Jens Møller Bertelsen er væksthusmedarbejder i sektionen PlanteFaciliteter og Værksteder på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet.

Siden 1969 har han været ansat i samme afdeling på en af Københavns Universitets fire forsøgsgårde. Med over 2.700 kvadratmeter væksthus og 20 klimakamre leverer forsøgsgården i Tåstrup planter og faciliteter til studerende og ansatte på universitetet, så de kan eksperimentere med alt fra genmodificering til vinterafgrøder.

Til november har Bertelsen været ansat på universitetet i 50 år og på samme tid vinker den 73-årige endegyldigt farvel til arbejdsmarkedet. Nu vil han koncentrere sig om at skrive sine erindringer til sine to børn og fire børnebørn og tage på flere højskoleophold.

»På et eller andet tidspunkt skal man jo stoppe med at arbejde, og nu passer det da meget godt,« siger han.

I år stopper Jens Møller Bertelsen på Københavns Universitet efter en karriere, der er længere end de flestes. Den 3. november 1969 begyndte Bertelsen på forsøgsgården i Tåstrup, der dengang hørte under Landbohøjskolen, men som fusionerede med Københavns Universitet i 2007. På det tidspunkt havde han lige afsluttet sin landbrugsuddannelse og kom direkte fra de nordjyske højder i Hobro.

I dag har studerende ikke tid til at pille et aks i stykker.

Jens Møller Bertelsen

Meget har ændret sig på halvtreds år. I starten var Jens Møller Bertelsen altid tilknyttet en videnskabelig medarbejder, der underviste og forskede. Det kunne være i metoder til at dyrke havre, som der var problemer med i 1970’erne. I dag er der mere tid til bare at passe planter.

Det er nemlig dét, der er Bertelsens hovedopgave: at tage sig af de planter, som forskerne og de studerende bruger; sikre sig, at de ikke bliver syge, men får en kærlig behandling; holde væksthusene kørende på det tekniske plan. Men det forandrer sig, hvad de studerende skal lære, og der er ikke længere tid til det, der var i gamle dage:

»Dengang skulle de studerende lære at krydse to planter, og det kunne de bruge meget tid på. Men i dag har studerende ikke tid til at pille et aks i stykker.«

Jens Møller Bertelsen er en af de sidste grand old men på universitetet. De fleste omkring ham kan ikke bryste sig af at have overlevet et halvt århundrede på uddannelsesinstitutionen.

»Da jeg startede i 1969, var jeg med til at installere nogle af de klimakamre, som stadig kører den dag i dag 50 år efter.«

Klimakamre er en type store kasser, som man kan styre temperaturen, dagslængden og luftfugtigheden i. Det var ret stort dengang i 1970’erne, at man kunstigt kunne skabe forskellige klimaer og dyrke vinterafgrøder om sommeren og omvendt, og klimakamrene bliver stadig hyppigt brugt. Nu skal de undvære deres trofaste følgesvend.

Ellers er der ikke så meget tilbage fra de gode, gamle dage, siger Jens Møller Bertelsen:

»Der er en enkelt VIP’er, som jeg mødes med en gang om ugen til fælles kaffebord i kantinen, og så klapper vi hinanden på ryggen og siger: Det var jo alt sammen bedre i de gode gamle dage. Det er da lidt underligt at tænke på, at jeg er en af de absolut ældste på alle afdelingerne,« siger han.

Jens Møller Bertelsens 50 års-jubilæum og fratrædelse bliver fejret fredag den 1. november kl. 14.00 i kantinen på forsøgsgården Højbakkegård i Tåstrup. Bertelsen siger, at han ikke regner med det store. For han har jo fået Dronningens fortjenstmedalje for ti år siden.

De sidste otte år har han arbejdet deltid. Det er svært at forlade en arbejdsplads, man holder så meget af, og derfor er Bertelsen glad for at have fået muligheden for at blive så længe, siger han:

»Jeg føler mig meget privilegeret over, at jeg har kunnet blive ved med at arbejde på en forskningsinstitution, hvor der kommer unge mennesker fra hele verden. Det har været utroligt givende.«