Kandidatudvalget i endelig rapport: »Særdeles vanskeligt« at indfri politiske ambitioner

Endelig landede den længe ventede rapport fra Kandidatudvalget efter en forsinkelse på knap en måned.

I rapporten, som er offentliggjort 20. november 2024, er meldingen fra udvalgets medlemmerne klar: Det bliver »særdeles vanskeligt« at komme i mål med de politiske ambitioner.

»De danske universiteter vil naturligvis arbejde loyalt for at leve op til reformens målsætninger og skabe nogle gode og fagligt meningsfulde uddannelser. Men det er vores vurdering, at det ikke er realistisk at kunne indfri alle de politiske ambitioner inden for reformens nuværende rammer,« lyder en fælles udtalelse fra de danske rektorer i den endelige rapport.

I den oprindelige reform af fremtidens kandidatuddannelser, som regeringen indgik med SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Konservative i 2023, lød det, at i alt 30 procent af de nuværende kandidatuddannelser skulle omlægges. Ti procent skulle omdannes til kortere kandidatuddannelser på 75 ECTS, mens 20 procent skulle omdannes til erhvervskandidater.

Udvalget udtrykte stor kritik over for denne ambition, da de udgav deres delrapport tilbage i juni 2024. Her lød vurderingen, at blot syv procent af kandidatuddannelserne realistisk set kunne omlægges til erhvervskandidater. Og kritikken har ikke ændret sig i den endelige rapport.

LÆS OGSÅ: Delrapport afslører: Langt flere kandidatuddannelser kan blive forkortet

Kandidatudvalget vurderer fortsat, at det inden for rammerne af den nuværende reformøkonomi vil være svært at udvikle en erhvervskandidatuddannelse, der er attraktiv for studerende, og at målsætningen om omlægningen på de 30 procent derfor vil betyde et langt større optag på den forkortede kandidatuddannelser.

I udtalelsen bemærker rektorerne, at det derfor ikke har været muligt for dem at komme med et bud på en ny, fleksibel erhvervskandidat på 120 ETCS.

I en pressemeddelelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet udtaler minister Christina Egelund (M), at det ikke har været en nem opgave, og at hun gerne vil takke udvalgets medlemmer.

»Nu vil jeg drøfte afrapporteringen med forligspartierne bag universitetsreformen, som vi aftalte, da vi nedsatte udvalget. Og så vil jeg gå i dialog med både universiteter, studerende og erhvervsliv om, hvordan vi kan sikre, at ambitionerne i aftalen i de kommende år bliver til virkelighed,« siger hun.

Det har ikke været muligt for Uniavisen at få et interview med uddannelses- og forskningsministeren.

Flere af aftalens forligspartier har dog allerede truet med at trække sig fra reformen, hvis andelen af de kortere kandidatuddannelser hæves fra de oprindelige ti procent.

Et af de partier er SF, og over for Uniavisen slår uddannelsesordfører, Sofie Lippert, fast, at det fortsat er et ultimativt krav.

»Vi holder fast i det, vi har aftalt, så vi mener ikke, det er en mulighed at ændre aftalen om de ti procent,« siger Sofie Lippert.

DSF: »Det er et fatamorgana«

En af dem, som har siddet med om bordet i skabelsen af den nye rapport, er Esben Bjørn Salmonsen. Som forperson for Danske Studerendes Fællesråd er han medlem af Kandidatudvalget, og han mener ikke, at det har været muligt inden for udvalgets rammer at løse den opgave, de er blevet sat til.

»Det kan ikke lade sig gøre at skabe 20 procent erhvervskandidater. Det er et fatamorgana,« siger han til Uniavisen.

LÆS OGSÅ: Hvordan bliver fremtidens erhvervskandidater en succes?

Esben Bjørn Salmonsen mener ligesom SF, at andelen af de kortere kandidatuddannelser skal låses fast på de ti procent, og så må aktørerne på området sammen finde frem til, hvordan man designer en attraktiv erhvervskandidat.

Vi har brug for at sætte os sammen om et bord, hvor vi kan snakke om de idéer og løsninger, vi har

Esben Bjørn Salomonsen, forperson, DSF

»Vi har i Danske Studerendes Fællesråd mange gode idéer, ligesom de har det i Danske Universiteter, erhvervslivet, fagforeningerne og så videre. Men vi har brug for at sætte os sammen om et bord, hvor vi kan snakke om de idéer og løsninger, vi har,« siger han.

En af de modeller, som Danske Studerendes Fællesråd gerne vil kigge nærmere på, er den såkaldte 1+2-model. Den lægger op til, at studerende på en erhvervskandidat først skal studere fuldtid et år med SU. Derefter følger to år, hvor tiden fordeles mellem arbejde og studie. Reformens nuværende model lægger op til, at hele studietiden fordeles ligeligt mellem arbejde og studie.

Samme model foreslår landets otte universitetsrektorer i deres udtalelse til rapporten. De mener også, at det ugentlige beskæftigelseskrav bør sænkes fra minimum 25 timer til 20 timer om ugen.

Sofie Lippert mener også, at andre modeller som eksempelvis 1+2-modellen kan være interessant.

»Jeg tror sådan set godt, at vi kan finde nogle modeller, hvor arbejdsliv og studie spiller mere sammen. Men det kræver, at vi kan få lov til at lave nye modeller for erhvervskandidaten, og ikke er låst fast i den måde, det ser ud i dag,« siger hun.

Ifølge Esben Bjørn Salomonsen har Uddannelses- og Forskningsministeriet i Kandidatudvalget dog spændt ben for at tale løsninger, som ligger uden for den oprindelige ramme.

Reformen bør udsættes

Flere aktører deler samme kritik som medlemmerne i Kandidatudvalget. Det gælder blandt andre Camilla Gregersen, som er forperson i fagforeningen DM:

»Det står nu klart, at reformen ikke lever op til formålet om at styrke koblingen mellem universiteterne og arbejdsmarkedet. De forkortede uddannelser giver mindre kobling med arbejdsmarkedet og skaber et arbejdsudbud, som ingen efterspørger,« siger hun i en skriftlig kommentar og tilføjer:

»Kandidatudvalget er blevet stillet en umulig opgave – og min klare opfordring er derfor, at aftalepartierne sætter sig tilbage til forhandlingsbordet, kraftigt justerer aftalen og giver mere tid til reformarbejdet.«

LÆS OGSÅ: Universitetsreformen er vedtaget: Sådan ser den ud

En anden kattepine, der melder sig på banen, er, at der ikke er længe til ansøgningsfristen til 2025-optaget på de videregående uddannelser. Kvote to-optaget har frist 1. marts 2025.

Med en politisk aftale, som muligvis skal genforhandles, betyder det, at ansøgere til 2025-optaget risikerer at mangle klarhed over, hvordan deres potentielle kandidatstudie tager sig ud. Det får Esben Bjørn Salmonsen til at kalde på en udsættelse af reformen.

»Jeg synes grundlæggende ikke, det er fair, at der skal være usikkerhed om, hvilken kandidatuddannelse, du får. Og det bliver virkeligheden med den her reform.«