Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

»Vi skal turde tage politisk styring med, hvor der er studiepladser i det her land«

UDFLYTNING — Udflytningen betyder, at Københavns Universitet skal skære eller flytte cirka 3.500 studiepladser. Men det er nødvendigt, siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen. Selv om det kan øge karakterræset.

Regeringen har en ny plan.

Og selv om de stod på en midtjysk mark, da de med Mette Frederiksen i spidsen præsenterede udspillet, så har det alt med Københavns Universitet at gøre.

Med sit udspil vil regeringen flytte studerende fra de store universitetsbyer og ud i landet. Dels ved at oprette nye uddannelsessteder rundt omkring i Danmark og dels ved at få universiteterne til selv at udflytte studerende.

Universiteterne kan vælge mellem at udflytte eller nedlægge 10 procent af deres studiepladser. For Københavns Universitet betyder det, at cirka 3.500 studiepladser enten skal ud af København eller helt sløjfes. Det svarer til alle studerende på både kandidaten og bacheloren i Medicin.

Efterlyser samfundsperspektiv

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen erkender, at udspillet vil få konsekvenser for Københavns Universitet. Men det er, siger hun, nødvendigt at reducere antallet af studiepladser i de store byer for at få studerende til at søge ind på uddannelser i resten af landet.

Det handler ikke om at ville tage noget fra Københavns Universitet.

Ane Halsboe-Jørgensen, uddannelses- og forskningsminister, S

»Hele grundtanken er, at hvis det skal være bæredygtigt med uddannelser, også uden for de allerstørste universitetsbyer, så er der brug for at tage politisk ansvar for, at de steder, vi uddanner, fordeler sig bedre.«

»Det handler ikke om at ville tage noget fra Københavns Universitet. Det handler om at insistere på at holde hånden under resten af Danmark,« siger Ane Halsboe-Jørgensen.

LÆS OGSÅ: Sådan rammer udflytningsplanerne Københavns Universitet

Ministeren nævner, at Lars Løkkes VLAK-regering i 2018 oprettede ti erhvervs- og professionsuddannelser i forskellige provinsbyer, hvoraf fire er lukket i dag. Det ser hun som et udtryk for, at regeringen dengang ikke var villig til at tage »de svære beslutninger« og samtidig begrænse optaget i de store byer.

»Vi skal turde tage politisk styring med, hvor der er studiepladser i det her land,« siger hun.

Er der også et element af dimensionering i udspillet, der ikke handler om sammenhængskraft i landet?

»Det er i dag stort set alene universiteterne, der afgør, hvor man uddanner, og hvor mange man uddanner på de forskellige retninger. Uden samfundsperspektiv og uden en overordnet analyse af, hvad vores land har brug. Jeg mener, vi må have en samtale om, om vi har misset det politiske ansvar i den diskussion,« siger ministeren til Uniavisen.

Vil uddanne til erhvervslivet

Københavns Universitet skal selv pege på, hvor langt størstedelen af de cirka 3.500 pladser, som universitetet skal skære fra, skal findes.

Ministeren håber dog på, at universiteterne vil kigge på arbejdsmarkedets behov, hvis der skal skæres.

Er håbet, at uddannelsesinstitutionerne vil se på de uddannelser, hvor dimittendledigheden er stor, og så skære de steder?

Selve grundtanken om, at det giver mening, at man kan uddanne sig til dyrlæge i Jylland, den er altså fornuftig.

Ane Halsboe-Jørgensen, uddannelses- og forskningsminister, S

»Vi har faktisk lagt det ret fleksibelt ud til universiteternes ledelse, hvordan man gør det bedst. Men selvfølgelig er det også en politisk ambition, at vi bliver endnu bedre til at uddanne det, arbejdsmarkedet har behov for. Det er vi ikke i mål med endnu,« siger Ane Halsboe.

Når ledelsen på Københavns Universitet siger, at de kan blive tvunget til at skrue ned for optaget på uddannelser, der faktisk er mangel på arbejdskraft i – for eksempel STEM-uddannelserne eller de store uddannelser – bekymrer det dig så ikke?

