Digteren, der kaprede talerstolen og skrev universitetshistorie

To studerende sidder bag et lyst, lakeret hævesænkebord og agerer grænsebom foran det, der plejede at være dekanens gang. De kigger træt op fra deres computerskærme, men lader mig slippe igennem ind til blokaden i KUA2, hvor studerende i over en måned har slået lejr i et hårdnakket forsøg på at undgå fagsammenlægninger på Det Humanistiske Fakultet.

Jeg skal tale med Harald Toksværd, den religionsvidenskabsstuderende, der kom selveste Dronningen i forkøbet og kaprede talerstolen til universitetets årsfest, ligesom Finn Ejnar Madsen gjorde det i 1968. Også i dag er han iført skjorte og blazer. Det karakteristiske lange, blonde hår er sat op i en stram knold, så det blotter en transparent halvkugle i den ene øreflip.

22-årige Toksværd ligner en performer. Han har udgivet flere digtsamlinger, og han spiller både amerikansk folk og post-punk i den fritid, der lige nu bliver brugt på blokaden:

»Grundlæggende er jeg nok kunster, før jeg er studerende, og studerende, før jeg er aktivist,« siger han.

LÆS OGSÅ: Studenteraktivister kuppede årsfesten: »Vores ’68 er nu, i dag.«

»I’m just a pretty face«

Tiden står stille på blokaden. Det flyder med luftmadrasser og bunker af sko, og her er underligt stille. På den anden side af døren går livet ufortrødent videre. Klynger af studerende udskifter hinanden i den grå forhal, de taler om de forestående eksaminer, spiser kanelsnegle fra kantinen og bitcher over en underviser, der ikke dukkede op til timen og »spildte alles fucking tid«.

Det handlede om at skrive et stykke tekst, der ikke bare sendte en besked, men som var kraftfuld i sig selv.

Studerende Harald Toksværd

De bekymringer fylder ikke så meget oppe på dekanens kontor. Lige nu forsøger næstforperson for HUMrådet Anna Nørgaard Sørensen febrilsk at finde deltagere til et af ugens to stormøder i det brune mødelokale. Imens dealer Harald Toksværd med mig, medierne.

»I’m just a pretty face,« siger han ironisk. Toksværd er blevet talerør for blokaden, fordi det er dét, han er god til: At slynge vrede quotable sætninger ud i æteren, mens han er uimponeret over at stå ansigt til ansigt med magthaverne i medierne.

LÆS OGSÅ: Hvad synes du om blokaden? Vi spurgte folk på Søndre Campus.

Han bliver sgu ikke intimideret, siger han. Dronningen og Clement Kjærsgaard og hele universitetets ledelse er også bare mennesker. Nogle af dem er endda »ret inkompente mennesker,« siger han:

»De er sgu ikke særligt uhyggelige. Jeg kan huske meget klart at stå over for uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen i Debatten og tænke: Jeg har sjældent været så lidt intimideret af et menneske.«

En anden kamp end ’68

HUMrådet har egentlig både en forperson og en næstforperson, der står i spidsen for blokaden og som forhandler med ledelsen. Men det var Harald Toksværd, der kaprede talerstolen til årsfesten. Det var ham, der battlede Ane Halsboe-Jørgesen på live tv.

Faktisk sidder Toksværd ikke engang i HUMrådets bestyrelse. Men da blokadens studerende på tredjedagen blev truet med udsmidning, indså han, at det var »for real,« siger han:

»Jeg tror, der er rigtig mange, som er trætte af banneraktioner, hvor man går ud og råber i to timer og så går hjem. Det her er helt anderledes og et stykke enormt velorganiseret og effektiv aktivisme, som virkelig har inspireret mig og mange andre til at gøre noget.«

Til HUMrådets held faldt blokaden lige oveni den ceremonielle årsfest på Københavns Universitet den 8. november. Derfor gik en »hemmelig gruppe« sammen om at udtænke, hvordan de kunne bruge anledningen til at sende et klart signal til universitets-toppen. Den originale idé var at omskrive Finn Ejnar Madsens tale fra Studenteroprøret i 1968. Men den var ikke særlig spændende i sig selv, siger Toksværd, og det skulle deres altså være:

»Det handlede om at skrive et stykke tekst, der ikke bare sendte en besked, men som var kraftfuld i sig selv. Det skulle gerne være et stykke litteratur.«

LÆS OGSÅ: Studerende tog imod dronningen med protestbannere og begravelsesstemning.

