Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Hvorfor er diversiteten så forsvindende på STEM-fag? Stort forskningsprojekt skal give svar

Dannelse — Naturvidenskabelige og tekniske fag er præget af hvide mænd med samme sociale profil. Danske forskere vil kulegrave de barrierer, der afskærer nogle grupper af børn og unge for at fatte interesse i fagene. Måske mangler de science-kapital.

Det er ikke tilfældigt, hvilke børn der bladrer i bøger om naturvidenskab og teknik, og hvilke børn der går i baglås, så snart man siger pi, exoplanet eller fotosyntese.

De børn, der senere uddanner sig inden for STEM-fag (naturvidenskab, teknologi, ingeniørfag, matematik), har det nemlig med at ligne hinanden. Det er oftest drenge med en bestemt social og kulturel baggrund.

Men det er ikke hele historien.

Britiske forskere har vist, at barriererne, der afskærer bestemte grupper af børn og unge fra at beskæftige sig med STEM-fag, ikke kun kan beskrives kulturelt, økonomisk og socialt.

De måtte introducere et helt nyt begreb: science-kapital.

Begrebet er udgangspunktet for et nyt dansk forskningsprojekt ved navn SCOPE, som forskere fra Københavns Universitet laver sammen med blandt andet VIVE, på baggrund af bevillinger fra Novo Nordisk Fonden og Villum Fonden.

LÆS OGSÅ: Er mænd og kvinder født med forskellige interesserer, siden de vælger forskellige uddannelser?

Forskerne skal undersøge, hvordan børn og unges forhold til naturvidenskab og teknik udvikler sig over tid og ikke mindst: Hvad der afholder børn med bestemte baggrunde og erfaringer fra at beskæftige sig med STEM-fag.

Mange hvide mænd

Begrebet science-kapital kan måske være nøglen til at finde svarene.

Det dækker over den viden, de holdninger, de oplevelser og de resurser, som eleverne har eller bygger op inden for naturvidenskab. Det kan være i skolen, hjemme hos familien, blandt venner eller andre steder.

Ofte vil det hænge sammen med deres sociale, økonomiske og kulturelle baggrund. Men ikke altid.

Science-kapital

Din viden om naturvidenskab og teknik, din opfattelse af, hvad videnskab betyder, og hvor vigtigt det er, og de personer, du kender, som beskæftiger sig med videnskab – alt det indgår i din science-kapital.

Begrebet er baseret på sociologen Pierre Bourdieus idéer om kapital som andet end blot økonomiske resurser, fx vil mennesker med såkaldt symbolsk kapital (fx prestige), social kapital (fx gode familiebånd) eller kulturel kapital (fx kendskab til dansk litteratur) have bedre forudsætninger end andre for at klare sig godt i livet. På samme måde kan man forestille sig, at unge med et højt niveau af science-kapital vil kunne se sig selv i en rolle som naturvidenskabelig studerende eller forsker og trives i et videnskabeligt miljø.

For børnenes forældre kan være nok så velstående og veluddannede og have nok så mange meter bogreol, men hvis de ikke selv beskæftiger sig med naturvidenskab, læser godnathistorier om solsystemet, sender deres børn til spejder eller på anden måde lader dem engagere sig i teknik og naturvidenskab, tyder noget på, at det ikke er afgørende i sig selv.

Vi ved, at uddannelsessystemet fungerer som en stor sorteringsmaskine

Henriette Tolstrup Holmegaard, lektor, Institut for Naturfagenes Didaktik

»I det britiske forskningsprojekt viste det sig, at der var brug for en mere specifik formulering, og nu er vi spændte på, om vi også kan bruge den i en dansk sammenhæng,« siger Henriette Tolstrup Holmegaard, lektor ved Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet.

Hun er med til at lede det nye, danske forskningsprojekt, der kommer til at forløbe over det næste årti og består af mange forskellige dele: enorme dataindsamlinger, interview med børn og unge, feltstudier.

Meget er stadig usikkert. Forskerne ved end ikke, om de overhovedet kan bruge begrebet science-kapital i en dansk sammenhæng, og det er muligt, at de ikke kan anskue alle fag gennem samme prisme.

For eksempel kan det være forskelligt, hvad der bliver tilskrevet værdi inden for fysik og biologi.

Men over en bred kam er målet at blive klogere på, hvad der afholder bestemte grupper af børn og unge fra at få eller fastholde interesse for naturvidenskab. Der er nemlig en tendens til, at de studerende, der vælger STEM-fag, ligner hinanden.

»Vi kan se, at en del naturvidenskabelige fag er – for at sige det lige ud – præget af hvide mænd med samme sociale profiler, så det handler i høj grad om lighed. Hvad sker der for eksempel med de piger, der præsterer rigtig fint i naturvidenskabelige fag i folkeskolen, men senere fravælger dem?« Siger Henriette Tolstrup Holmegaard.

LÆS OGSÅ: Kønsfordelingen på de videregående uddannelser er pilskæv – det er et samfundsproblem

»Der er nogle, der simpelthen ikke kan se sig selv i de her fag. De synes, emnerne er vigtige og samfundsrelevante, men de synes ikke, at de har noget med dem at gøre. Vi er interesserede i, hvordan den ulighed opstår og udspiller sig igennem skolesystemet, og vi kigger fx på elevernes sociale baggrund, køn og etnicitet.«

Sorteringsmaskinen

Et er nemlig, om børn bliver eksponeret for naturvidenskab i deres hverdag, noget andet er, om de i uddannelsessystemet, med Holmegaards ord, bliver »genkendt« som nogen, der interesserer sig for naturvidenskab.

Hvem får taletid i timerne, hvem bliver tilbudt at komme på tekniske og naturvidenskabelige talentcamps, hvem bliver anerkendt som nogen, der kunne forfølge en karriere inden for STEM?

Vi kan se, at en del naturvidenskabelige fag er – for at sige det lige ud – præget af hvide mænd med samme sociale profiler

Henriette Tolstrup Holmegaard, lektor, Institut for Naturfagenes Didaktik

Forskerne arbejder her med begrebet science-identitet. Det handler om, hvem der ser sig selv som en STEM-person, men også hvem der bliver set af andre som en sådan.

»I en dansk sammenhæng mangler vi ikke kun at kigge på ligheden for at forstå elevernes fravalg af STEM-fag, vi har heller ikke kigget på sorteringen. Vi ved, at uddannelsessystemet fungerer som en stor sorteringsmaskine, hvor forskellige elever får en opfattelse af, hvad der er naturligt for lige netop dem,« siger Henriette Tolstrup Holmegaard.

Samtidig, tilføjer hun, eksisterer der en myte om, at det kun er de særligt begavede og nørdede og motiverede, der kan begå sig på naturvidenskabelige og tekniske fag, og det er en myte, som forskerne også vil undersøge effekten af.

Hun leder selv den kvalitative del af undersøgelsen, der blandt andet består af interview og feltstudier af børn på forskellige skoler og gymnasier og med forskellige baggrunde. Den del af undersøgelsen vil føre til en række anbefalinger til, hvordan skoler, fritidsklubber og forældre kan bekæmpe de omtalte barrierer.

Det handler ikke kun om at skabe mere diversitet inden for naturvidenskabelige og teknologiske fag. Helt banalt handler det også om, at flere mennesker skal opleve, at naturvidenskaben og teknologien har en betydning for deres liv, siger Henriette Tolstrup Holmegaard – særligt i en tid, hvor digitalisering og klimaforandringer er i færd med omkalfatre vores virkelighed.

»Vi vil have kritiske samfundsborgere, der kan relatere til nye teknologiske udviklinger. Der er en masse ting på STEM-området, der har betydning for alle, men mange har den opfattelse, at det ikke har noget med dem at gøre. Det er et problem, at nogle mennesker på den måde bliver forhindret i ikke bare at deltage i samfundsdebatten, men også at tage stilling til, hvad teknologien og naturvidenskaben betyder for deres liv.«

Seneste