Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Er kvinder og mænd født med forskellige interesser, siden de vælger forskellige uddannelser?

Køn — En omdiskuteret teori hævder, at kvinder i progressive og velstående lande som Danmark fravælger it, matematik og ingeniørfag, fordi de fra naturens side er mindre interesserede i de ting end mænd. Professor i kognitiv neurovidenskab siger, at forskningen ikke kan bære så bastant en konklusion.

»Det er åndssvagt!«

Intervieweren har ikke engang færdiggjort sit spørgsmål, før Jordan Peterson udbryder ordene og farer frem i stolen.

Grunden til opstandelsen er, at intervieweren nævner det, som den canadiske psykolog har brugt meget af sin tid som offentlig debattør på at bekæmpe: en angiveligt stigende opfattelse i vores samtid af, at vores virkelighed er socialt konstrueret.

Alt er ikke relativt. Folk er forskellige, siger Peterson. Ikke bare på grund af socialisering og kulturelle påvirkninger, nej, folk er født forskellige, sådan helt biologisk.

Det er derfor, at flere mænd end kvinder er i fængsel. Mænd er bare generelt mere aggressive, siger Jordan Peterson. Ikke meget, men nok til at det giver udslag i statistikkerne, når man sammenligner alle kvinder og mænd og ikke enkeltpersoner (en tilfældig kvinde kan jo sagtens være mere aggressiv end en tilfældig mand).

LÆS OGSÅ: Kønsfordelingen på de videregående uddannelser er pilskæv. Det er et stort samfundsproblem

Det er også derfor, fortsætter Peterson, at flere mænd end kvinder vælger at studere ingeniørfag, mens flere kvinder uddanner sig i omsorgsfag. Mænd er naturligt mere interesserede i ting, mens kvinder er interesserede i mennesker, lyder det.

Det er her i interviewet på Aspen Ideas Festival i 2019, at Peterson henviser til et fænomen, som ifølge psykologen beviser pointen, The Gender Equality Paradox. Kort fortalt går det ud på følgende: Jo større ligestillingen er i et samfund, jo færre kvinder vil relativt set studere STEM-fag.

Godtager man teorien, kan det være en del af forklaringen på, at mænd og kvinder klumper sig sammen på forskellige videregående uddannelser i Danmark. På Københavns Universitet er 207 ud af 250 nye studerende på Datalogi mænd, mens 171 ud af 192 er kvinder på Veterinærmedicin, og det er bare to ud af en lang række af eksempler.

Når Peterson henviser til The Gender Equality Paradox, skyldes det især forskerne Gijsbert Stoet fra University of Essex og David C. Geary fra University of Missouri, der i 2018 kom frem til, at kønsubalancen i STEM-fag er højest i lande med stor ligestilling, for eksempel i Skandinavien. Lande, der også er rige, og hvor unge mennesker derfor antageligt kan vælge uddannelse med hjertet uden at tænke på de økonomiske konsekvenser. Med andre ord: Kvinder er ikke tvunget til at vælge traditionelle mandefag i Skandinavien.

Stoet og Gearys konklusion var, at mænd og kvinder vælger forskelligt, når de oplever en høj grad af frihed, fordi der er biologiske forskelle i deres interesser. Det er The Gender Equality Paradox, ifølge de to forskere.

Spørgsmålet er: Er det sandt?

Et skuffende svar

Ifølge Christian Gerlach, der er professor i kognitiv neurovidenskab på Syddansk Universitet, er svaret skuffende. Det er nemlig umuligt med sikkerhed at sige, om det er biologi eller sociale forhold, der får mænd til at søge mod fx it- og ingeniørfag, og kvinder til at vælge fx omsorgsfag i sundhedssektoren.

LÆS OGSÅ: Kvinder dominerer fagene med de højeste adgangskrav (men mænd læser de fag, der giver toplønninger)

Det skyldes især, at det er svært at lave eksperimenter, der tydeligt viser, hvad der er årsag og virkning. Man kan ikke bare ændre kønnet på sine forsøgspersoner, gøre mænd til kvinder og omvendt, og så registrere, hvilken effekt det har.

»Vi har ikke kontrol over variablerne, og det gør, at det er enormt svært at slutte sig til årsagerne. Derfor bliver det lidt noget gætværk, når man skal svare på, om det ene eller det andet er afgørende. Det er det grundlæggende problem.«

I sidste ende tror vi ikke, at der er noget gender equality paradox.

Sarah Richardson, professor i videnskabshistorie, Harvard

Dermed siger Gerlach også, at han er skeptisk over for bastante udlægninger af forskningen som den, Jordan Peterson og forfatterne bag den nævnte artikel turnerer med.

Faktisk er han særligt skeptisk over for de forklaringer, der peger på biologien som den afgørende faktor bag kønnenes forskellige interesser.

»Det har været så utroligt svært at koble mere komplekse væremåder og handlemønstre på nogle biologiske ting, som fx hormoner,« siger Christian Gerlach.

»Jeg kommer godt nok fra den biologiske side af psykologien, så jeg skulle være åben for, at man kan forklare ret mange af de her forskelle biologisk. Det tror jeg ikke personligt. Jeg tror, det handler meget mere om socialisering.«

Forskel på Bent og Bente

Han siger, at de måder, vi påvirker hinanden på, er subtile og nævner et forsøg:

En baby sidder på et tæppe i et laboratorium med en række forskellige stykker legetøj foran sig. Forskeren inviterer en forsøgsperson ind i laboratoriet og beder personen om at holde øje med babyen, mens forskeren selv går uden for døren.

