Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen
—
Uddannelse
Humaniorabashing — På Humaniora er de trætte af at blive hængt ud som arbejdsløse akademikere, der ikke bidrager til samfundet. De mener, at ledigheden ikke er så høj, og måske har de en pointe. De har i hvert fald fundet fejl i ministeriets tal.
»Skal vi fodre svin med humanister?«
»Ubrugelige humanister fylder op i arbejdsløshedskøen«.
»Nyuddannede humanister har svært ved at få et relevant job«.
De negative overskrifter om humanister med en grad inden for sprog, kunst, historie og kultur står nærmest i kø i medierne.
Særligt i forbindelse med studenteroptaget på universiteterne, og i år var ingen undtagelse: Den 7. juni – en lille måned før kvote 1-ansøgningsfristen – udsendte Uddannelsesministeriet et notat med en top 15 over uddannelser med højest ledighed blandt nyuddannede.
Her løb
Det førte til avisoverskrifter som »Halvdelen af de nyuddannede i ægyptologi er arbejdsløse«.
Medieomtalen ser ud til at have en effekt. De humanistiske KU-uddannelser fik i hvert fald 16,2 procent færre ansøgninger end i 2016.
Kim Ryholt, professor på Ægyptologi, mener, at det virker som om historierne er timet efter, hvornår de unge skal vælge uddannelse.
»Vi fik ikke fyldt pladserne i år, hvilket er trist, fordi faget er en international succeshistorie,« siger han.
Det er til stor skade for os, at ministeriet flasher tal, som viser sig at være ukorrekte. Der kører hvert år en kampagne i pressen mod humaniora i forbindelse med studievalg, der skal få de unge til at vælge at læse noget andet, og det er efterhånden trættende, at de spiller den samme plade igen og igen.
Kim Ryholt henviser til, at Ægyptologi, Assyriologi og Nærorientalsk Arkæologi tilsammen på ti år har skaffet cirka 100 millioner eksterne bevillingskroner, og at kandidaterne får job på anerkendte universiteter som Oxford, Cambridge, Harvard og Yale.
Det er bekymrende, at ministeriet roder rundt i tallene.
Kim Ryholt, professor på Ægyptologi
Han peger på, at der er uddannet 14 kandidater i Ægyptologi i 2012-15 – ikke 18, som ministeriet skriver i notatet, der bygger på tal fra uddannelseszoom.dk. Hjemmesiden skal hjælpe unge i deres uddannelsesvalg.
Kim Ryholt har desuden tjekket ledighedstal fra Magistrenes A-kasse. I juni 2017 er ledigheden for ægyptologer et stort rundt 0.
»Det er bekymrende, at ministeriet roder rundt i tallene,« siger han.
Også
»Det er forkert. Vi har uddannet tre kandidater, og de er alle meget dygtige og succesfulde. Jeg ved virkelig ikke, hvor ministeriet har de tal fra,« siger Nicole Brisch.
To af dem har fået et ph.d.-stipendium, og den sidste er i fast job, fortæller hun.
Ingolf Thuesen, institutleder på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, kan heller ikke genkende ministeriets tal for Nærorientalsk Arkæologi.
12 kandidater blev færdige 2012-2015 og ikke 17. Instituttet har været i kontakt med alle på nær en, der opholder sig i udlandet, og alle oplyser, at de er i job, siger han.
De forkerte tal har fået Det Humanistiske Fakultet (HUM) til at klage til ministeriet.
»Det er til stor skade for os, at ministeriet flasher tal, som viser sig at være ukorrekte. Der kører hvert år en kampagne i pressen mod humaniora i forbindelse med studievalg, der skal få de unge til at vælge at læse noget andet, og det er efterhånden trættende, at de spiller den samme plade igen og igen,« siger
Ingen i ministeriet har ønsket at blive citeret, men Styrelsen for Forskning og Uddannelse har sendt et skriftligt svar til Uniavisen.
