Kandidatudvalget til høring på Christiansborg: »Reformtsunami« truer universiteterne

»Vi spiller hasard med vores uddannelsessystem og ikke mindst erhvervslivets konkurrenceevne.«

Den alvorstunge bemærkning fra Per Bruun Brockhoff, rektor på IT-Universitetet, var ikke til at tage fejl af. Og den opsummerer meget godt holdningen til universitetsreformen blandt landets otte universitetsrektorer, som torsdag 28. november var inviteret til høring om reformen på Christiansborg.

Godt en uge efter, at de otte rektorer, der er en del af det udvalg, Kandidatudvalget, der 20. november 2024 afleverede sin længe ventede rapport om universitetsreformen, havde de mulighed for at uddybe deres pointer og dele deres bekymringer med Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg.

Vi vil egentlig rigtig gerne selv gøre det, for vi er ret gode til det

Henrik C. Wegener, rektor på Københavns Universitet

Og rektorerne greb især chancen for det sidstnævnte.

Den politiske ambition i reformen, som blev aftalt i juni 2023 af regeringen, SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Konservative, er, at 30 procent af kandidatuddannelserne skal omlægges, så 10 procent forkortes og 20 procent laves til erhvervskandidater. Det kaldes fra et samstemmende Kandidatudvalg for urealistisk. Det skyldes, at det ifølge udvalget blot vil være muligt at omlægge syv procent af de nuværende kandidatuddannelser til erhvervskandidater, hvilket betyder, at hele 23 procent af kandidatuddannelserne med den nye reform vil skulle forkortes.

LÆS OGSÅ: Kandidatudvalget i endelig rapport: »Særdeles vanskeligt« at indfri politiske ambitioner

Men en række aftalepartier har allerede meldt ud, at de ikke vil hæve antallet af de forkortede kandidatuddannelser fra 10 procent, og dermed er der lagt op til et politisk drama om fremtidens universitetsuddannelser.

Her er de tre vigtigste pointer fra Kandidatudvalgets høring.

1. Løsn op for reformøkonomien

Rektor på Københavns Universitet, Henrik. C. Wegener, brugte betegnelsen »reformtsunami« om den politiske reformiver, der i de senere år har ramt de danske universiteter. Ikke mindre end 29 politiske reformer på 20 år er det ifølge KU-rektoren blevet til. Derfor var hans bøn til de tilhørende politikere at skrue gevaldigt ned og i stedet lægge mere ansvar over til universiteterne selv.

»Vi vil egentlig rigtig gerne selv gøre det, for vi er ret gode til det. Vi laver nemlig rigtig meget udvikling af vores uddannelser hele tiden, så de passer til arbejdsmarkedets behov,« lød det fra Henrik C. Wegener.

Han mener, at politikerne i højere grad blot skal udtrykke nogle endelige ambitioner, og så skal de danske universiteter selv have mulighed for at anvise vejene dertil.

Netop ønsket om mindre detailstyring fra politikerne på Christiansborg var en opfordring, der blev gentaget af flere.

Reformøkonomien har ikke givet mulighed for at ændre nævneværdigt ved de forskellige modeller for hverken forkortede kandidatuddannelser eller erhvervskandidater.

Danske Studerendes Fællesråd, som har siddet med i Kandidatudvalget og også deltog i høringen, påpegede derfor, at det ugentlige timetal for studerende på både forkortede kandidatuddannelser og erhvervskandidater vil være omkring 46 timer, hvis reformen gennemføres i sin nuværende form. Det vil være væsentligt over normalen på 37 timer for lønmodtagere på det danske arbejdsmarked, hvilket vil gøre de nye uddannelser uattraktive.

Derfor mener Danske Studerendes Fællesråd, at politikerne bør løsne op for reformøkonomien og give universiteterne den fornødne fleksibilitet til at lave uddannelser, som de studerende kan se sig selv i.

2. En ny model

Rektor på Syddansk Universitet, Jens Ringsmose, understregede ved høringen, at universiteterne godt kan levere på ambitionen om at omlægge 10 procent til forkortede kandidatuddannelser, men at målet om 20 procents erhvervskandidater ikke kan lade sig gøre.

En forøgelse til 20 procent svarer til, at antallet af erhvervskandidater skal tidobles i forhold til det nuværende antal.

Der er jo en temmelig hård bagkant

Jens Ringsmose, rektor på Syddansk Universitet

Derfor nævnte han et forslag om at ændre udformningen af erhvervskandidaterne til en såkaldt 1+2-model, da den ifølge Kandidatudvalget er mere realistisk.

Kort sagt går modellen ud på, at studerende på en erhvervskandidat først skal studere fuldtid et år med SU. Derefter følger to år, hvor tiden fordeles mellem arbejde og studie. Reformens nuværende model lægger op til, at hele studietiden fordeles ligeligt mellem arbejde og studie uden SU.

Det betyder også, at reformøkonomien skal ændres, hvis 1+2-modellen skal blive en mulighed.

3. Uret tikker

Den oprindelige plan var, at universitetsreformens nye kandidatlandskab skulle gælde fra 2028, og dermed ville studerende, som søger ind på en bacheloruddannelse i 2025, være første årgang på den nye ordning.

Men konklusionerne i Kandidatudvalgets rapport har betydet, at flere aftalepartier har krævet, at aftalen om universitetsreformen skal genforhandles.

Det sætter dog de unge, som vil søge ind på en videregående uddannelse næste år, i noget af en kattepine, da de ikke kan vide, hvordan deres fremtidige kandidatuddannelse vil se ud.

LÆS OGSÅ: Prorektor om reform: »Jeg forventer, der bliver taget stilling til aftalen igen«

I første omgang rammer det særligt dem, som skal søge ind via kvote 2, da der allerede er deadline for ansøgning 15. marts 2025.

Det fik formanden for Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg, Katrine Robsøe (RV), til at spørge, hvornår universiteternes deadline for klarhed om reformen vil være.

»Der er jo en temmelig hård bagkant,« lød svaret fra Jens Ringsmose, som tilføjede, at hvis ikke reformen skal udskydes, skal universiteterne i hans optik senest have klar besked med udgangen af januar 2025.

»Der har vi behov for at kunne lægge frem, hvad det er for et kandidatlandskab, man kan forvente at træde ind i, hvis man søger ind på en bacheloruddannelse på kvote 2 i 2025,« sagde Jens Ringsmose.