»Vi har andre STEM-uddannelser landet over, hvor erhvervslivet skriger på arbejdskraft, men hvor pladserne ikke er fyldt op. Og ja, der er brug for at gå nænsomt til den her opgave.«

Ministeren svarer dog ikke klart på, hvad regeringen helt præcist vil gøre for at forhindre et frafald på de mest efterspurgte uddannelser.

Ikke en tilfældig mark i Jylland

En helt konkret del af planen rammer Veterinærmedicinstudiet på Københavns Universitet. Ifølge Berlingske skal 45 studiepladser rykkes til Foulum, en lille, midtjysk by. Men den idé kan koste dyrt, siger institutleder for Veterinær- og Husdyrvidenskab, Birgit Nørrung i et interview her i Uniavisen.

Det koster mange penge at skaffe de faciliteter, som dyrlægestuderende skal bruge. Herunder dyrehospitaler – som KU har opført to af inden for de sidste 10-15 år. Derudover frygter Birgit Nørrung, at det forskningsmiljø, der er på Frederiksberg Campus vil blive alt for tyndt smurt ud, hvis nogle af forskerne skal til Foulum.

Men det er Ane Halsboe-Jørgensen ikke bange for, siger hun.

Den her øvelse gør det endnu mere nødvendigt, at vi får kigget på vores optagelsessystem.

Ane Halsboe-Jørgensen, uddannelses- og forskningsminister, S

»Vi lægger ikke dyrlægeuddannelsen på en tilfældig mark i Jylland, vi lægger den i forlængelse af et højt specialiseret, verdensklasse forskningsmiljø,« siger hun.

Aarhus Universitet har allerede en afdeling i Foulum, der blandt andet huser Institut for Husdyrvidenskab.

Der er allerede et stærkt forskningsmiljø, ja, men i husdyrvidenskab, ikke i veterinærmedicin. Så man skal vel stadig bygge det op fra bunden?

»Ja, dyrlægeuddannelsen findes jo ikke i Jylland i dag. Vi vil gerne have, at den skal findes. Vi skal gøre det bedst muligt, så den får høj kvalitet og også giver mening forskningsmæssigt. Vi er selvfølgelig interesserede i at have en dialog med både Københavns Universitet og Aarhus Universitet, men selve grundtanken om, at det giver mening, at man kan uddanne sig til dyrlæge i Jylland, den er altså fornuftig. Så er jeg sikker på, at vi nok skal få resten til at gå op.«

Fagfolkene siger, at Veterinærmedicin er et lille fagligt miljø, der allerede har svært ved at tiltrække professorer inden for bestemte områder. Må man ikke tro på dem, når de siger, at man smører det for tyndt ud, hvis man har to uddannelser i Danmark?

»Det lytter jeg selvfølgelig til, men jeg tror på, at det kan lade sig gøre, at vi har dyrlægeuddannelser to steder i landet. Det er vi meget interesserede i at få løst på den bedste måde.«

Sindssygt opmærksom

Når populære uddannelser som Veterinærmedicin skal aflevere studiepladser til nye uddannelser i mindre byer, kan man spørge, hvad det betyder for konkurrencen blandt ansøgere til Københavns Universitet.

I 2020 modtog Veterinærmedicin 870 ansøgninger, men optog kun omkring 180 studerende. Adgangskravet for kvote 1 endte på 10,3.

Prorektor for Københavns Universitet, Bente Stallknecht, frygter, at regeringens nye udspil vil forstærke presset på kommende ansøgere:

»Vi risikerer alt andet lige, at karaktersnittet stiger i de store byer. Det vil stresse de kommende studerende endnu mere, end de allerede er i dag,« sagde hun til Uniavisen.

Ane Halsboe-Jørgensen har tidligere fremhævet studerendes trivsel som sin absolutte mærkesag. Hun erkender dog, at det nye udspil risikerer at øge karakterræset yderligere blandt ansøgere, der sigter efter uddannelserne i de store byer:

»Jeg er sindssygt opmærksom på, at vi har et karakterræs og et pres, der ikke er sundt, og som blandt andet udspringer af den måde, vores optagelsessystem er indrettet på. Det er i forvejen en opgave, der ligger på mit bord. Og ja, den her øvelse gør det endnu mere nødvendigt, at vi får kigget på vores optagelsessystem,« siger Ane Halsboe-Jørgensen, inden hun haster videre til næste aftale.

Seneste