Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Københavns Universitet fik ingen håndsrækning på samråd om skandalebyggeri

Universitetet kan fortsat se frem til en astronomisk ekstraregning for Niels Bohr Bygningen efter samråd med to ministre, der kaldte sagen »vanvittig frustrerende«, men ikke præsenterede nye løsninger.

»Det er en byggeteknisk atombombe, der er eksploderet.«

Sådan beskrev transportminister Benny Engelbrecht (S) det voldsomt fordyrede og forsinkede Niels Bohr-byggeri under det åbne samråd, der blev afholdt 23. februar i Folketingets Finansudvalg.

Eksplosionen står til at få enorme konsekvenser for Københavns Universitet, der ifølge ministeren kan se frem til en husleje på op til 168 millioner kroner om året i stedet for de forventede 86 millioner.

Det kan ikke undgå at ramme forskning og uddannelse, har universitetet flere gange slået fast. Og det har næppe ændret sig efter samrådet.

De to ministre, der var til stede, uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og transportminister Benny Engelbrecht, sagde begge, at det var for tidligt at sige, hvad de præcise konsekvenser bliver. Blandt andet fordi flere juridiske stridigheder buldrer løs i kulissen.

LÆS OGSÅ: Tidslinje: Skandalebyggeri er blevet forsinket igen og igen og så lige en gang til

»Det er min frygt som minister, at uddannelse og forskning kommer til at betale prisen. Det er derfor, at det er vanvittigt frustrerende at se en pris, der bare vokser og vokser … Men det er simpelthen for tidligt at sige, hvor den økonomiske bundlinje ender,« sagde Ane Halsboe-Jørgensen og lagde op til, at partierne skal diskutere følgerne, så snart de kender det endelige regnestykke.

Københavns Universitet er fortsat part i to voldgiftssager mod Bygningsstyrelsen (sidste år tabte universitetet de to første), og i den ene skal det afgøres, hvilken sum universitetet skal betale huslejen ud fra.

Bygningsstyrelsen hævder blandt andet, at ændringer bestilt af Københavns Universitet er løbet op i 512 millioner kroner, hvor universitetet selv siger, at der er tale om 140 millioner kroner.

På samrådet sagde Benny Engelbrecht, at man må afvente resultatet af voldgiftssagen, før man kan sige, hvad huslejen bliver:

»Jeg kan kun bekræfte, at det først er, når den voldgiftssag afgjort, at vi kan sige det helt præcist,« sagde han. »Jeg vil heller ikke være overdommer, netop fordi der er en disput omkring beløbet på 512 millioner kroner.«

Det fantastiske svar udeblev

Uanset udfaldet af den disput står Københavns Universitet til at betale en langt større husleje end den forventede, da de 512 – eller 140 – millioner kroner kun er en mindre del af den samlede fordyrelse.

Flere ordførere spurgte derfor, hvad regeringen har tænkt sig at gøre for at undgå smertelige konsekvenser for forskning og uddannelse.

Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, sagde ret præcist, hvilket svar han ønskede at få fra ministrene:

»Universitetet har budgetteret med, at man ville få en huslejestigning, ud fra at man fik et byggeri på 1,8 milliarder kroner. Hvis man så har bestilt ændringer undervejs – uanset om det så er til 100 millioner kroner eller en halv milliard – er det så ikke det, man skal betale husleje af? Den oprindelige pris, plus det man ekstra har bestilt? Det kunne være et fantastisk svar at få i dag.«

Det er en byggeteknisk atombombe, der er eksploderet

Benny Engelbrecht, transportminister (S)

Både Benny Engelbrecht og Ane Halsboe-Jørgensen henviste flere gange til, at Københavns Universitet valgte en såkaldt dialogbaseret model og ikke en fastprisaftale i 2013. Det er en model, der indebærer, at huslejen bliver fastsat efter den endelige byggesum, i stedet for at parterne aftaler prisen, før byggeriet går i gang.

»Man har netop ikke valgt fastprisaftalen, da byggeriet blev påbegyndt, og derfor står vi jo et sted, hvor der er nogle ting, der skal afklares. Fordi universitetet har påtaget sig en del af risikoen,« sagde Ane Halsboe-Jørgensen.

