Københavns Universitets institutledere sprøjter forskning ud

Det er nærliggende at tro, at forskere har dårligere tid til at skrive og udgive videnskabelige artikler, hvis de samtidig skal lede afdelinger og sørge for både medarbejdere og studerendes ve og vel.

Men sådan er det ikke på Københavns Universitet, hvor forskernes gennemsnitlige antal udgivelser ikke daler væsentligt, når de påtager sig rollen som institutleder, dekan, prorektor eller rektor.

Det viser data om forskere på Københavns Universitet ifølge Forskningsdatabasen, som Uniavisen har kigget nærmere på.

For 10 ud af de 28 ledere, som indgår i undersøgelsen, gælder det, at deres forskningsproduktivitet faktisk er steget, efter de har påtaget sig en lederrolle.

Gruppen af nuværende institut- og afdelingsledere har i gennemsnit 6,6 udgivelser et år inde i deres lederstilling. Det er en nedgang på kun 12 procent sammenlignet med de 7,5 udgivelser, forskerne havde i de foregående fem år. Data dækker al udgivet faglitteratur, herunder videnskabelige artikler, konferenceoplæg og bøger.

Tallene på KU varierer fra forsker til forsker, fra de superproduktive institutledere, der sprøjter den ene udgivelse ud efter den anden, til de institutledere der – efter de har fået lederstillingen – udgiver i langt mindre omfang.

Selv om data for de individuelle forskere kan være upræcise, peger vores analyse i det store hele på, at institutlederne fortsat er meget produktive i deres forskning, efter de er blevet ledere.

Forskere elsker ledere, der forsker

Amanda Goodall, som er lektor i management ved Case Business School i London, har i årevis undersøgt forholdet mellem forskeres produktivitet og deres ansættelsesforhold. Hendes forskning peger på, at domæneeksperter eller ’ekspertledere’ har positiv indflydelse på universiteternes organisatoriske præstationsniveau.

Ifølge Goodall er medarbejdere gladere under en leder med forskerbaggrund, som er ekspert afdelingens kerneområde. Hvis en leder via sin egen ekspertise forstår, hvad der skal til for at udføre en opgave til højeste niveau, har man bedre forudsætninger for at skabe et godt arbejdsmiljø og den rette målsætning samt evaluere andres bidrag.

At forskerne ved Københavns Universitet forbliver produktive i deres egen forskning efter at være blevet ledere, kommer ikke bag på Amanda Goodall.

»De største kapaciteter og talenter på et forskningsområde og de folk, som nyder størst anseelse, er også mere produktive,« siger hun.

Og produktiviteten forsvinder ikke, bare fordi man får en lederstilling.

En tysk undersøgelse foretaget blandt dekaner, ‘The Opportunity Costs of Becoming a Dean: Does Leadership in Academia Crowd Out Research?’, undersøger, om arbejdet som dekan påvirker forskningsproduktiviteten.

I Tyskland viser det sig, at det har negativ indflydelse på produktiviteten, når forskere udpeges til dekan.

Men det gælder dog kun forskere, som bliver dekaner sent i karrieren. For forskere, der er nyere i feltet, har det ikke nogen negativ effekt.

Forfatterne til undersøgelsen skriver at, »det lader til, at forskerne, der påtager sig lederrollen sent i deres karrierer, gør det for at investere tid i en anden karriereretning, hvor de investerer tid og ressourcer i at arbejde for det videnskabelige samfund, hvilket reducerer deres udgivelsesproduktivitet.«

Forfatterne konkluderer ligeledes, at »at der ikke er noget, der peger på en negativ selvudvælgelseseffekt i den forstand, at mindre succesrige forskere er mere tilbøjelige til at tage jobbet som dekan.«

Topforskere i lederstillinger gavner uni

Uniavisens analyse af institutledere ved Københavns Universitet lader til at stemme overens med Amanda Goodalls forskning såvel som den tyske undersøgelse foretaget blandt dekaner.

Og det er en god nyhed for forskere, der har ambitioner om at påtage sig lederstillinger på universitetet, siger Amanda Goodall.

»Mange topforskere frygter, at en lederstilling vil have negativ indflydelse på deres egen forskning. Det opfattes som en hæmsko, der afholder folk fra at søge stillingerne. Men tallene lader til at vise, at frygten er ubegrundet«.

Det kan være gavnligt for universiteter at ansætte topforskere i lederstillinger ifølge Amanda Goodall.

Mange institutledere vil ganske simpelt bare gerne lave forskning.

Claus Emmeche, lektor ved Institut for Naturfagenes Didaktik

Uniavisens analyse og hendes forskning, »taler imod en trend blandt universiteter med at ansætte ledere, som ikke har en forskningsbaggrund,« siger Amanda Goodall.

Claus Emmeche er lektor ved Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet og har som videnskabsfilosof interesse i debatten om forskningsproduktivitet.

Han er enig med Amanda Goodall i, at de nye udregninger lægger sig i forlængelse af en igangværende debat om, hvorvidt universiteter skal ledes af forskere eller folk med lederuddannelser.

Han har adskillige teorier om, hvorfor institutledere er i stand til at holde forskningskadencen på trods af flere ansvarsområder.

Institutledere anføres i stigende grad som medforfattere på udgivelser, fordi de har større erfaring og et bredere netværk. Statistisk set får det dem til at fremstå mere produktive.

LÆS OGSÅ: Her er en institutleder, der udkommer med en videnskabelig artikel om ugen

»Det er også et job, hvor mange opgaver uddelegeres til kollegaer i mellemlederstillinger. Modsat professorer og lektorer er institutledere heller ikke forpligtet til at undervise,« siger Claus Emmeche, inden han tilføjer, at tallene også underbygger det faktum, at »mange institutledere ganske simpelt bare gerne vil lave forskning.«

KU har ingen topstyring på området

Institutledere er også ofte sikret tid til forskning i deres kontrakter. Men Københavns Universitet har ingen politik om, hvor stor en del af arbejdstiden, der skal gå med forskning, fortæller Jasper Steen Winkel, som er vicedirektør for kommunikation på Københavns Universitet.

Der er dog »tradition for, at ledere ved universitetet fortsætter med at forske, efter de har påtaget sig lederstillinger. Det er op til dekanen og institutlederen at beslutte om for eksempel 20 procent af arbejdstiden skal bruges på forskning,« siger han.

Uniavisens analyse kan have praktisk betydning for forskere, der overvejer at tage en lederstilling på universitetet. Den sætter fokus på, hvor vigtigt det er at forhandle den ideelle kontrakt på plads, hvis man overvejer en lederstilling, siger Amanda Goodall:

»Hvis det er vigtigt for en at fortsætte med sit forskningsarbejde, skal du sikre dig, at det kommer på bordet under jobforhandlinger.

Oversat af Theis Duelund