Toksværd brugte en hel nat på at vandre mellem sengen og computeren. Skrive noter ned, skarpe sætninger. Da den endelig skulle leveres, stod resten af blokaden udenfor på Frue Plads og ventede med hjerterne oppe i halsen; håbede på, at det nu gik:

»Det er enormt kraftfuldt at se, hvor meget det betød for os allesammen, at vi fik holdt den tale. Der sidder en hel masse mennesker hjemme på blokaden og lever på, at vi gør det her,« siger Toksværd, som er stolt af talen.

Men talen også blevet kritiseret for at bruge Studenteroprøret som eksempel. Studieleder på Antropologi Heino Henkel sagde, at ’68 netop var et opgør med netop det, studenteraktivisterne forlanger i dag.

Toksværd er frustreret over den sammenligning, siger han. For selvfølgelig er deres kamp ikke den samme som Finn Ejnars kamp  i ’68. Men narrativet om ’68 er blevet kapret af folk som rektor Henrik Wegener og humanioradekan Jesper Kallestrup, så de kan flytte fokus væk fra de kampe, som foregår lige nu, siger Toksværd. Han sammenligner det med, når en socialdemokrat bruger arbejderkampen som et eksempel på noget, der hører fortiden til:

»Jeg er pisseligeglad med ‘68. Det er 51 år siden. Vi har vores egen kamp nu, og det er derfor, at det her er vores ‘68. Du kan ikke leve dit liv og se tilbage på protester og oprør, der eksisterede engang. Du kan kun se på de oprør, du selv kan kæmpe.«

Marxister eller bare nørder?

I 1968 gjorde de studerende op med professorvældet og kæmpede mod de underliggende magtstrukturer. Flere kritiserer HUMrådet for ikke at rette deres vrede mod Christiansborg, hvor uddannelsesbesparelserne kommer fra. Så hvorfor blokerer de studerende ikke ministeriet?

Ifølge Harald Toksværd er det ikke dét kampen, handler om. HUMrådet er ikke en gruppe revolutionære marxister som Finn Ejnar og hans slæng, snarere en »flok nørder med en masse forskellige politiske overbevisninger, der kæmper for at redde vores uddannelser.«

»Vi kæmper den kamp, vi kan kæmpe. Jeg tror, vi alle sammen ønsker os, at Borgen er næste skridt, men lige nu har vi et meget klart mål, og det er at gøre op med den her målplan og uduelige topstyring,« siger han.

Toksværd kalder ledelsens kritik af de studerende metoder for et retorisk våben, som den bruger til at fjerne fokus. Han ser den som bevidst forsøg på at få de to kampe til at sammenfalde, så ledelsen kan fralægge sig ansvar. Men de har langt hen ad vejen ikke ville ændre et komma i den målplan, de selv siger, er ligegyldig:

»De siger på den ene side, at målplanen ikke betyder noget, og på den anden side, at de ikke kan ændre den. Det er en meget åbenlys form for herskerteknik,« siger han.

En herskerteknik er en måde at undertrykke eller ydmyge sin modstander på. Det mener han ledelsen gør brug af ved at få det til at se ud som om de studerende hverken forstår situationen eller økonomien bag, og derfor retter deres vrede mod de forkerte:

»Det svarer til, at en fabriksejer med strejkende arbejdere siger: ‘Hør her. Det er jo ikke mig, der bestemmer, hvor meget I får i løn. Det er Børsen og aktiemarkedet, det har jeg slet ikke nogen kontrol over’. Det er bare at snakke uden om problemet,« siger Harald Toksværd.

Revolutioner vindes med slogans

Det er de sproglige billeder og den skarpe argumentation, der gør, at folk husker Harald Toksværd. I Debatten sagde han fx, at »det er ligesom, hvis du dolkede mig otte gange i maven, og så satte et plaster på,« når Socialdemokratiet dropper omprioriteringsbidraget, men ikke ville garantere at videreføre taxameterløftet.

Hvis du sætter dig selv i en situation, hvor du kan ignoreres, så vil de ignorere dig.

Studerende Harald Toksværd

Det gør han bevidst for at sende et klart signal om, at politikere og offentligheden skal tage blokaden seriøst, siger han. Og for at sikre sig, at politikere og andre mod-debattører ikke kan glide af på ham:

»Når man kæmper i en konflikt som denne, står man over for en enorm overmagt. Det eneste, vi i virkeligheden har, er vores kroppe og vores stemmer. Derfor er det enormt vigtigt, at vi sætter os i en situation, hvor vi ikke kan ignoreres,« siger han.

