Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Videnskab
Et ph.d.-projekt om tykfobi på Det Teologiske Fakultet er blevet mødt af forargelse fra flere politikere, men dekan Carsten Selch Jensen siger, at kritikken er uden hold i virkeligheden.
Et ph.d.-projekt fra Københavns Universitet er havnet i et stormvejr, før det overhovedet er lavet.
Det er sket, efter Det Teologiske Fakultet i en nyhed på intranettet skrev, at den ph.d.-studerende Dina Amlund ville »bevise«, at tykfobi er »en af de mest gennemgribende og bærende strukturer i vores kultur og samfund«.
Det fik blandt andet et par folketingspolitikere til at flyve i flint på de sociale medier.
»Spændende og relevant forskning for dine skattekroner,« skrev Rasmus Jarlov sarkastisk på Twitter.
»Jeg bider lige mig selv i armen og minder mig om, at vi skal holde armslængde til universiteterne,« tilføjede han.
Liberal Alliances Henrik Dahl, der netop har udgivet en bog om identitetspolitik, skrev, at han følte sig fristet til at le, men i virkeligheden var dybt forarget:
»Hvorfor giver Teologi et stipendium til en ikke-teolog? Og til et pseudovidenskabeligt projekt? Det er en skandale,« skrev han.
Efterfølgende erkendte den ph.d.-studerendes vejleder, at der var sket en fejl i kommunikationen, og at ordet »bevise« aldrig skulle være brugt. Det er nu ændret til »udforske«.
Med til historien hører dog, at Dina Amlund, der har fået en friplads som ph.d.-studerende og derfor ikke får løn af Det Teologiske Fakultet, tidligere har markeret sig som aktivist i debatten om overvægtige. Blandt andet har hun kritiseret Sundhedsstyrelsen for at stå bag »en klapjagt på tykke« og udtalt, at »tykheden ikke er problemet, det er tykfobien«.
Ifølge konstitueret dekan på Det Teologiske Fakultet Carsten Selch Jensen er det dog ikke et problem i sig selv.
»Jeg forholder mig ikke til, hvad folk laver i deres fritid. Et potentielt ph.d.-projekt vil altid blive vurderet af et bedømmelsesudvalg, der undersøger, om projektet fagligt holder vand. Hvis det er tilfældet, kan vi gå videre med det,« siger han.
Så længe jeg som dekan kan stå på mål for det faglige grundlag for et projekt, er jeg ikke bekymret for politisk opmærksomhed.
Carsten Selch Jensen, dekan, Teologi
»Det ville jo egentlig svare til at sige, at du ikke kan forske i miljøet, hvis du har engageret dig i miljøpolitik. Eller at de teologer, der bliver ansat i folkekirken, ikke kan komme tilbage til universitetet og forske i teologiske spørgsmål.«
Er der en grænse for, hvor aktivistisk man må være?
»Hvor skulle grænsen gå? Jeg har svært ved at se, hvordan man skulle måle graden af et engagement. Jeg går jo ikke og spørger mine ansatte om, hvad de laver i deres fritid. Jeg kan ikke banke en pæl i jorden på forhånd og sige, at nu er din mening blevet for outreret til at du kan arbejde og forske her. Det handler jo også om forskningsfrihed.«
Der er tale om et forskningsfelt præget af fortolkning og med få definitive sandheder. Kan man i det lys ikke vælge at udlægge noget i en bestemt retning som forsker, hvis man er forudindtaget?
»Du vil jo altid nærme dig et bestemt forskningsfelt med en god portion forforståelse, hvor du på forhånd har dannet dig en mening om det, der skal undersøges. Oftest vil det jo være det, der har inspireret dig til overhovedet at forske i præcis det emne. Den fuldstændig uhildede objektivitet er en illusion. Det forskeren må gøre – ikke mindst inden for humanvidenskaberne – er at være videnskabeligt præcis og meget nøjagtigt gøre rede for, hvilket spørgsmål man vil undersøge, hvilke metoder der vil blive anvendt, og hvilket kildemateriale man vil bruge, så undersøgelsen bliver gennemskuelig og enten kan be- eller afkræfte ens antagelser.«
Carsten Selch Jensen siger, at politikerne selvfølgelig skal sørge for, at skatteborgernes pengene bliver brugt fornuftigt i samfundet, men i dette tilfælde har de ifølge dekanen fældet hårde domme uden hold i virkeligheden.
»Så længe jeg som dekan kan stå på mål for det faglige grundlag for et projekt, er jeg ikke bekymret for politisk opmærksomhed.«
Det uheldige er vel, at brugen af ordet ’bevise’ i den oprindelige nyhed syntes at bekræfte den forestilling, som kritikere kunne have om projektet?
»Ja. Der var jo tale om en intern nyhed til orientering for de ansatte på fakultetet. Her kunne vi være sluppet for nogle spydige bemærkninger, hvis det ord ikke var blevet brugt, for alle ved jo godt, at man i den her slags forskning ikke ’beviser’ noget som helst. Men det interne opslag kom altså ud til den brede offentlighed, og her var der nogen, der så en mulighed for at lave en hurtig historie.«
I et nyligt interview i Uniavisen retter Henrik Dahl en mere generel kritik mod de »forurettelsesstudier«, som ifølge LA-politikeren er fyldt med nonsens og bullshit. Han nævner fag som LGBT-studier, kønsstudier og også tykstudier og lægger op til at ’defunde’ fagene, hvis universiteternes ledelser ikke selv griber ind over for »pseudovidenskaben«.
Alle ved jo godt, at man i den her slags forskning ikke ’beviser’ noget som helst.
Carsten Selch Jensen, dekan, Teologi
»Jeg synes ikke, det er et problem at sige, at vi ikke vil betale for det, hvis kvaliteten er for lav. Så siger man ikke, det er forbudt, men man siger, at de selv må skaffe pengene til det. Vi vil ikke bruge skatteborgernes penge på det,« siger Henrik Dahl.
Dekan Carsten Selch Jensen siger, at han forstår Dahls »overordnede bekymring«, men han knytter den ikke til bestemte fag eller forskningsområder.
»Det afgørende for mig er, at et universitet ikke bliver en boble af vat, hvis eneste formål er at skærme studerende (og ansatte) mod tanker og ideer, der er udfordrende eller måske ligefrem provokerende. Et universitet må være det modsatte, et sted, hvor man i trygge rammer kan diskutere og udveksle tanker og ideer og dermed kvalificere diskussionerne yderligere. Det er jo også på den måde, den gode forskning trives og udvikler sig gennem en vedvarende dialog og sparring med fagfæller. Både dem, man er enige med, og dem, man er uenige med.
Det siger han har været tilfældet i bedømmelsen af Dina Amlunds projektbeskrivelse.
»Dinas projekt er en historisk og teologisk undersøgelse af det vestlige syn på overvægtige. Det er et fuldstændig legitimt og klassisk forskningsprojekt.«