Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Navne

I starten gjorde Gerd Grubb sig grå for at passe ind

Portræt — Hun var længe den evige toer til et professorat, men Gerd Grubb fortsatte sin forskning på højeste niveau, selv om hun ikke blev anerkendt fuldt ud. Det gør hun nu, hvor hun som 81-årig hædres med Videnskabernes Selskabs guldmedalje.

Da Gerd Grubb blev professor i matematik i 1994, var hun den eneste kvinde. Den eneste kvinde ud af 51 professorer på det, der dengang hed Det Naturvidenskabelige Fakultet.

I oktober blev hun hædret med Videnskabernes Selskabs Guldmedalje. Ikke fordi hun er en kvinde i et traditionelt mandefag. Fordi hun er en unik forsker, der som 81-årig stadig udgiver videnskabelige artikler om et særligt felt inden for differentialligninger.

Kan opklare mange ting

Det er ikke let at forklare matematik til folk, der ikke er matematikere. De fleste af os, der ikke beskæftiger os med matematik til hverdag, kan måske nok se, at 32 + 46 er lig 78, og enkelte kan måske grave gymnasiematematikken frem og løse en ligning på en god dag. Men matematikkens sprog, essens, væsen og fulde potentiale er der få, der for alvor forstår.

Gerd Grubb gør. Hun blev i oktober tildelt Videnskabernes Selskabs Guldmedalje for sit livslange virke i matematikken. Hun er den dag idag en aktiv figur i international matematik, hvor hun repræsenterer Danmark i det felt, der kaldes partielle differentialligninger.

Hun har udviklet metoder til at håndtere klassiske differentialligninger i matematisk fysik og specielt i det, der hedder hydrodynamik. De kan bruges til at beskrive, hvordan luft eller vand bevæger sig omkring en flyvinge eller et skibsskrog. Den centrale idé i hendes forskning er at udvide begrebsapparatet omkring differentialligninger til også at omfatte det, der kaldes pseudo-differential-operatorer.

På den måde får man bedre løsningmetoder for problemerne, og i sin seneste forskning har hun videreudviklet og anvendt teorien og vist, hvordan den kan anvendes på problemer inden for finansieringsteori.

»Det er en fantastisk ting ved matematik, at man ikke satser på at opklare én ting, men man satser på at opklare en struktur, som kan bruges til en række forskellige ting,« siger hun.

Matematik er svært tilgængeligt

I anledning af medaljen holdt Gerd Grubb et foredrag for videnskabelige kolleger og dronning Margrethe i oktober.

»Det foredrag var en stor udfordring, jeg brugte dagevis på at skrive det,« siger hun, mens hun bladrer i sine printede dias fra foredraget. For mens andre videnskaber har korte slutningskæder, hvor a leder til b og kun sjældent c, kan matematikkens slutningskæder blive ved og ved. Samtidig udvikles matematikkens sprog, mens man skriver det. Hvis du vil vide, hvorfor x medfører y, må du kende en række forudgående skridt.

Jeg har kunnet fristes til at tro, at ingen har vidst, hvad jeg laver eller har lagt mærke til det.

Gerd Grubb, professor i matematik.

»Det er det, der gør matematikken så svært tilgængelig. Det er ikke fordi, man er dum, at man ikke forstår det. Det er bare fordi, man ikke har været med i hele processen.«

Hvis du ikke har hørt Gerd Grubbs navn før, er det fordi, hun er et større navn i international matematik end i dansk. Hun har været på talrige rejser til studieophold og kongresser over hele verden og blandt andet boet et år i Paris. Hun har udviklet ny videnskab i samarbejde med kolleger i Frankrig, USA, Rusland, Sverige og Tyskland.

»Det betyder utrolig meget for mig at være blevet indstillet til guldmedaljen af danske kolleger. Miljøet for mit emne har været tyndt spredt ud over landet, og jeg har måske kunnet fristes til at tro, at ingen har vidst, hvad jeg laver eller har lagt mærke til det. Derfor er det en kæmpeopmuntring, at der er nogen, der står frem og siger ’jo, vi har set, hvad du laver, og vi synes, det er godt’,« siger hun.

Gjorde sig grå

Da Gerd Grubb voksede op, var hun den slags barn, der altid skød fingeren i vejret, hvis hun kendte svaret på lærerens spørgsmål. Og det gjorde hun tit, for hun var god i skolen, især til tal og systemer. Begge hendes forældre var kemiingeniører, og det faldt derfor både dem og Gerd Grubb selv naturligt at hun søgte ind på grunduddannelsen i fysik, matematik, kemi og astronomi, som var slået sammen dengang.

De naturvidenskabelige fag blev set som mandefag, og da hun startede på Københavns Universitet, stak hun da også ud i den store flok af mandlige studerende.

»Vi var ikke ret mange kvinder. Jeg tror vi var en håndfuld, der startede. I Aarhus var der en kvindelig underviser, men der var ingen i København,« siger hun. Der var fordele og ulemper ved at være kvinde i en mandeverden, husker hun.

