Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
Dimittendsats — Uniavisen tog et smut på Københavns Universitets Søndre Campus for at høre studerende, hvordan udsigten til færre dagpenge som nyuddannet ser ud.
1. maj ændres dagpengereglerne. Det betyder, at nyuddannede efter tre måneders ledighed vil få 4000 kroner mindre om måneden, end de kan på nuværende tidspunkt. Det vil sige, at dimittendsatsen kommer til at ligge på 9.700 kr. før skat.
Uniavisen tog til København Universitets Søndre Campus for at høre studerende, hvordan de tænker, den nedsatte dagpengesats vil påvirke dem.
LÆS OGSÅ: »Det er kun blevet dyrere at være forbruger.« Nedsat dimittendsats vil ramme ekstra hårdt
DE NYE REGLER – KORT FORTALT
Normalt optjener man dagpenge, når man er i arbejde. Hvis man har studeret, kan man i stedet få den såkaldte dimittendsats, hvis der ikke venter et job, når den sidste eksamen er overstået.
I dag ligger dimittendsatsen på 14.106 kroner om måneden før skat og kan modtages i to år.
Fra 1. maj sænkes satsen til 9.700 kroner, når man har fået dagpenge i tre måneder. Har man allerede været ledig i tre måneder, når de nye regler træder i kraft, vil ens dagpenge nedsættes med det samme.
Starter man på dagpenge efter 1. maj, har man nu kun ret til et år på dagpenge. Indplaceres man i dagpengesystemet inden 1. maj, har man stadig ret til dagpenge i to år.
Nedskæringen skal finansiere, at ledige, der har været i arbejde, kan få mere i dagpenge.
Kilde: Magistrenes A-kasse
»Jeg er allerede sparsommelig. For første gang i min studietid har jeg haft et semester, hvor jeg fravalgte studiejob, fordi jeg havde 26 timers undervisning. Det gav mig et råderum på 2.000 kroner, når min husleje var betalt. Så jeg har spist virkelig mange rugbrødsmadder med tun og bor i øvrigt i et køkkenalrum, mens jeg lejer mit soveværelse ud.«
»Det stresser mig, at dimittendsatsen nedsættes, fordi det gør, at man ikke har samme mulighed for at prøve ting af og finde sin vej som færdiguddannet. Jeg vil gerne have, at mit job er spændende og ikke bare det første og det bedste. Jeg hører om mange, der arbejder som folkeskolelærere, når de er færdige med at læse musikvidenskab. Men jeg vil gerne undervise nogle, der er ældre. Og jeg tror ikke, jeg kan være sikker på at få et job som for eksempel gymnasielærer med det samme.«
Men hvis du kan få arbejde som folkeskolelærer, kan du så ikke bare tage det?
»Det ville være demotiverende, for det er jo ikke det, jeg har lyst til. Og selv om jeg måske har fagligheden, har jeg jo ikke de pædagogiske kompetencer, det kræver at være folkeskolelærer.«
»Jeg synes, det er fint, at dimittendsatsen sænkes. Jeg har selv været på dagpenge engang, og jeg følte, jeg havde rigeligt med penge. Jeg havde selvfølgelig også en billig husleje, og det er selvfølgelig ærgerligt, hvis andre ikke kan få det til at hænge sammen.«
»Der er jo meget snak om, at man skal gå ud og få et arbejde, selv om det ikke er den faglighed, man har fået gennem sin uddannelse. Jeg er ikke så karrierefikseret, og der er masser arbejde at få. Lige nu arbejder jeg som cykelbud ved siden af studiet. Det er ikke noget, man scorer mange point på ude i byen. Men jeg kan nok tjene 25.000, hvis jeg arbejder fuld tid.«
Men er det ikke rimeligt, at nogle gerne vil have et arbejde, der er relevant for det studie, de har brugt fem år på?
»Jo, og jeg vil selvfølgelig også gerne arbejde med russisk. I en drømmeverden ville jobbet være der, men sådan er det ikke nødvendigvis i virkeligheden.«
»Når jeg bliver færdig med studiet, er jeg over 30 år og bliver derfor ikke ramt lige så hårdt af nedskæringen som andre. Jeg får stadig omkring 12.000 om måneden før skat. Så det er mere synd for andre. Jeg synes, det er underligt, at man differentierer på den måde. Selvfølgelig skal der være en forskel, hvis man har børn, og det er der også. Men hvorfor skal man have mere som 30-årig uden børn end som 29-årig? Men det fylder generelt ikke så meget for mig, fordi der historisk set har været lav arbejdsløshed for jurister. Det var også noget af det, der gjorde, at jeg valgte studiet. Men man kan selvfølgelig aldrig vide sig sikker på at få et job. Alligevel synes jeg, det er fair, at dagpengeperioden forkertes til et år i en tid med brug for arbejdskraft. Det kan godt være, at man ikke kan finde et job, der er relevant for ens uddannelse, men så kan man lave noget andet.«
Selv om du er rimelig sikker på at få et job, når du er færdig, er det så ikke fair, at andre har en periode på dagpenge, indtil de finder et job, hvor de kan bruge deres uddannelse?
»Altså egentlig synes jeg jo, at alle bare burde få gratis penge. Jeg tror bare ikke, det ville fungere i praksis. Man har stadig et år på dagpenge, men så skal man også finde et arbejde. Jeg er ikke enig i, at det ikke skal være sjovt at gå på arbejde, som Mette Frederiksen har sagt. Men måske får man ikke drømmejobbet til at starte med.«
»Jeg er heldigvis færdig med mit speciale inden 1. maj, for jeg er ikke interesseret i et få en kortere dagpengeperiode. Det gør mig vred, at politikerne forringer vilkårene som led i en større akademiker-bashing. Vi skal finansiere andres forbedrede dagpenge, og jeg synes ikke, man skal spille folk ud mod hinanden på den måde. Med høje boligpriser og stigende inflation er det uretfærdigt at gøre mig fattigere. Jeg har ikke et job, der venter, når jeg færdig. Lige nu arbejder jeg som livredder, og jeg må da indrømme, at jeg har overvejet at blive ved med det og tage et par ekstra vagter. Så vil jeg kunne tjene mere end de 9.000, man får i dagpenge efter tre måneder.«
Så vil nogen jo nok mene, at den nedsatte dimittendsats virker, fordi den får dig i job.
»Jeg ser dagpenge som en garanti for at have et ordentligt levegrundlag i overgangsperioder i ens liv. Det er jo ikke, fordi det er dårligt at være livredder. Men staten har jo kastet penge efter mig gennem min årelange uddannelse, for at jeg skulle blive noget andet. Og hvis jeg arbejder som livredder, vil jeg have mindre tid til at søge relevante jobs.«