Universitetsdirektør på Københavns Universitet Jesper Olesen og hans forgænger Jørgen Honoré har tidligere sagt til Uniavisen, at universitetet slet ikke havde muligheden for at vælge en fastprisaftale i 2013. Det har Bygningsstyrelsen bestridt.

LÆS OGSÅ: Historisk vigtige sager venter Københavns Universitet. Er de tabt på forhånd?

På samrådet spurgte De Konservatives uddannelses- og forskningsordfører, Katarina Ammitzbøl, om netop det:

»Det var en mulighed i 2013. Jeg er ikke bekendt med, om universitetet aktivt blev tilbudt en fastprisaftale. Men det var en mulighed,« lød svaret fra Benny Engelbrecht:

»En milliard kroner er ikke nok«

Ministrene henviste flere gange til, at Københavns Universitet ikke skal betale for den del af regningen, der kan knyttes til det spanske entreprenørfirma Inabensa – firmaet, der satte et teknisk set ubrugeligt ventilationssystem op i bygningen, og endte med at blive fyret i 2017.

Det løber op i over en milliard af den samlede byggesum.

»Når der allerede er barberet en milliard af regningen, så er det en indikation på, at vi ikke ønsker, at det automatisk [kommer til at gå ud over uddannelse og forskning],« sagde Ane Halsboe-Jørgensen i den forbindelse.

Lige nu ser det ud til, at det bliver de studerende, der kommer til at bøde for, at bygningen er blevet dyrere

Troels Lund Poulsen, finansordfører (V)

Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen, betvivlede, at det overhovedet var en idé, som var groet i den Socialdemokratiets baghave. Det tiltag kom man allerede frem til i den tidligere Venstre-ledede regering, sagde han.

Københavns Universitet har også sagt, at der er tale om en gammel nyhed, og har i øvrigt afvist, at regningen for Inabensa-rodet er det afgørende i sagen:

»Staten genbruger et plaster på et blødende sår. Der er desværre stadig lagt op til, at Københavns Universitet skal betale en stor ekstraregning for statens byggesjusk,« skrev rektor Henrik C. Wegener i januar på det sociale medie Twitter.

René Christensen fra Dansk Folkeparti sagde noget lignende, med henvisning til at den samlede regning for byggeriet er steget med 2,4 milliarder kroner:

»En milliard kroner er ikke nok, når overskridelsen er så voldsom.«

Ane Halsboe-Jørgensen sagde, at politikerne er nødt til at væbne sig med tålmodighed:

»Jeg kan godt forstå behovet for at have tryghed om, hvad fremtiden  bliver. Derfor synes jeg også, det er nogle helt reelle spørgsmål og diskussioner. Vi er bare der, hvor det, der er truffet beslutning om, er den ene milliard. Resten må afvente voldgifterne. Derfra vil vi finde en afklaring hurtigst muligt.«

Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti kom på banen som sidste spørger og foreslog blandt andet, at Københavns Universitet kunne betale husleje, ud fra hvad den ville have været, hvis man havde valgt en fastprismodel i 2013.

Den ide afviste Benny Engelbrecht umiddelbart:

»Det bliver lidt en kontrafaktisk tilbageregning … det er et regnestykke, som jeg ikke vil give mig i kast med nu. Det mest sandsynlige scenarie ville jo nok være, at man dengang ville have sagt, at det, I vil have bygget, ikke kan lade sig gøre. Man kan sige: Det havde nok været klogt at vælge fastprismodellen, men hvordan det helt præcist havde udviklet sig er svært at sige.«

Samrådet var løbet over tid, og Troels Lund Poulsen fik den afsluttende bemærkning, hvor han lagde op til, at udvalget skulle genoptage diskussionen på et senere tidspunkt:

»Det interessante er, hvem der kommer til at bøde for, at byggeriet er blevet dyrere, og lige nu ser det ud til, at det bliver de studerende. Det synes vi selvfølgelig, vi skal snakke videre om. Så det vil vi gøre.«

Seneste