Hvad i alverden lavede den amerikanske udenrigsminister på Københavns Universitet?

Har man befundet sig nær H.C. Ørsted-bygningen i København i den forgangne uge, vil man nok have studset over nogle mystiske hændelser.

Det har vrimlet med PET-folk, repræsentanter fra den amerikanske ambassade og bombehunde, der har afsøgt både bygningerne og deres omgivelser. Hele etager er blevet spærret af, og mange studerende og forskere er blevet afvist i døren af alvorsfulde mænd.

Der har været en vild virak, og det har alt sammen handlet om en enkelt mand: den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken.

Da Blinken besøgte Danmark mandag den 17. maj, var hans dagsplan så kompakt, at han valgte at aflyse et møde med topfolk fra Mærsk, Novo Nordisk og andre spidser fra det danske erhvervsliv. Til gengæld besøgte han en række forskere fra Niels Bohr Institutet, der beskæftiger sig med kvanteteknologi.

»Det er vi da vildt benovede over. Det har gjort dybt indtryk på os,« siger institutleder Jan W. Thomsen.

Bombehunde blev afvist

Han ligner en mand, der er stolt. Men også lettet. For inden udenrigsministerens besøg gik en stribe hektiske døgn med sikkerhedsmøder, planlægning ned til minuttet og en rødglødende telefon på de fleste tidspunkter af døgnet.

Selv de mest lavpraktiske detaljer blev til logistiske problemer:

Det krævede lange møder bare at planlægge, hvordan delegationen bestående af Blinken, rektor Henrik C. Wegener, dekan Katrine Krogh Andersen, sikkerhedsfolk og en sværm af amerikanske journalister skulle havne på fjerde etage, hvor udenrigsministeren skulle tale med blandt andre Charles Marcus, professor ved Center for Kvanteelektronik og forskningsleder hos Microsoft.

Den minutiøse drejebog indeholdt detaljer om, hvem der skulle tage hvilken elevator hvornår, og hvor i elevatoren de skulle stå.

Inden da havde bombehunde afsøgt det meste af bygningen. PET-folkene løftede dem sågar op i skabe, så de kunne snuse sig frem til, om der var plantet noget mistænkeligt.

Hundene fik dog – imod sikkerhedsfolkenes ønske – ikke lov til at løbe rundt i det såkaldte rentrum, et laboratorium, der er renset for urenheder og støvfnug, så forskere kan arbejde med nanoelektroniske komponenter.

»Hvis en hund rystede sig derinde, så kunne vi starte forfra med rentrummet med det samme,« siger Jan W. Thomsen. »Der må man ind i en forhandling med PET og sige: I kan ikke tage hundene med ind her og her. Det kan vi ikke acceptere. Men I kan godt sende en politibetjent ind – hvis altså han iklæder sig en rumdragt.«

Rev fortovet op

Mens politifolkene og deres hunde marcherede rundt på campus, gik forskerne og jokede med, at de ikke håbede, at en af deres kolleger havde opbevaret noget fjolletobak eller lignende i et af skabene.

»Det var der selvfølgelig ikke, men det var en joke, vi fortalte hinanden, for at lette stemningen midt i al den seriøsitet.«

Ja, for det var vel stressende?

»Det var ekstremt stressende. Jeg tror nok, at min telefon ringede hvert tiende minut i dagene op til.«

Også uden for bygningen tog PET-folkene fat.

De krævede at få åbnet en aflåst container, som ingen umiddelbart havde nøglen til, og de hev ti høje kantsten op af en cykelsti, så de bastante amerikanske køretøjer tjept kunne vende om og køre udenrigsministeren i sikkerhed, hvis noget uforudset skulle overgå delegationen.

Da Antony Blinken nåede frem, afspærrede de hele Nørre Allé, en bred boulevard, der normalt lægger asfalt til en stime af busser og biler.

De insisterede også på at rydde etagerne over og under de laboratorier, som Blinken skulle besøge, så kemikerne på femte sal, der ikke er tilknyttet Niels Bohr Institutet, måtte forhandle om at få adgang til deres egne forsøg.