»Da jeg startede, opdagede jeg hurtigt, at man ikke skulle være for smart, ikke have den sidste nye bluse eller sko. Jeg var bevidst om at nedtone mig selv til en grå mus. Humaniorapigerne var meget mere velklædte end os matematikerpiger. Man skulle ikke gøre sig lækker, men hvorfor skulle man ikke både kunne være klog og lækker? De der humanistpiger var da enormt kloge,« siger Gerd Grubb.

Jeg var bevidst om at nedtone mig selv til en grå mus.

Gerd Grubb.

På den anden side blev man bemærket som kvinde, husker hun. »Det opvejede måske, at der var nogen, der måske ikke regnede en for noget.«

Da hun var færdig med sin kandidat, rejste Gerd Grubb til Californien og skrev en ph.d.-afhandling på Stanford University. I USA mødte hun større undren over, hvorfor og hvordan en ung kvinde beskæftigede sig med matematik.

»Jeg har hørt folk sige, at når kvinder forsker, så er det altid sådan noget detaljenørderi, for kvinder kan godt lide at sy korssting og sådan nogle syslerier« siger Gerd Grubb og broderer i luften foran sig med usynlig nål og tråd.

»Den har jeg hørt i USA. De var mere fordomsfulde, end vi er i Danmark.«

En anden gang var hun til et arrangement, hvor formanden for Stanford Mathematics Department også deltog. Hun måtte forstå, sagde han, at når det kom til kvindelige matematikere, så var det med dem, som det var med musikere – mændene var bare bedre.

»Der findes ingen kvindelig Mozart,« sagde han. »Der findes heller ingen amerikansk Mozart,« svarede hun.

I skrivende stund hylder Stanfords matematiske institut Gerd Grubb på forsiden af deres hjemmeside.

Flere kvinder med lækkert hår

Da Gerd Grubb kom hjem fra USA, vendte hun tilbage til gangene på Københavns Universitet. Der var stadig ikke kommet flere kvinder i klasselokalerne, og da hun blev medlem af studienævnet i 1975 – og senere formand – lavede Gerd Grubb en undersøgelse af, hvorfor.

»Jeg konstaterede, at 18-20 procent af årgangen var kvinder, og der havde det ligget længe,« siger hun.

Hun opdagede også, at den form for støtte hun selv havde fået med hjemmefra, også var afgørende for hendes kvindelige medmatematikere.

»Det var helt tydeligt, at de kvindelige studerende havde haft opbakning enten fra forældre eller lærere. Der var ikke en af dem, der havde gjort det uden videre uden støtte, mens mange af drengene havde. De valgte matematik, fordi det var det, de gerne ville. Kvinderne var afhængige af opbakningen. Det tror jeg faktisk stadig gælder,« siger hun og læner sig tilbage i sin orange fløjlssofa.

Jeg har ikke været imod at være en rollemodel, det har bare ikke været en del af mit program at være det.

Gerd Grubb.

Først, da Københavns Universitet, med hendes medvirken, oprettede matematik-økonomistudiet i 1988, kom der flere kvinder. Og ikke mindst farverige kvinder.

»Da matematik-økonomistudiet startede, kom der faktisk også nogle flashy kvinder, og jeg tænkte ’hurra! Nu kommer der nogle med lækkert hår og lækkert tøj.’«

Ene kvinde på professorgangen

I dag er Gerd Grubb ikke længere grå. Hendes briller er stribede, og øjnene bag dem opvakte. Og stik imod Stanford-formandens syn på sagen, kan man faktisk godt kalde Gerd Grubb en ener. Det var hun i hvert fald i bogstavelig forstand, da hun blev ansat som den første kvindelige professor i matematik på Københavns Universitet, og sluttede sig til 50 mandlige professorer på Det Naturvidenskabelige Fakultet.

»Er det ikke utroligt?« siger hun med hævede øjenbryn.»Det var altså så sent som i 1994, men det lyder som 1930’erne. Siden blev der skabt incitament til at hyre kvinder.«

Mens hun ikke oplevede at blive forbigået i sin tidlige karriere, oplevede hun det i sin senere. Der gik 20 år, fra hun afleverede sin doktordisputats, til hun opnåede et professorat.

»Der er et sted, hvor jeg tror, at jeg godt tør sige, at der var forskelsbehandling – det var, når man søgte de højeste stillinger. Jeg var den evige nummer to. Der var et tilfælde, hvor jeg havde en dobbelt så lang publikationsliste som ham, de valgte. Det skriger til himlen.«

Gerd Grubb bebrejder Rip Rap Rup-effekten: altså at man ansætter folk, der ligner en selv. I hendes tilfælde så hun i mange år mænd ansætte mænd. I dag ser det mere lige ud på matematikstudiet. Der sidder flere kvinder på forelæsningsrækkerne og på kontorerne. Alligevel har Gerd Grubb aldrig set sig selv som en rollemodel. Ikke før nu.

»Jeg har ikke været imod at være en rollemodel, det har bare ikke været en del af mit program at være det. Men nu synes jeg lidt, jeg er det. Nu synes jeg ikke, jeg skal holde mig tilbage. Det er fint, at unge kvinder ser, at der er nogen, der kunne komme igennem og komme helskindet ud på den anden side.«

Annonce
Annonce

Seneste