Hvordan får vi vendt røgen?

Det nye KUA3 skulle være det nye, mangfoldige mødested for informationsstudier, jura og teologi. Det sted, hvor man på trods af forskellig kultur og faglighed kunne skabe ny forbindelser, og hvor idealistiske dæmoner ville blive holdt ude af selskabsakvariet. Vi troede, de studerende på KUA3 med sin diversitet, sin flerfaglighed og med sin hidtidige humanistisk stedsånd, etableret som arv fra det gamle KUA, ville mødes i nye og imødekommende rammer.

I den nuværende debat om løsningsforslag på de beklagelige rammer for rygning, er debatten blevet reduceret til at handle om, hvorvidt KU skal facilitere rygning eller ej. Vi vil gerne plædere imod den hårde linje, som hidtil er blevet lagt i debatten.

Indtil nu har det været et spørgsmål om at ville rygningen helt til livs. Som juraprofessor Kirsten Ketscher skriver i et debatindlæg i Uniavisen d. 14. september, drejer det sig om, “at få rygerne til at indse, hvad klokken har slået”. Ved brug af tidsmetaforen diagnosticerer hun ryge-problematikken til at være et problem i tiden, og KUA3’s rygere kan passende se sig selv nyde tobakken ude på Ørestads Boulevard hurtigst muligt.

De nuværende rygefaciliteter indbyder til total kaos, og vi har spurgt os selv, om det er dét man faktisk ønsker. Vil man gerne skabe et økonomisk incitament for at ulovliggøre rygningen, så vi én gang for alle kan slippe af med den?

Med denne diagnose forpestes luften mellem rygere og alle andre. Det behøver imidlertid ikke at være sådan. De nuværende rygefaciliteter indbyder til total kaos, og vi har spurgt os selv, om det er dét man faktisk ønsker. Vil man gerne skabe et økonomisk incitament for at ulovliggøre rygningen, så vi én gang for alle kan slippe af med den?

Som driftsleder Stig udtaler til Uniavisen d. 14, kan man i hvert fald godt mærke den indeværende situations totale laissez faire-tilstande, hvor det flyder med skodder og hvor skraldespandene i rygeområdet ved hovedindgangen står i brand. Der sendes mildest talt blandede signaler, som i øvrigt betyder, at rygning forbudt-skiltet på det ene askebæger foran svingdøren, bliver transformeret til en mytologisk fane, der skal opildne rygerne til lovløshed og hensynsløs adfærd. Er det dét, der menes med nudging?

Problemets egentlige karakter

Drejer det sig i virkeligheden om at løse rygning som problem, eller at rygerne i fremtiden undgår at være til gene for andre? Som den nuværende lovgivning siger, må rygning ikke være til gene for andre på matriklen, og det vil vi med dette indlæg gerne bevirke, at det ikke skal være. Løsningsforslagene i dialogen, har imidlertid været afgrænset til enten at forsøde livet for de umoderne rygere eller indsætte ryge-politi (herregud!).

Vi vil gerne rette optikken lidt, så det ikke bare er et spørgsmål om at facilitere rygning eller ej.

Hvilken begrundelse skulle danne belæg for et rygeforbud?

Skal det være på baggrund af et ønske om at tvinge rygning ud af universitetet, eller at nogle rygere generer ikke-rygere? Givetvis at det sidste er tilfældet, foreslår vi at afhjælpe dét, og at man således ikke hælder barnet ud med badevandet. Hvis begrundelsen derimod skulle være at rygning i det hele taget, ser vi hellere et tilbud om rygestopkurser.

Vi er i hvert fald ikke tilhængere af ‘ret ind eller forsvind’-tilgangen, og vi tænker, at klokken må være slået noget andet, end den er på juraprofessorens kontor.

En ting er, som Dr. Ketscher rigtig nok ved, at fakulteterne har ret til at indføre rygeforbud, men vi skal alle sammen kunne omgås hinanden idealister eller ej, hvilket må være en vigtig pointe alt taget i betragtning. Noget andet er, om autoritær magtudøvelse som forbud eller rygepoliti nogensinde vil vinde anerkendelse på KUA3. Vi er i hvert fald ikke tilhængere af ‘ret ind eller forsvind’-tilgangen, og vi tænker, at klokken må være slået noget andet, end den er på juraprofessorens kontor.

Med risiko for at blive anklaget for at være blødsødne mener vi, at ‘den friske luft’ udgør små betydningsfulde rum, som kan befordre forståelse.

Forståelse skal vende røgen

Det er værd at tænke over menneskesynet bag den autoritære idealisme, som juraprofessoren er repræsentant for. Det er selvsagt ikke et oplysningsideal, hvor den frie borger gennem sin egen fornuft selv vil tage de rigtige valg. Det er jo ellers en tro, vi gerne vil bevare på universitet.

Hvis vi som mennesker derimod er uendeligt formbare, helt plastiske væsner, uden iboende behov for det kulturelle og sociale, så er vi helt oplagte subjekter til at blive strengt adfærdsreguleret af en autoritet.

Har man tillid til mennesket vil man først og fremmest søge at forstå. Baseret på den nye forståelse kan man nemlig skabe rammer for et miljø, hvor der kan sikres fælles fodslag om, hvilken vej røgen skal vende, så ingen bliver generet af det. Forståelsen skal gå begge veje.

Hvis vi skal have vendt røgen, kommer den forkromede røgvender bare ikke af sig selv.

Ved bedre faciliteter kan vi undgå den hårde linje, og at andre vil blive generet af røgen i fremtiden. Lad os imidlertid ikke gøre rygning til et samtidsproblem, der må elimineres for enhver pris. Har vi på universitet tabt troen på ovenstående, vil tabet være større, end ved et eventuelt rygeforbud.

Ønsker du at deltage i debatten på Uniavisen? Send dit indlæg til uni-avis@adm.ku.dk – og læs mere om vores debatregler her.