Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

»Jeg mener, der er to køn, og det er nærmest en ulovlig holdning herude«

Man må lægge bånd på sig selv som borgerlig studerende på Københavns Universitets samfundsvidenskabelige fakultet, siger Christian Vigilius, der læser statskundskab og er aktiv i Konservativ Ungdom.

Christian Vigilius læser statskundskab på første år. Han er kirke-, kultur og integrationsordfører i Konservativ Ungdom og næstformand i Konservativ Ungdom København.

Hvordan er det at være borgerlig som studerende på Københavns Universitet?

»Jeg har vænnet mig til, at man skal være varsom med sine ord. Det oplevede jeg også i gymnasiet, men jeg synes, det er voldsommere her. Det er endnu mere indskrænket, hvad man må sige. Der var alligevel mere plads i gymnasiet til at have holdninger, der stak ud.«

»Noget af det første, vi fik at vide, da jeg startede her, var, at vi nok ville opleve, at vi bliver mere og mere ensrettede, mens vi går på uddannelsen. Det var lidt for sjov, men det er rigtigt nok – det virker, som om man helst skal være afart af radikal, venstreorienteret eller kulturradikal.«

LÆS OGSÅ: Det kan være svært at ytre sig som borgerlig på knaldrødt fakultet

Så det er også blandt underviserne, du oplever, at man skal have bestemte holdninger?

»Ja, jeg synes, jeg kan mærke, der er noget, der er den rigtige holdning, og så er der nogle andre holdninger, som er spændende at undersøge, men det er mere for at vide, hvad man skal distancere sig fra.«

Hvordan kommer det til udtryk?

»Jeg har lagt mærke til, at hver gang der skal bruges et eksempel på politikere, der har gjort noget dumt eller trådt ved siden af, så er det politikere fra højrefløjen, der bliver valgt. Hvis man ikke kan finde venstreorienterede politikere, der gør dumme ting, så har man nogle politiske skyklapper på, der vil noget.«

Det fede ville være, hvis man kunne gå fordomsfrit til hinanden. Hvis man kunne have åbne diskussioner, uden at man konstant skulle motivforske og fordømme.

»Jeg stemmer ikke selv på Dansk Folkeparti, men det gjorde hver femte dansker ved folketingsvalget i 2015, og alligevel bliver det udlagt, som om der ikke var nogen rationelle grunde til at stemme DF. Det kommer tit i bisætninger, men det sætter sig.«

Hvordan gebærder du dig i politiske diskussioner på universitetet?

»Jeg bruger meget selvironi, og jeg tænker meget over, hvilke ord jeg bruger. Jeg lytter til, hvordan folk reagerer; hvis der bliver meget stille, og folk sidder og kigger lidt på hinanden, så holder jeg igen. For eksempel i kønsdebatten skal man virkelig passe på, hvad man siger. Jeg kan ikke tage en diskussion med hvem som helst om køn, for jeg mener, der er to køn, og det er nærmest en ulovlig holdning herude.«

Hvordan oplever du det? At det er en ulovlig holdning?

»Du kan bare se på den der fællestråd om køn i et spørgeskema. Den fællestråd stak fuldstændig af. De der stakkels drenge, der har skrevet et speciale med to kønskategorier, de blev jo totalt udstillet. Der er en form for konsensus om, at dem, der mener, der kun er to køn, de er bagud. Der er ingen anerkendelse af, at vi er nogen, der har en anden holdning.«

Har du indtryk af, at hvis du er ærlig om dine holdninger, så er der nogen, der synes, du er usympatisk?

»Ja. Helt sikkert. Uden tvivl. Det er derfor, jeg bruger selvironi, men det ville være rart, hvis man bare kunne sige, hvad man mener.«

Hvordan er det som temmelig ny studerende at opleve, at andre studerende synes, man er usympatisk?

»Jeg vil gerne have et socialt liv herude, men jeg havde fra start af indstillet mig på det. Jeg vil gerne stå ved mine holdninger, og jeg ved, at der derfor er en risiko for, at der ikke er plads til mig.«

Det havde du tænkt over, inden du begyndte på studiet?

»Ja. Jeg har jo andre sociale fællesskaber, Konservativ Ungdom for eksempel, som jeg kan falde tilbage på, men jeg ville jo synes, det var mega ærgerligt, for nogle af de bedste diskussioner har jeg med folk, jeg er uenig med. Jeg prøver at finde dem herude, jeg kan have sådan en fri diskussion med, og mit eget hold har taget rigtig godt imod mig.«

Hvordan kunne du godt tænke dig, at debatmiljøet var på universitetet?

»Det fede ville være, hvis man kunne gå fordomsfrit til hinanden. Hvis man kunne have åbne diskussioner, uden at man konstant skulle motivforske og fordømme.«

»Der var en, der sagde til mig, at hvis hun talte med en, der stemte Dansk Folkeparti, så gad hun ikke have mere med personen at gøre. Det har jeg så svært ved at forstå. Jeg snakker gerne med folk, der stemmer Enhedslisten, er med i ANTIFA, er kommunister … jeg vil gerne høre, hvad de har at sige.«

»I det ungdomspolitiske miljø oplever jeg, at folk er enormt gode til at mødes, selv om de er dybt uenige politisk, og have gode diskussioner. Jeg ville ønske, at flere herude blev aktive i ungdomspolitik, så de kunne opleve, at der sidder en fra SFU og en fra Nye Borgerlige og har en fin diskussion.«

Du fortalte mig i telefonen forud for det her interview, at du ikke taler om indvandrerpolitik på studiet?

»Nej, det gør jeg ikke.

Hvordan kan det være?

»Det er noget, folk tager meget nært, og der skal ikke meget til, at du bliver sat i bås som et usympatisk menneske.«

»Jeg bliver ikke provokeret af politiske holdninger, men jeg bliver provokeret, når folk siger: hvis du stemmer det, så vil jeg ikke have noget med dig at gøre.«

Føler du, at folk har svært ved at se forbi den politiske del af dig, fordi du er højreorienteret?

»Jeg føler, at når jeg først lærer folk at kende, så kan de, men det kan nogle gange være svært at nå derhen, hvis folk har det sådan.«

# Skriv kommentar
Del

Deltag i debatten

Seneste