Holder du lidt mindre af hverdagen efter pandemien?

Der skete noget på Wall Street en dag i november. Pfizers aktier tog et hop, da farmagiganten berettede om lovende resultater fra deres vaccine. Samme dag dykkede kursen på Zooms aktier, der lukrerer på hjemmearbejdspladsen.

Vi er nok mange, der foretrækker at følge vaccinernes optur og forlade Zoomland. En opmuntrende tanke er det i hvert fald, at videnskaben (igen) kan ‘ordne’ verdenssituationen. Ikke bare i reagensglas og laboratorier, men også via indsigter der gør os klogere på alt fra social afstandsadfærd til den retoriske psykologi i statsministerielle pressemøder.

Uanset glæden over at komme tilbage til campus henover sommeren, er stemningen på KU også præget af en vis coronatræthed. Nogle studerende og kolleger bokser med trivslen og hungrer efter mere fysisk fællesskab, frustreres af den usikre tidshorisont, knokler med at forberede online-undervisning eller er bekymrede for risikoen ved fysiske eksaminer.

LÆS OGSÅ: Tre coronasmittede har deltaget i eksamener på to fakulteter

Men denne stemningsrapport er almen. Ifølge WHO er 50 procent af Europas befolkning ramt af pandemic fatigue – et mix af resignation, apati og dumdristighed. I beredskabskredse har man en tommelfingerregel, der siger, at man maks. kan være i alarmtilstand i tre måneder – så begynder folk at slække. På samme måde som vi bliver følelsesløse af nyhedssidernes konstante gule bjælker med breaking news.

Ifølge the Economist faldt den danske befolknings evne til hyppig håndvask og at undgå store forsamlinger med 15-20 procentpoint fra april til september. Samme tendens ser man hos REMA 1000, der ifølge Berlingske Tidende sågar har registreret en halvering af forbruget af håndsprit ved indgangen til butikkerne fra forår til efterår. Og her i Uniavisen kan man læse om studerende på CSS, der går imod ensretningen på trapper og gange.

LÆS OGSÅ: Voxpop: Hvorfor gik du imod ensretningen? 

Den vigende motivation tilsiger, at vi skal anstrenge os for at holde snuden i det fornuftige, restriktive spor. Både fordi vi dermed minimerer smitten i samfundet, fordi vi gerne vil fastholde fysisk tilstedeværelse på campus og fordi de studerende og forskere har så stor samfundsbetydning, at KU ikke må gå i stå.

Inspirerende historier fra hverdagen

Vi har i KU’s øverste ledelse brug for alle gode input i denne sælsomme og uforudsigelige tid. Derfor har vi nedsat et COVID-19 ekspertudvalg på KU* med fagfolk fra SUND, JUR, SAMF og HUM, der skal rådgive om, hvordan vi kan holde KU godt i gang trods restriktioner.

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER 

Vores noter fra udvalgets første møde omfatter: Tydelig og ærlig kommunikation tilpasset målgrupper, forklar handlinger, engagér medarbejdere og studerende i løsninger, opfordring til lokal opfindsomhed, tænk også i positive muligheder fremfor kun forbud – og frem for alt gør den coronakorrekte adfærd til hverdag, så vi kan holde motivationen oppe, når virkningen af de gule bjælker og alarmberedskabet falmer.

Et udpluk af eksempler fra fakulteter og fagmiljøer viser, at KU netop formår at lave en ‘Dan Turèll’, så vi også kan holde af coronahverdagen: På JUR tilbyder de ‘coronatorer’ ­– et støttekorps af studerende – og teknisk hjælp til undervisere til streaming mv. På SUND kan man både opleve gratis meditation og virtuel bingo. På HUM er fælles morgensang på Facebook et stort hit. Og på antropologi kan studerende gå med kammeraterne på faglige anthro walks i Københavns topografi. Det er både inspirerende og opkvikkende historier fra hverdagen, som peger fremad mod bedre tider.