Det viser sig, at nyuddannede fra Assyriologi er blevet registreret under fællesbetegnelsen »Nærorientalsk Oldtidskultur«, som også rummer Nærorientalsk Arkæologi, Ægyptologi og Tyrkisk. Styrelsens politik er, at der skal være mindst 10 kandidater uddannet i perioden, førend ledighedstallene optræder:
»Det betyder, at der pt. er for få dimittender til at vise ledighedsdata mv. på Assyriologi i Uddannelseszoom,« skriver Styrelsen, der derfor har fjernet tallene. Arbejdsløshedstallene fra Nærorientalsk Arkæologi er også væk, mens de stadig figurerer for Ægyptologi.
En af de KU-assyriologer, der har fået job i udlandet, er
Han oplever at blive respekteret i USA, mens han i Danmark som humanist af og til føler sig som en akademisk andenrangs-borger.
»I USA ses assyriologi som en grundpille, fordi de forsøger at uddanne hele mennesker. De kan slet ikke forestille sig, at et dannet menneske ikke ved noget om den menneskelige civilisations oprindelse,« siger han.
Jeg synes, at vi alt for ofte ser en primitiv opfattelse af, hvad ’nytte’ er i forbindelse med diskussionen af de danske universiteter, og at alt for meget får lov at handle om økonomi i den smallest mulige fortolkning. Et samfund må have interesse i at forstå sig selv dybere, end hvad der fører til simpel økonomisk genvist.
Gojko Barjamovic, seniorlektor ved Harvard University.
Ifølge Gojko Barjamovic er en række småfag på KU internationalt førende, fordi uddannelserne er indrettet som mesterlære, hvor de store faglige kapaciteter lærer nye kandidater op. Det er ved at gå tabt, da alle fag – i hans øjne – ensrettes og vurderes efter samme kriterier.
»De danske uddannelser bliver mere og mere ensartede, fordi de skal tilpasses en bestemt struktur. Men det virker helt meningsløst at et mikroskopisk fag som Assyriologi, der stiler direkte mod forskning, og som har til opgave at levere ganske få kandidater, der kan konkurrere om internationale stillinger, skal vurderes efter de samme principper som uddannelser med direkte erhvervssigte,« siger Gojko Barjamovic.
Han tilføjer, at det er som om systemet ikke er gearet til at håndtere den forskellighed og mangfoldighed som et universitet skal og bør kunne favne.
»Jeg synes, at vi alt for ofte ser en primitiv opfattelse af, hvad ’nytte’ er i forbindelse med diskussionen af de danske universiteter, og at alt for meget får lov at handle om økonomi i den smallest mulige fortolkning. Et samfund må have interesse i at forstå sig selv dybere, end hvad der fører til simpel økonomisk genvist,« siger han.
Også på Italiensk undrer de sig. På en anden hjemmeside målrettet unge (uddannelsesguiden.dk) nævnes Italiensk blandt en gruppe fag med en relativt høj ledighed; over 10 procent.
»Her er ikke udsigt til umiddelbar bedring, og der skal fortsat kæmpes hårdt og med stor kreativitet om jobbene,« står der. På Uddannelseszoom var der derimod indtil marts 2017 slet ingen arbejdsløshedstal for Italiensk.
Det siger Lene Rotne, cand.mag. i italiensk og dansk, som i forbindelse med sit ph.d.-forløb ved Dansk Sprognævn og Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på KU har undersøgt ledigheden blandt kandidater fra Italiensk.
Hun interviewede 66 kandidater fra 2000-15 og fandt, at fire af dem, altså seks procent, er ledige, og kun én af dem var nyuddannet. Næsten alle svarede, at de brugte kompetencerne de opnåede på uddannelsen, hvilket heller ikke fremgår på Uddannelseszoom.
Ifølge den nyeste statistik fra Magistrenes A-kasse er fagets ledighed nu nede på 4,1 procent.
Alligevel er Italiensk blevet dimensioneret, så der må optages 21 i stedet for 28 bachelorer og 4 i stedet for 7 kandidatstuderende årligt fra 2020.
Dimensioneringen blev indført af den daværende SR-regering i 2014 for at skære ned på antallet af studiepladser på uddannelser, der »historisk har haft en systematisk og markant overledighed.« Man benyttede sig derfor også af ledighedstal fra 2011 og ældre endnu.
Så mange er ledige
Det mest brugte måde at opgøre ledigheden i Danmark er den såkaldte bruttoledighed.
