Studiestart: Hvem har ansvaret for grisehovederne og karrysilden?

Vi kender møllen. En studerende står frem i pressen og fortæller om en række grænseoverskridende aktiviteter, han eller hun har oplevet på sin rustur. Kommentarfeltet eksploderer. Næste dag har studieledelsen på det pågældende institut skrevet et indlæg i samme avis. De beklager og vil indføre nye regler, som tutorer eller rusvejledere skal overholde.

Igen i år har medierne berettet om rusture med indlagte ydmygelser, massivt druk og sexistiske lege, som overskrider mange russers grænser. Men er det udelukkende de studerendes skyld, når introlegene går for vidt? Eller har de personer, som underviser de studerende til dagligt også et ansvar?

For ph.d.-studerende My Madsen er svaret nemt. Hendes forskning på Institut for Antropologi viser, at studiestartaktiviteterne reflekterer en bredere social og faglig kultur på studiet. Derfor fraråder hun, at rektorer, studieledere og undervisere holder de historier, som ellers giver deres institutter dårlig medieomtale, ud i strakt arm.

Hvor kommer idéerne fra?

Antropolog My Madsen har haft fingrene helt nede i mulden. Som en del af sit ph.d.-forløb lod hun sig indskrive på DTU, hvor hun startede sammen med de nye studerende, tog med på rustur og deltog i undervisningen. Et halvt år inde i studierne tog hun uddannelsen som vektor, og så planlagde og udførte hun en studiestart for det næste års russer.

Det er selvfølgelig de studerende, som udfører det. Og fordi de gør det på en grotesk eller forvrænget måde, så ser man det mere. Men det kommer jo ikke ud af den blå luft.

My Madsen

Hendes konklusion var tydelig: Der var en klar overensstemmelse mellem den faglige og den sociale kultur på universitetet. Undervisernes og ledelsens kommunikation gav genlyd i studiestarten.

»Der er en god overensstemmelse mellem studiestarten og de idealer, som bliver kommunikeret af ledelsen og underviserne på DTU. Det er et meget stort system, som lægger vægt på, at man indsamler information fra de nye studerende, og at man prøver at inkludere alle de relativt forskellige, nye studerende.«

Selv når de studerende tilsyneladende bare udførte aktiviteter, der er meget almindelige på rusture, blev de udformet på en ‘ingeniøragtig’ måde. PÅ DTU betød det, at vindere blev nedprioriteret, mens samarbejde og innovation var i højsædet.

Det er ikke én-til-én

Betyder det så, at vi kan tracke grænseoverskridende oplevelser direkte op til institutledelsen? Var det i virkeligheden institutleder Lars Bo Kaspersen, som fandt på det med grisehovederne på Statskundskab tilbage i 2014?

Det er lidt svært at forestille sig. Og det er vigtigt for My Madsen at understrege, at man ikke kan forstå sammenhængen én-til-én. Men det er ikke det samme som at sige, at den faglige kultur på et institut er uskyldig.

»Man kan ikke oversætte det sådan, at hvis de studerende skal gagge en banan på en rustur, så betyder det én-til-én, at de bare er nogle mandchauvinistiske idioter på uddannelsen. Men der er noget der gør, at de studerende kan komme i tanke om, at det er sjovt.«

Humoren på en uddannelse kan få et grotesk eller overdrevet udtryk i en studiestart. Men My Madsen insisterer på, at den stadig har en relation til den bredere faglige eller sociale kultur på stedet.

»Det er selvfølgelig de studerende, som udfører det. Og fordi de gør det på en grotesk eller forvrænget måde, så ser man det mere. Men det kommer jo ikke ud af den blå luft.«

Gær-spisning og nutella-knytnæver

Historierne om introforløb er mange, og Statskundskab slipper sjældent udenom. Her var det et afskåret grisehoved, nutella-knytnæver og seksuelt eksplicitte historier til et indvielsesritual, som antændte det store mediebål tilbage i 2014.

Man kan sagtens lave teambuilding-øvelser og komme ud af sin comfortzone uden at skulle slikke karrysild af hinanden

Studerende Amalie Himmelstrup

Men de kommende politikere og embedsmænd opfandt ikke det der med grænseoverskridende studiestartsaktiviteter. I august måned i år kritiserede Amalie Himmelstrup, som er studerende fra Fødevarer og Ernæring på KU, også sit introforløb i Politiken. Dengang hun var russer, skulle man suge whisky ud af sure sokker, spise gær og slikke karrysild af de andre studerende. Men hvorfor, spurgte hun.

»Man kan sagtens lave teambuilding-øvelser og komme ud af sin comfortzone uden at skulle slikke karrysild af hinanden,« sagde Amalie Himmelstrup til Ekstra-Bladet.

Det var samme år som mediestormen på Statskundskab. Københavns Universitet havde lige indført den såkaldte klokken 17-regel, men den og andre lignende regler blev ikke overholdt ifølge Amalie Himmelstrup.

Vend blikket indad

Fra My Madsens perspektiv er den reaktion fra studieledelsen symptomatisk. Men der skal mere til end regler for at ændre kulturen på en uddannelsesinstitution. Og det handler ifølge My Madsen om at vende blikket indad.

»Studieledelsen tager ofte ansvar ved at lægge skylden over på de studerende. Jeg har ikke kunnet finde eksempler på, at undervisere eller ledelse har sagt: »Det giver stof til eftertanke om, hvordan vi formidler vores fag«. Det synes jeg er interessant, fordi min forskning viser, at der er en sammenhæng mellem, hvordan faget blev formidlet, og hvordan studiestartaktiviterne bliver udført.«

Når en studieledelse blot opstiller regler eller andre foranstaltninger for de studerende, så forholder de sig ikke til den rolle, de spiller for de nye studerendes omgangstone, humor og sociale kultur, mener My Madsen.

»Studerende skal lære sig en ny faglighed, og hvem står for den nye faglighed? Underviserne for eksempel. Hvis studiestartaktiviteter skal være de studerendes ansvar, så skal de studerende for det første være enormt bevidste om, hvilken faglighed de får serveret, og dernæst være klare på, hvordan de kommunikerer det videre til de nye studerende. Det virker urealistisk.«

Rustur er også opdragelse

I bund og grund er der ikke så meget nyt under solen. My Madsens forskning anskuer studiestarten som et system, der opdrager de studerende i en ny socialitet. De nye studerende er måske særligt modtagelige for ydre påvirkning fra ældre studerende og undervisere mm. Men idéen om, at faglig og social kultur hænger sammen, er ikke ny.

»Det er jo ikke mig, som har fundet på, at der er en sammenhæng mellem den faglige kultur, og hvordan man opfører sig socialt på et studie. Det er noget som der er etableret i forskningen i forvejen.«

Problemet er, at studiestarten ofte bliver set som noget uden for det faglige. I stedet foreslår My Madsen to strategier til at håndtere negative studiestartssager. For det første peger hun på, at man skal støtte de studerende ved at give dem midler til at undersøge, hvordan studiestarten blev oplevet af de nye, og hvilke ændringer der eventuelt kan ske.

For det andet bør studieledelse og undervisere være opmærksomme på, hvordan de studerendes adfærd kan afspejle den interne sociale kultur på uddannelsesinstitutionen.