Jan W. Thomsen kalder oplevelsen »fuldstændig vild«:

»Det er jo på ingen måde i universitetets ånd, at forskere og studerende kan blive afvist ved døren. Men her måtte vi altså spille med nogle andre kort.«

Kolossale kræfter

Man kan undre sig: Hvorfor i alverden ønskede den amerikanske udenrigsminister at lægge vejen forbi nogle laboratorier på Københavns Universitet?

Der er flere svar på spørgsmålet, siger Jan W. Thomsen. Nogle er åbenlyse: Der er et tæt samarbejde mellem danske og amerikanske forskere inden for naturvidenskaberne, og på Center for Kvanteelektronik jagter KU-forskere et gennembrud i tæt samarbejde med det amerikanske selskab Microsoft.

Kernen er, at den kvanteteknologi, som professor Charlie Marcus og forskerkollegerne beskæftiger sig med, har potentiale til at revolutionere vores samfund.

Jan W. Thomsen giver et par eksempler: Ved hjælp af kvanteteknologi kan man udvikle sensorer, der kan måle magnetfelter, til gavn for eksempelvis medicin, man kan gøre datatransmission 100 procent sikker ved hjælp af kvantekryptering, og man kan udvikle supercomputere, der kan løse hidtil uløselige regnestykker.

Det kan alt sammen være med til at skabe banebrydende udvikling af fx transport, energiforsyning, sundhed og informationssikkerhed.

Hvis du tager den absolut stærkeste computer, vi har i dag, og sammenligner den med en fuldt implementeret kvantecomputer, så ville den ligne en kugleramme.

Jan W. Thomsen, institutleder

»Hvis du tager den absolut stærkeste computer, vi har i dag, og sammenligner den med en fuldt implementeret kvantecomputer, så ville den ligne en kugleramme. Så vi får nogle kolossale kræfter.«

»Og så er der rigtig mange, der siger: Jamen, det er langt ude i fremtiden. Der må jeg bare skuffe dem og sige: Det er det altså ikke. Det er nu, det sker. Og det er nu, vi skal til at tænke hurtigt.«

Jan W. Thomsen formulerer det også på en anden måde, som måske gør det lettere at forstå, hvorfor Antony Blinken besøgte Københavns Universitet:

»Det er klart, det er et kapløb det her, og det ligger lidt i kortene, at man som stormagt ikke har lyst til at være nummer to. Det er derfor, amerikanerne er ude og lave partnerskaber med de stærke forskningsmiljøer.«

»Og der er det bare helt vildt, at Danmark er så meget i front på det her område, at amerikanerne tænker: Oh shit, der er noget i gang der.«

Han var ikke til at rive væk

Spørgsmålet er, om det reelt betyder noget at have en amerikansk udenrigsminister på besøg?

Spørger man Jan W. Thomsen er svaret ja. Besøget markerer starten på et tættere samarbejde mellem danske og amerikanske universiteter, siger han.

De første møder med den amerikanske ambassade er allerede landet i kalenderen efter besøget, og institutlederen forestiller sig, at dialogen vil føre til en større udveksling af forskere og øget samarbejde i konkrete projekter.

»Besøget har helt sikkert betydet noget. Det gør måske også, at der bliver øget bevågenhed om de danske styrker, også i udlandet,« siger Jan W. Thomsen.

Antony Blinken virkede i hvert fald interesseret i de kvanteforsøg, der er i gang på Niels Bohr Institutet, siger Thomsen.

Faktisk var udenrigsministeren så spørgelysten, at hans personlige sekretær to gange bad Jan W. Thomsen om at minde ham om tiden. Han skulle videre til et møde med en dansk minister.

»Men altså, man går jo ikke bare lige hen og afbryder en amerikansk udenrigsminister, der står i en diskussion om noget kvantefysik,« siger Jan W. Thomsen.

»Der skal man have lidt fingerspitzgefühl og være sådan: ’Nå, men skal vi ikke lige komme videre’. Det er ikke noget, man lærer på et universitetsstudie!«