Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Københavns Universitet vil fordele pengene på ny måde

Økonomi — I den kommende tid vil der være stormøder for de ansatte om, hvordan de økonomiske midler fremover skal fordeles på landets største universitet. Indtil videre lover ledelsen, at institutterne får cirka samme budget som i dag.

Københavns Universitets årlige budget er på cirka ni milliarder kroner, og ændrer man i fordelingen af disse penge bare en lille smule, så giver det bølgeskvulp, der påvirker forskningen og uddannelserne ude på de seks fakulteter og mange flere institutter.

Derfor er rektors netop fremlagte nye ‘budgetmodel’ en nyhed, der er ventet med spænding, af de ansatte med det daglige ansvar for pengene på Københavns Universitet.

LÆS: En grundig gennemgang af diskussionen bag den nye budgetmodel i Uniavisen.

Der er flere argumenter for en ændring nu.

Skal mindske forvirringen

Et hovedargument for omlægningen er, at universitetet i dag bruger et væld af budgetmodeller, hvor en enkelt burde være nok.

LINKs TIL flere DETALJER:

På Københavns Universitets intranet (kræver login) er der flere detaljer om den nye budgetmodel for interesserede.

Der er en samlet indgang til beskrivelsen af modellen, hvor de omtalte videoer med rektor og direktør også ligger til højre i skærmbilledet.

Derudover findes der også blandt andet en tidsplan for hele indfasningen.

»Det bliver rart for os at få én budgetmodel, i stedet for rigtig mange forskellige. Det er forvirrende for os, når vi skal samarbejde på tværs af universitetet, at vi skal have så mange forskellige incitamenter til, hvordan vi agerer økonomisk,« siger universitetsdirektør Jesper Olesen i en video på universitetets intranet-site om den nye budgetmodel.

Derudover vil universitetet også centralisere sit huslejebudget. Dermed får ledelsen bedre kontrol over fordelingen af fælles infrastruktur på universitetet.

Det kan få betydning i de kommende år, hvor Københavns Universitet står til at få et huslejesmæk, når udgifterne til statens budgetoverskridelser på nye bygninger skal dækkes – det er nemlig universitetet, der skal betale for overskridelserne, selv om det er staten, der haft ansvar for og opsyn med byggeprocesserne.

Desuden har Bygningsstyrelsen genvurderet værdien af en del af KU’s bygninger, og det kan også medføre huslejestigninger, idet huslejen udgør en procentdel af bygningernes genanskaffelsespris.

Kan opsuge flere forskningsmidler

Den nye model indebærer også, at universitetet i fremtiden vil lave såkaldte full-cost budgetter over forskningsprojekter, som er støttet af fonde uden for universitetet.

Det kan medvirke til at løse det problem, at det i dag er dyrt for universitetet at takke ja til finansiering udefra – ikke mindst fordi bevillingsgiverne er gode til at få aftaler om infrastruktur og ansættelser, som universitetet selv skal betale ud over bevillingerne, hvilket skaber problemer.

På Niels Bohr Institutet, der har været særligt gode til at hente forskningsmidler udefra, har man således været nødt til at fyre fast personale for at kunne finansiere fondenes projekter.

Med den nye budgetmodel skal fakulteterne fremover dække såkaldte tværgående fællesomkostninger med et beløb svarende til 15 procent af omsætningen i deres eksternt finansierede forskningsprojekter.

Thomas Vils Pedersen, lektor og fællestillidsrepræsentant for de videnskabeligt ansatte på KU, har tidligere i Uniavisen kaldt det »en slags KU-skat, som et institut skal betale KU for at dække nogle af følgeudgifterne af et eksternt forskningsprojekt, uanset om der følger overhead med bevillingen eller ej.«

Det enkelte forskningsprojekt skal i princippet ikke indbetale 15 procent. Men fakultetet skal betale et beløb svarende til 15 procent af fakultetets samlede omsætning på eksternt finansieret virksomhed til KU’s fælleskasse. Det er en betydelig omfordeling af ressoucer.

»Jeg synes, det er vigtigt, at KU får én fælles budgetmodel; og så er det livsnødvendigt, hvis KU skal blive ved med at kunne optage endnu flere eksterne midler, at vi reviderer de forskellige budgetmodeller, vi har i dag, til en budgetmodel, der bedre kan gøre KU i stand til at opsuge de mange eksterne forskningsmidler, der ligger rundt omkring os,« siger rektor Henrik Wegener på universitetets intranet.

Sigter efter en smidig overgang

Den nye model bliver ikke indført fra den ene dag til den anden. KU-ledelsen melder på KU’s intranet ud, at folk får mere eller mindre det, de hidtil havde forventet i en overgangsperiode.

»Den kommer forhåbentlig ikke til at blive oplevet som et kæmpestort chok,« siger universitetsdirektør Jesper Olesen i sin præsentationsvideo.

Han tilføjer, at budgetterne bliver lagt, så de bliver »meget parallelle« med dem, institutlederne hidtil har haft.

Første skridt er at holde møder

Københavns Universitets ledelse holder informationsmøder om ændringerne i den kommende tid.

Allerede 28. februar er der stormøde på Søndre Campus for Det Juridiske, Det Teologiske og Det Humanistiske Fakultet.

I andet halvår af 2019 vil universitetet føre budgetmodellen ud i livet.

Rettelse: I en tidligere version stod, at budgetrammerne for 2019 bliver ‘parallelle’ med dem, der eksisterer nu, men budgetterne for 2019 er allerede lagt.

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste