Ja, KU har da udfordringer. Universitetsloven er bare ikke en af dem

Militariseret styring. Forskere, der ikke bliver hørt. Bullshit-strategier. En hær af HR-, økonomi- og kommunikationsfolk. Det hele er universitetslovens værk. Sådan lyder kritikken af den lov, som regulerer universiteterne. En kritik, som har været fremført her i avisen hen over efteråret og senest i mediet Ræson i januar. Men diskussionen om universitetsloven har fyldt debatspalterne siden nullerne.

Vi vil gerne arbejde for at styrke medinddragelsen yderligere, så ledelsen – på alle niveauer – bedre kan opfange og støtte den akademiske frihed og faglighed. De er vigtige for at træffe kloge beslutninger. Hvordan? Skal forskerne fx have en anden indflydelse på institutterne? Det må vi drøfte i råd, nævn og udvalg.

Universitetsloven har mest ført godt med sig

Men vi er ikke enige i grundanalysen. Universitetsloven har mest ført noget godt med sig – også skubbet på vej af flere forskningsmidler. KU har været på en støt opadgående kurve i videnskabelig produktion og kvalitet. Universitetet er blevet klart mere internationalt. KU står stærkt på flere forskningsfelter. Og administrationen er blevet mere professionel. Universitetet kan prioritere, kommunikere og gennemføre beslutninger, som ikke var mulige for 20 år siden.

Desuden: Kritikerne overser lovens armslængde mellem politikere og universitet. Sådan var det ikke før. Det er et sundt princip, der skærmer den akademiske frihed mod direkte politisk indblanding.

Hvad nu hvis Folketinget satte sig for at ændre loven? Udfaldet risikerer at gå den forkerte vej og føre til mere direkte politisk detailstyring. Flere af den slags krav om regionalisering og sløjfning af studiepladser, som KU kæmper med netop nu.

Mætningspunkt for ekstern finansiering

Vi benægter ikke, at universitetet har problemer. Endda betragtelige problemer. De skyldes bare ikke universitetsloven.

Et problem er ironisk nok den store succes med at skaffe ekstern finansiering, ofte fra de mest kvalitetsbevidste pengekasser. Uden disse midler havde KU ikke foretaget den internationale opstigning. Derfor fortjener forskere og fonde stor anerkendelse. Men vi nærmer os hastigt et mætningspunkt. De eksterne forskningsmidler beslaglægger mange basismidler, som vi må omdirigere til at dække følgeomkostninger: Bygninger, administration, it, osv. Det koster rundt regnet 74 øre at modtage 1 krone. Det er brandærgerligt, hvis KU ikke kan igangsætte forskningsprojekter og investere i forskertalenter eller uddannelse, fordi kassen med basismidler er tom.

Et andet problem er desværre nærmest blevet en medieføljeton. Med mellemrum opruller pressen nye, horrible historier om forsinkelser og fordyrelser af statens byggerier for KU. Allerværst står det til i Niels Bohr-bygningen. Det virker skørt, at universitetet skal bøde for statens byggeskandaler over en husleje på himmelflugt på grund af dårlig byggestyring.

Nu har regeringen endelig lagt huslejen på is – og tak for det! Men lovgiverne bør lave om på selve systemet. Incitamentsstrukturen burde være sådan, at den der bestemmer over et byggeri også betaler for det. I dette tilfælde staten. KU betaler to (snart tre) milliarder kroner i byggeomkostninger om året, og det kan ikke undgå at skævtrække penge fra forskning og uddannelse.

Giv universitetet reel autonomi

Vi kunne nævne andre problemer. For eksempel bureaukratiet, der rammer KU, når vi gerne vil hente forskere fra udlandet. Eller loftet over hvor mange internationale studerende, vi må uddanne. Heldigvis åbnede statsministeren måske et vindue på klem i sin nytårstale, og vi agter at holde det åbent til universitetets internationale rekruttering.

Universitetsloven er ikke perfekt. Men grundtankerne var gode. Universitetet som en selvstændig statsinstitution, løsrevet fra det politiske system. Læg dertil globaliseringsmidlerne, der gav flyvehøjde og manøvrerum. Det rum, som i dag er indskrænket efter byggeskandaler og finanspolitisk smalkost forklædt som omprioriteringsbidrag og regionalisering.

Løsninger? Skab reel autonomi ved at give KU selveje over bygninger. Løft basismidlerne, som er et universalmiddel til faglig bredde, gode uddannelser, fri forskning og en måde at matche de vigtige eksterne midler på.