»Hvis vi ikke løser den her opgave, gør politikerne det for os«

Hvis man ikke allerede vidste, at den brede politiske aftale om udflytning ville kaste landets universiteter ud i dramatiske øvelser, indså man det nok torsdag den 14. oktober.

Her meldte Københavns Universitet ud, at de som følge af aftalen vil fjerne 1.590 studiepladser frem mod 2030. Mens Jura går fri, skal de fem øvrige fakulteter skære i deres årlige optag, og særligt Det Humanistiske og Natur- og Biovidenskabelige Fakultet må slibe kniven. Alene Humaniora kommer til at miste en fjerdedel af optaget inden 2030.

Nu hvor ledelsen har meldt rammerne ud, har fakulteterne cirka en måned til at sammenstrikke en plan, inden Københavns Universitet senest den 31. december skal aflevere det hele hos Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

LÆS OGSÅ: Humaniora skal skære sit optag med en fjerdedel

»Det er en ganske kompliceret opgave, vi er sat på. Ingen tvivl om, at det er en meget, meget presset proces,« siger prorektor for uddannelse, Bente Stallknecht.

»Hvis vi ikke løser den her opgave, så vil politikerne gøre det for os – og det gør de gerne. Men det ønsker vi ikke. Vi vil hellere selv løse den opgave med det kendskab, vi har til uddannelser og fagmiljøer, end at politikerne gør det for os.«

»Rigidt« fokus på beskæftigelse

I aftaleteksten dikterer partierne – alle undtagen Liberal Alliance og Radikale Venstre – hvad universiteterne skal lade sig styre af, når de fjerner eller udflytter studiepladser fra de store byer. De skal blandt andet tage hensyn til »offentlige arbejdsgivere og erhvervslivets behov«, prioritere »uddannelser med særlig høj efterspørgsel og beskæftigelse« og sikre »et fortsat bredt udbud af uddannelser, herunder små fag og sprog«.

Jeg forventer ikke, vi kommer til at udflytte i særlig høj grad

Bente Stallknecht, prorektor for uddannelse, KU

Københavns Universitet har i høj grad ladet sig styre af et kriterie: kandidaternes ledighed. Og det har fået Enhedslisten, et af partierne bag udflytningsaftalen, til at kritisere universitetet.

Uddannelsesordfører Victoria Velasquez skriver i en mail til Uniavisen, at det er nødvendigt at lukke og udflytte studiepladser i København, fordi ungdomsårgangene bliver mindre. Men udspillet fra Københavns Universitet strider mod aftalen, lyder det:

»Jeg har også meget svært ved at se, hvordan KU’s bud skulle blive realiseret, da det er i konflikt med den aftale, vi har lavet. Vi har for eksempel aftalt, at der fortsat skal være diversitet og spredning i uddannelsestilbud, ikke kun rigidt fokus på beskæftigelse, og det hænger ikke sammen med, at forslaget i praksis ville slagte Humaniora,« skriver Victoria Velasquez.

Frygter »dårligere uddannet« Danmark

Stinus Lindgreen, forskningsordfører for Radikale Venstre, der står uden for aftalen, er dog ikke overrasket over udmeldingen fra Københavns Universitet, siger han.

»Det viser, at de bekymringer, som jeg og flere andre rejste under forhandlingerne, var rigtige. Vi kan nu se, at aftalen ikke betyder udflytning, men nedskæring for forskningstunge institutioner som Københavns Universitet,« siger han og tilføjer, at det hele tiden har været tydeligt, at dimensionering er en del af udflytningsaftalen.

Forslaget slagter i praksis Humaniora

Victoria Velasquez, uddannelsesordfører, Enhedslisten

Ordføreren frygter, at aftalen vil føre til »lukninger af forskningsgrupper« og »en dårligere uddannet befolkning«.

På Københavns Universitet siger Bente Stallknecht, at det var »det klare signal« fra politikerne, at kandidaternes ledighed skulle være det afgørende kriterie:

»Det er et hovedkrav fra vores politikere, at vi ser på det. Det har vi så videreført som et centralt princip i vores fordeling. Men vi har også set på fx efterspørgsel blandt ansøgere,« siger hun.

Det er derfor, at Det Juridiske Fakultet helt går fri: Jura kan bryste sig af både god beskæftigelse og høj efterspørgsel.

LÆS OGSÅ: »Vi skal turde tage politisk styring med, hvor der er uddannelsespladser i det her land«

Og det er derfor, at Humaniora er endt som den store taber. Ifølge prorektoren ville det dog have set endnu værre ud for fakultetet, hvis ledelsen kun havde set på dimittendledigheden og ikke en række andre kriterier også.

Ifølge de seneste tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet går hver fjerde humanistiske dimittend fra de danske universiteter stadig ledig i fjerde til syvende kvartal efter endt uddannelse. Tallet er 11,5 procent, hvis man medregner alle kandidatuddannelser.

Ingen storstilet udflytning

Ledighedens vægt er dog ikke eneste stridspunkt.

Efter udmeldingen fra Københavns Universitet har kritiske røster undret sig over, hvorfor universitetet næsten udelukkende skærer studiepladser fra og ikke i højere grad forsøger at udflytte dem.

Vi kan nu se, at aftalen ikke betyder udflytning, men nedskæring

Stinus Lindgreen, forskningsordfører, Radikale Venstre

Bente Stallknecht afviser ikke, at universitetet vil oprette nye studiepladser uden for de store byer, ud over de pladser på Medicin og Veterinærmedicin, som de er blevet pålagt at sende til henholdsvis Køge og Foulum. Rektor Henrik C. Wegener har tidligere meldt ud, at de otte universiteter arbejder på en national handlingsplan, hvor de fx vil undersøge, om de kan bytte uddannelser.

Men man skal ikke forvente, at Københavns Universitet vil udflytte studiepladser på stribe.

»Jeg forventer ikke, det bliver i særlig høj grad,« siger Bente Stallknecht.

Hvorfor ikke?

»Det skyldes både overvejelser om forskningsbasering, studiemiljø og økonomi. Det er dyrt at bygge og drive campusområder. Hvis vi skal have mest mulig uddannelse og forskning for pengene – og det er det, vi skal – så tror vi ikke, det er økonomisk rentabelt at sprede campusområder alt for langt ud.«

Er det realistisk, at man kommer igennem det her uden at lukke uddannelser og forskningsmiljøer?

»Vi skal have det til at hænge økonomisk sammen, så vi kommer nok til at træffe nogle svære beslutninger.«

Som kunne være at lukke uddannelser og forskningsmiljøer?

»Jeg kan ikke afvise, at vi kommer til at lukke uddannelser og forskningsmiljøer. Vi vil meget nødig lukke internationalt stærke forskningsmiljøer, men vi skal jo have økonomien til at hænge sammen.«