Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

»Jeg skal tage ekstra knubs for at stå ved mig selv på universitetet«

»Skabsborgerlige« studerende roser hende for at stå ved sine holdninger i medierne, men på campus oplever statskundskabsstuderende Cille Hald Egholm at blive frosset ud på grund af sin politiske overbevisning.

Cille Hald Egholm læser statskundskab på tredje semester. Hun er medlem af studenterforeningen Konservative Studerende, bestyrelsesmedlem i Venstre Ungdom København og arbejdede som kampagneleder for en Nye Borgerlige-kandidat ved det seneste folketingsvalg. I december fortalte hun i Berlingske om at være borgerlig på Københavns Universitet.

I en artikel i Berlingske sagde du, at man ikke siger det højt på studiet, hvis man er borgerlig, hvorfor ikke?

»Jeg synes godt, man kan sige, at mange er skabsborgerlige, for der er et miljø, som kræver, at man har ben i næsen, hvis man skal stå ved, hvem man er. Efter artiklen kom ud, var der mange, der kom til mig og sagde, at de havde oplevet det samme, og at de ikke havde turdet fortælle, at de stod til højre for midten.«

LÆS OGSÅ: Det kan være svært at ytre sig som borgerlig på knaldrødt fakultet

»Hvis man har nogle andre holdninger end flertallet, er det fair nok, at man skal tage en del kritik, men det bliver problematisk, når folk tager afstand fra en, og det har jeg oplevet.«

Du taler i artiklen om, at borgerlige studerende bliver ‘silently shamed’ – hvordan foregår det?

»Når vi til univalget oplever i Konservative Studerende, at vores valgplakater bliver revet ned, og vi bliver kritiseret på en måde, hvor vi bliver kaldt privilegieblinde og white supremacists, så bliver man holdt udenfor, så er man ikke en del af fællesskabet.«

Der er folk, der har sagt, at de synes, det er sejt, at jeg tør stå frem og sige, at jeg arbejder for Nye Borgerlige. Man ville jo ikke på samme måde sige, at det er sejt, at nogen fortæller, at de arbejder for Radikale Venstre.«

Det lyder ikke rart at blive kaldt privilegieblind og white supremacist – er det noget, folk har sagt direkte til dit ansigt, eller hvor er det?

»Der er ikke nogen, der har sagt det direkte til mit ansigt. Der blev lavet en gruppe på facebook, der hedder ‘Inkluderende miljø på KU’, hvor jeg først blev ekskluderet. Jeg sagde, at jeg ikke syntes, det var særlig inkluderende at ekskludere en borgerlig studerende, og så fik jeg at vide, at jeg var privilegieblind, fordi Konservative Studerende er gik til valg med budskabet ‘Ingen identitetspolitik’ og havde brugt en sombrero som symbol.«

»På en af mine valgplakater ved univalget, blev mit ansigt klistret over med et papir, hvor der stod ‘Ingen privilegieblindhed’, og på meme-siden ‘kraenkelseskulturellememes’ blev Konservative Studerende beskyldt for at være white supremacists. Det er en side med over 11.000 følgere, og jeg synes, det bliver problematisk, når man smider sådan noget i hovedet på os, men ikke har lyst til at debattere det med os.«

»At vi blev udsat for de her ting til valget, tror jeg desværre kan bidrage til, at andre borgerlige studerende tænker, at de hellere må holde kæft. Det er i hvert fald noget, jeg er bange for, og jeg har til dels fået det bekræftet ved, at jeg har fået en del beskeder fra medstuderende og tidligere studerende, som siger, de kan genkende det.«

Hvor mange beskeder?

»Nok en 10-15 stykker. Og når jeg har været på arbejde på baren Musen & Elefanten, er der også folk, der har henvendt sig og sagt, at de er enige.«

Da du så, at en meme-side havde kaldt jer for white supremacists, hvad tænkte du så?

»Jeg troede først, det var en joke, men jeg synes mest, det er dumt og mærkeligt. Jeg bliver ikke ked af det, for jeg ved jo godt selv, at jeg hverken er white supremacist eller privilegieblind. Det ærgrer mig, at der bliver delt sådan noget, men jeg håber – og går ud fra – at størstedelen af de mennesker, der går på universitetet, kan forme deres egne synspunkter og ikke følger en meme-side blindt.«

»Dem, der rev vores plakater ned, tror jeg, er en meget lille gruppe studerende. Jeg tror, det er en meget lille gruppe, som er højtråbende, og som desværre sætter retningen, især på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.«

Du har tidligere sagt, at du har følt dig udskammet på universitetet, hvordan det?

»Jeg har oplevet, at man ikke har villet høre mit synspunkt. Det er der, jeg synes, det går galt; når man ikke engang er åben for andre synspunkter. Jeg oplevede sidste semester i en samtale om udlændingepolitik, at jeg – efter at have sagt én ting – fik at vide, at det var en usympatisk holdning, og efter det fik jeg ikke lov at uddybe eller at få en forklaring på, hvorfor det var usympatisk.«

Så du føler, der bliver lukket ned for dig, når du forsøger at komme på banen med dine holdninger?

»Ja. Og når jeg så står alene og er den eneste med den holdning, så kan det være svært at skære igennem.«

»En af mine medstuderende fortalte mig, at der var en, der havde sagt til ham, at hun ikke gad have noget at gøre med folk, der stemmer Dansk Folkeparti. Det er måske bare én person, men jeg tror faktisk, at der er mange, der mener, at man fandme er dum, hvis man stemmer på Dansk Folkeparti eller Nye Borgerlige.«

Du var kampagneleder for en folketingskandidat for Nye Borgerlige i foråret, hvordan reagerede folk på det?

»Da jeg fortalte det, fik jeg en følelse af, at folk kiggede mærkeligt på mig, og der er folk, der har spurgt mig, hvordan jeg kan stemme på dem, og har sagt, at de er usympatiske og racister. Der er også folk, der har villet være søde og sagt, at de synes, det er sejt, at jeg tør stå frem og sige, at jeg arbejder for Nye Borgerlige. Man ville jo ikke på samme måde sige, at det er sejt, at nogen fortæller, at de arbejder for Radikale Venstre.«

Føler du, at der bliver set ned på det?

»Ja.«

»Jeg kan godt blive vred og forarget over, at jeg skal tage de ekstra knubs for at stå ved mig selv på universitetet, men nu har jeg lært, at det er præmissen her: man er usympatisk, hvis man er borgerlig.«

Hvad kunne du godt tænke dig, at universitetet gjorde ved det her?

»Jeg synes, man bør skrive Chicago-principperne ind i Københavns Universitets regler. Det er principper, der understreger, at ytringsfriheden er sindssygt vigtig. Der står blandt andet, at universitetet ikke er beregnet til at gøre folk komfortable, men til at få folk til at tænke.«

»Det er ikke altid rart at gå på universitetet, det har jeg oplevet, men jeg synes også, det er fedt at blive udfordret på mine holdninger. Og det er fedest, hvis vi kan blive ved med at udfordre hinanden.«

# Skriv kommentar
Del

Deltag i debatten

Seneste