbolske aktioner og uddeling af gratis kaffe«

Sidste år på denne tid af året havde Harald Toksværd travlt.

Han havde lige erobret talerstolen til årsfesten på Københavns Universitet og erklæret, at et nyt studenteroprør var under opsejling. Samtidig var han ansigtet udadtil for blokaden mod sammenlægninger af fag på Det Humanistiske Fakultet.

LÆS OGSÅ: Studenteraktivister kuppede årsfesten: »Vores ’68 er nu, i dag«

Der mangler noget af den ild, der kendetegnede den brede ungdom for mange år siden.

Harald Toksværd

Et år senere er festen slut, og blokaden er slut. Fagsammenlægningerne blev droppet, men der er stadig meget at kæmpe for, siger han. Så Harald Toksværd har stadig travlt. Han er talsperson og webmaster for foreningen for Anarkistiske Studerende på Københavns Universitet, og han har netop udgivet sin første roman Veni veni veni.

Selv kalder han sig først og fremmest forfatter. Så studerende, og så aktivist. Alligevel er det aktivisten, demokraten og anarkisten Harald Toksværd, Uniavisens udsendte mødes med over en fadøl og en hjemmerulle cigaret på et værtshus på Amager.

Demokraten Toksværd

Hvordan synes du, det står til med demokratiet på Københavns Universitet her et år efter blokaden?

»Det var sindssygt positivt, at vi fik den her samarbejdsaftale på plads for et år siden, og det har hjulpet rigtig meget i forhandlinger siden, er jeg sikker på. Men jeg tror også helt klart, at der har været et tab af energi siden da. HUMrådet har været igennem ret store omstillinger, og noget af gassen er gået af ballonen. Frit forum og Konservative Studerende er jo kommet rendende. Jeg tror sgu, de har set deres åbning. De fik noget blod på tanden efter at være blevet mobbet på tv (under blokaden i 2019 debatterede Harald Toksværd blandt andet mod Frit Forums formand, Fie Hækkerup, i Deadline, red.), så det er jo meget sjovt. Men det betyder også, at det er nu, HUMrådet burde være engageret mere end nogensinde før.«

Hvad er den største trussel mod demokratiet på universitetet?

»Både Frit Forum og Konservative Studerende prøver at splitte den studenterpolitiske front op i partier. Det er et problem. Studenterpolitik skal ikke opløses i partipolitik. Det der sker er, at man suger en masse kræfter ud af hovedprojekterne og bruger dem på at diskutere med hinanden, når man i virkeligheden burde diskutere med ledelsen.«

Både Frit Forum og Konservative Studerende siger, at det derfor er mere demokratisk, hvis der er flere at vælge imellem på stemmesedlen. Er det ikke rigtigt nok?

»Ja, det er jo ret sjovt, siden Frit forum straight up er en afstikker af DSU (Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, om end det ikke er en betingelse for medlemskab i Frit Forum, at man er socialmodekrat, red.) og ikke må vedtage nye vedtægter, uden at det er godkendt af DSU’s forretningsudvalg. Der kan man da snakke om antidemokrati. Studenterrådet er jo dybt demokratisk. Der er ingen dele af arbejdet, der ikke foregår gennem de mest vanvittige processer af generalforsamlinger og møder, og så får man skudt i skoene, at det er en rødgardistisk lejesoldatsorganisation. Så altså, det synes jeg sgu er lidt fjollet.«

LÆS OGSÅ: Digteren, der kaprede talerstolen og skrev universitetshistorie 

Studenteraktivisten Toksværd

Stemmeprocenten til univalgene ligger kronisk lavt. Hvorfor tror du, det er så svært at få folk engageret i studenterpolitik?

»Jeg tror i det helt store perspektiv, at der mangler noget af den ild, der kendetegnede den brede ungdom for mange år siden. Faktum er jo, at vi lever i en tid, hvor vi som studerende er mere pressede end nogensinde før, pressede til at skynde os og pressede til at fokusere mere på karriere, hvilket selvfølgelig gør det sværere at engagere sig i de andre kampe.

»Samtidig tror jeg også, at folk er fremmedgjorte ad helvede til for hele den aktivistiske proces. Det kan godt være, at blokaden var et kæmpe stort skridt frem for, hvad studerende kunne både aktivistisk og politisk, men er det ikke også enormt nedslående at tænke på at der gik 38 dages blokade med hundredevis af engagerede studerende for at opnå noget så banalt som at stoppe fagsammenlægninger?«

Så studiepresset har en pacificerende effekt på de studerende?

»Det har det helt sikkert. Hvor ofte er man villig til at ofre eksamener, praktikpladser og relevante studiejobs for at have tid til at gøre en forskel for alle? Det er jo den gode gamle historie om individet versus kollektivet, som døde i 1990’erne.«

Anarkisten Toksværd

Du har været med til at starte foreningen Anarkistiske Studerende på Københavns Universitet. Hvorfor er I anarkister?

»Anarkisme er jo bare en afstikker af den socialistiske bevægelse i 1800-tallet. Det er bare en radikal venstrefløjsideologi i en mere libertær retning end nogle af de andre socialistiske og kommunistiske organisationer. Du kan ligeså godt kalde det libertær socialisme, som du kan kalde det anarkisme, det er bare ikke ligeså cool. Libertærsocialister har ikke hanekamme.«

Der er sgu ingen, der bliver særlig inspireret af at tage til en demo i to timer og stå og råbe med på nogle slagord.

Harald Toksværd

Hvad er jeres mål som anarkister?

»Vi er ikke et selvstændigt parti, og vi støtter Studenterrådet og Humrådet. Vores mål er at være med til at trække i en mere aktivistisk retning for de her hovedorganisationer, og så ikke spilde al vores tid på at diskutere gamle teorier.«

Hvorfor har vi brug for et skud anarkisme på universitetet?

»Folk er pissetrætte af bannere, symbolske aktioner og uddeling af gratis kaffe. Det er derfor, der står i vores partiprogram, at vi skal have noget mere direkte aktion og sand aktivisme ind på KU, for det er der, folk bliver engagerede. Der er sgu ingen, der bliver særlig inspireret af at tage til en demo i to timer og stå og råbe med på nogle slagord. Der, hvor man får gang i folk, er jo der, hvor folk føler, at de med deres kroppe og stemmer kan gøre en forskel. Det var det, blokaden kunne, og det er det, vi gerne vil se mere af.«

Kunne du drømme om, at univalget var lidt mere anarkistisk?

»Ja, det ville da være rart. Det ville være lidt mere spændende. Det er meget pænt og måske lidt kedeligt. Men det er i høj grad også drevet af folk, der har lange studenterpolitiske karrierer bag sig og ofte lange politiske karrierer foran sig, så det skal jo helst være pænt. Så jeg ville meget hellere se nogle af de her kandidater sætte lidt magt bag deres ord og arrangere noget mere spændende end at stå og dele kaffe ud. Vise hvad vi rent faktisk kan, hvis vi lægger os aktivistisk i selen.«