Er der ikke en fare for, at I kommer til at virke unuancerede?

»Jo, men nuancer er ofte rigtig farlige, når du står over for en overmagt. Hvis du sætter dig selv i en situation, hvor du kan ignoreres, så vil de ignorere dig, fordi det er lettere for dem.«

LÆS OGSÅ: Ledelse: Retorik fra blokade-studerende er over stregen.

Toksværd tænker som en digter. Han spekulerer i punchlines, som publikum rent faktisk husker. Lidt ligesom en anden aktivist, der måske nok tog munden lidt for fuld ifølge Toksværd:

»Efter Trotskij havde forladt USSR sagde han, at enhver revolution kan vindes, hvis du har de rigtige slogans. Folk husker ikke resten af det, jeg sagde i Debatten. De husker, at jeg udtrykte meget klart, at vi føler os forrådt.«

Den konstruktive dialog

HUMrådets aktivistiske tilgang er både blevet kritiseret af universitetsledelsen og andre studenterorganisationer som Frit Forum og Konservative Studerende, som efterspørger en mere konstruktiv vilje til dialog af de studerende. I et interview i Politiken kaldte rektor Henrik Wegener blokaden for »ufin«, og han har ifølge HUMrådet også kaldt aktivisterne for »whiney« i forbindelse med årsfesten.

Toksværd er uenig i den kritik:

»Vi har været meget klare i spyttet om, at vi ønsker at indgå i en dialog, men det skal være på lige termer. Nu er vi i forhandling med dekanen, og det eneste, vi ønsker, er, at han tager det mere alvorligt. Det er ikke os, der er ukonstruktive.«

LÆS OGSÅ: Frit Forum: HUMrådets aktivisme fortjener ikke sammenligning med ’68.

Formand for Frit Forum Fie Hækkerup kritiserede HUMrådet for det samme, da hun var i Deadline for at diskutere blokaden med Harald Toksværd. Deres kandidat til universitetsbestyrelsen Frederikke Gjerløff Werther opfordrede de studerende til at »lytte i stedet for at larme.«

Lige meget hvad du laver, hvis du står ved noget og virker selvsikker, så kommer folk til at synes, at du er en idiot.

Studerende Harald Toksværd

»Det er meget let at fremstå som moderat, når man ikke har noget at kæmpe for,« siger Toksværd om Hækkerup og Frit Forum og henviser til, at den socialdemokratiske studenterorganisation ikke stiller op til universitetsvalget på Humaniora.

Problemet er, at ledelsen ikke er interesseret i en konstruktiv dialog med de studerende ifølge Toksværd:

»Magthaverne har jo ikke nogen interesse i en konstruktiv dialog. De har interesse i at tale os efter munden og så ignorere os. Det er dén konstruktive dialog, som fx Fie Hækkerup taler om.«

Fik skældud i metroen

Harald Toksværd er ikke ligefrem diplomatisk i sit ordvalg, når han beskriver sine modstandere som »skruebrækkere« og »støvleslikkere«. Og han kan godt forstå, hvis folk tænker, at han er arrogant. Men det er et vilkår, siger han:

»Lige meget hvad du laver, hvis du står ved noget og virker selvsikker, så kommer folk til at synes, at du er en idiot. Det er umådelig dansk.«

Er det ikke hårdt at vide, at folk synes man er en idiot?

»Jeg synes sgu, det er meget fint. Jeg blev skældt ud af et par gamle damer i metroen den anden dag, som havde set mig i Deadline og sagde, at jeg var perfid. De er ikke lige min målgruppe, kan man sige. Men hvis jeg ikke var klar på, at nogen ville synes, jeg er en nar, så havde jeg nok ikke stillet op til det.«

Ud over at agere ham idioten ovre på Deadline, skal Toksværd egentlig også have skrevet en bacheloropgave færdig. Den handler om en konspirationsteori, der påstår, at hele verden er kontrolleret af formskiftende, blodsugende rumreptiler.

»Måske kan den forklare, at ledelsen opfører sig, som de gør,« siger Toksværd og griner.

Det er ikke særlig sjovt at skulle bruge al sin tid på blokaden, siger han. Men det er nødvendigt.

Hvor lang tid kan I holde ud?

»Så lang tid, det tager. Vi har allerede planlagt madplanen til juleaften. Vi skal have and.«