Hver gang indikerer forskeren, om der er tale om en dreng eller en pige, og netop det viser sig at have afgørende betydning for eksperimentet.

Det bliver lidt noget gætværk, når man skal svare på, om biologi eller socialisering ene eller det andet er afgørende.

Christian Gerlach, professor i kognitiv neurovidenskab, SDU

Tror forsøgspersonerne, at de passer en pige, er der en tendens til, at de vil give babyen en dukke eller et andet stykke legetøj, vi betragter som feminint. Tror forsøgspersonerne, at de passer en dreng, vil de oftere give babyen en legetøjsbil eller noget, vi betragter som maskulint. En variation af forsøget kan ses i denne BBC-video.

Konklusion: Der er forskel på at hedde Bent og Bente.

»Når man spørger forsøgspersoner bagefter, er det tydeligt, at de ikke har gjort det bevidst. Det er et eksempel på, hvordan det her virker lidt uden for vores opmærksomhed,« siger Christian Gerlach.

Man kan dog også finde undersøgelser, der støtter den modsatte hypotese. Lidt kuriøst har forskere i et par forsøg vist, at også aber foretrækker det legetøj, mange mennesker ville forbinde med deres køn. Hanaber valgte for eksempel at lege med biler frem for dukker.

En af forskerne bag det første forsøg, Gerianne Alexander, udtalte til NewScientist, at man nok skal være påpasselig med at overfortolke resultaterne, men tilføjede:

»Det er sandsynligt, at der er en biologisk tendens, der forstærkes af samfundet.«

Kritik af ligestillingsparadoks

Sådanne undersøgelser er lette at kritisere – og svære, hvis ikke umulige, at udvinde sikker viden fra.

Spørgsmålet er, om det samme er tilfældet med Stoet og Gearys undersøgelse af det såkaldte Gender Equality Paradox.

LÆS OGSÅ: Psykolog: Optagelsestal er et wake up call til unge mænd

Forskerne kom i modvind efter udgivelsen, da Harvard-professoren Sarah Richardson og nogle kolleger satte sig for at finkæmme rapporten og fandt ud af, at mange af beregningerne i undersøgelsen var tvivlsomme.

Bare fordi der er en biologisk grund til noget, er det ikke sikkert, at vi ønsker at indrette vores samfund efter det.

Christian Gerlach, professor i kognitiv neurovidenskab, SDU

På deres blog opregnede de en håndfuld metodiske problemer og slog fast, at de ikke havde været i stand til at reproducere Stoet og Gearys resultater.

Efter kritikken måtte Stoet og Geary forfatte en korrigeret udgave af deres artikel, hvor de rettede fejl i rapporten og uddybede deres metodiske valg, mens de holdt fast i konklusionen.

Stoet forklarede i en mail til Buzzfeed, at problemet med kritikken er, at »kritikerne ikke kan forklare det fænomen, vi har vist«.

Richardson og kollegerne fastholdt efterfølgende, at forskernes udregninger tog afsæt i et uholdbart mål for kvinders »tendens« til at få en STEM-uddannelse. Til Buzzfeed sagde hun, at forfatterne »havde begået talmassage for at få deres data til at passe ind i den fortælling, de på forhånd gerne ville se«.

Hun afviste, at de store udsving i STEM-uddannede kvinder mellem lande, kan forklares med en simpel årsagssammenhæng:

»I sidste ende tror vi ikke, at der er noget gender equality paradox

Er det naturlige vigtigt?

Ifølge neuropsykolog Christian Gerlach er der næppe tale om en bevidst forvrængning, men helt generelt har forskere – og alle andre – en tendens til at lægge vægt på detaljer, der bekræfter deres idéer om verdens sammenhæng. Det er det, man kalder confirmation bias.

Og det er ikke ligefrem en udfordring, man skal tage mindre seriøst, når det handler om forskning i kønsforskelle.

»Når vi er inden for et område, hvor det er svært at lave eksperimenter, er der mere grobund for en selektiv omgang med tingene. Jeg mener ikke, at nogen er ude på at forvrænge verden, det er bare en tendens, at vi kommer til det.«

LÆS OGSÅ: Veterinærstuderende: Mændene på studiet får mere opmærksomhed

Han læser selv forskningen sådan, at biologiske forhold muligvis spiller en rolle, men at socialiseringsteorien står stærkere i det samlede billede.

Men han stiller også spørgsmålet: Hvor meget betyder det egentlig, om årsagerne er biologiske eller sociale? I bund og grund handler det vel om, hvilket samfund vi ønsker, siger Gerlach – og ikke, hvad der er »naturligt«.

Tidligere i historien var det for eksempel en fordel at være født aggressiv, fordi det forøgede chancerne for at overleve. I dag er det næppe en undskyldning, man kan bruge i retten, hvis man har pandet en tilfældig forbipasserende ned på gaden.

»Bare fordi der er en biologisk grund til noget, er det ikke sikkert, at vi ønsker at indrette vores samfund efter det,« siger Christian Gerlach.

»Vi kan sige det samme på uddannelsesområdet. Selv om der er en lille biologisk skævhed, der favoriserer det ene eller det andet, så kan man godt synes, at det er vigtigt, at vi har en ligelig kønsrepræsentation på alle fagområder. Der er vi inde i noget politisk, hvor man må afgøre, om man synes, det skal være et mål i sig selv.«

Seneste