Her opgøres antallet af 16-64-årige personer, der modtager dagpenge, som er jobklare kontanthjælpsmodtagere eller som er i aktivering.
Præcist hvor mange humanister, der er ledige er dog forskellige bud på.
Men det er forkert at bruge gamle tal, mener prodekan Jens Erik Mogensen, fordi der er fag som er blevet skåret ned, hvor ledigheden nu er meget lav.
»Vi har fag som Fransk og Tysk, der ligger under den generelle ledighed i samfundet, men alligevel er de blevet voldsomt dimensioneret. Det må undre, da vi kan se, at der bliver et stort behov for tysk, blandet andet fordi mange gymnasielærere går på pension de kommende år,« siger han.
Jens Erik Mogensen mener, at et andet problem er, at ministeriet fokuserer enøjet på dimittendledigheden.
»Det er rigtigt, at vores kandidater er lidt længere om at få fodfæste på arbejdsmarkedet og få en fast stilling, fordi det er generalistuddannnelser, men vi har forbedret karrierevejledningen og mulighederne for at komme i praktik for at sikre en mere glidende overgang til arbejdsmarkedet,« siger prodekanen.
Per Clausen, formand for Magistrenes A-kasse, mener, at debatten om humanistledigheden er præget af misforståelser og uvidenhed.
»Vores medlemmer tager lidt tid om at bide sig fast på arbejdsmarkedet, men situationen er varieret, og de ender med at få job i stort set samme udstrækning som andre akademikere. Humanister er gode til at udnytte mulighederne på arbejdsmarkedet, og halvdelen får nu job i den private sektor,« siger Per Clausen.
Han mener, at det virker direkte dumt og kortsigtet at skære ned på sprogfagene.
»Man kan altid diskutere, hvordan misforståelser opstår, men det er klart, at der er stærke økonomiske interesser, der vil have flere unge til at vælge en erhvervsfaglig uddannelse. Det kan jeg godt have forståelse for, men der er ingen grund til at kaste sig over humanisterne,« siger Per Clausen.
Charlotte Rønhof, underdirektør i Dansk Industri (DI), har hørt, at DI er blevet udråbt til humanioras værste fjende, men »det er ikke vores eget billede,« siger hun.
»Det er bestemt DI’s synspunkt, at der er brug for humanister. Udfordringen har været, at flere ville læse det, end arbejdsmarkedet havde behov for. Situationen er jo altid mere nuanceret end som så, så du kan sagtens have en høj ledighed på et fag og en lav på et andet,« siger Charlotte Rønhof.
DI har påpeget, at småfagene ikke er et kerneproblem, netop fordi de er så små. De bør behandles særligt, da de udgør en slags vidensdatabase, som ethvert civiliseret samfund bør have.
Charlotte Rønhof, underdirektør i Dansk Industri (DI)
DI er tilhængere af dimensioneringen, men kritisk over for den nuværende model, der bygger på historiske ledighedstal. Hun mener, at man burde forsøge at fremskrive, hvor mange kandidater, der bliver brug for i fremtiden.
»Jeg ved godt, at man ikke kan forudsige alt, men det er ikke en undskyldning for ikke at gøre forsøget ud fra den viden vi har. Tidligere tal viste, at vi kan komme til at stå i en mangelsituation på sprogfagene, mens jeg godt kan være bekymret for den fremtidige ledighed på samfundsvidenskab, hvor der har været et øget optag,« siger Charlotte Rønhof.
Hun siger, at »det er latterligt« at hænge fag som Ægyptologi og Assyriologi ud i forbindelse med diskussionen om ledigheden blandt humanister.
»DI har påpeget, at småfagene ikke er et kerneproblem, netop fordi de er så små. De bør behandles særligt, da de udgør en slags vidensdatabase, som ethvert civiliseret samfund bør have. Vi har igen og igen efterlyst en national sprogstrategi, så det bliver en fælles politisk beslutning, hvilke sprog der er vigtige at have. I dag er det lidt tilfældigt og afhænger af det enkelte universitets økonomi, hvilke der bliver lukket,« siger Charlotte Rønhof.
Det forventes, at dimensioneringsmodellen skal evalueres inden efteråret.