Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
Univalg — Kan en konservativ jurist, der tager afsæt i problemer på jurastudiet, repræsentere alle studerende i bestyrelsen? Ja, mener Cecilie Barrett selv – blandt andet ved at sætte spot på en sløj undervisningsform, som hun frygter vil sprede sig på universitetet.
Man kan ikke beskylde Cecilie Barrett, Konservative Juristers spidskandidat, for at gå til valg på abstrakte mærkesager.
Hun vil have mere studievejledning, færre fremlæggelser og mere undervisning.
Men nogen vil måske beskylde hende for at tage afsæt i en virkelighed, som primært jurastuderende kender til. Det ved hun godt selv.
Tag modstanden mod fremlæggelser.
Den er opstået, fordi en stor del af undervisningen på Jura ifølge Barrett foregår ved, at studerende fremlægger det faglige stof for hinanden. De får tildelt et kapitel og et spørgsmål og præsenterer så svaret i undervisningslokalet.
Som Barrett beskriver det, går en del af tiden med, at de studerende tørrer sved af panden og stammer nervøst. Når de er færdige, siger underviseren ofte, at det var flot, men ikke helt rigtigt, og så kan de andre studerende ellers slette de noter, de har taget, inden underviseren serverer den rigtige udlægning.
»I stedet for at bruge krudt på alt det, ville vi hellere have, at underviseren bare stillede sig op og forklarede, at sådan her skal I forstå det – bum, bum, bum! – i stedet for at vi skal bruge tid på at fremlægge noget, der er forkert.«
Ifølge Cecilie Barrett er der udbredt utilfredshed mod undervisningsformen blandt de jurastuderende:
»Vi har alle sammen været ved at hoppe ud af vinduet.«
Spørgsmålet er, om studerende andre steder på Københavns Universitet, altså dem, hun også skal repræsentere, hvis hun bliver valgt til bestyrelsen, har samme oplevelse?
»Vi er selv bekymrede for, om den her mærkesag er for nær. Men som jeg hører det, er der en tankegang generelt om, at vi skal have de her læringsmetoder på hele universitetet. Nu prøver man på Jura, og det er mit indtryk, at mange i ledelseslaget synes, det fungerer, mens de studerende ikke synes, det fungerer. Jeg vil gerne være garant for, at det ikke bliver udbredt på universitetet.«
Vi har alle sammen været ved at hoppe ud af vinduet
Cecilie Barrett, spidskandidat, Konservative Jurister
Så det er et værn mod, at den her form for undervisning bliver udbredt andre steder på universitetet?
»Ja, det tror jeg faktisk godt, man kan sige. Vi har ikke selv brugt det ord, men det er helt klart for at hejse et flag og sige, det her fungerer ikke, så lad være med at bruge det.«
»Hvis vi kan få det på dagsorden, så har vi gjort rigtig mange mennesker en tjeneste.«
Du har nævnt et par mærkesager, den ene handler om forholdene på Jura. Og du repræsenterer en liste med navnet Konservative Jurister. Tror du ikke, det bliver en ulempe i forhold til at appellere til alle studerende?
»Måske.«
»Men jeg er opmærksom på, at jeg stiller op for alle studerende, og jeg står midt i noget, jeg kan se ikke fungerer, og det bliver jeg nødt til at italesætte. Hvis det frastøder nogen, der synes, at jeg er for juraspecifik, så er det okay. Den chance vil jeg gerne løbe.«
Måske har hun endda nogle erfaringer fra Jura, der kan bredes ud til alle studerende.
For eksempel var det på Det Juridiske Fakultet, at en studerende blev tvunget til at skrive et helt nyt bachelorprojekt, fordi hun afleverede 34 sekunder for sent.
Det er et eksempel på noget andet, Konservative Jurister vil gøre op med: Bureaukratiet og det, de ser som et skævt og ubøjeligt system.
Cecilie Barrett har selv oplevet det, siger hun. Da hun afleverede sit bachelorprojekt, fik hun ikke sin karakter inden for fristen, så hun ringede til administrationen og spurgte, om der var noget galt. Det viste sig, at hendes vejleder havde overset fem bacheloropgaver. Dem rettede han så over den næste uge, og så fik Barrett sin karakter, med en vis forsinkelse.
Men det fik ingen følger for underviseren:
»Jeg synes, det er dobbeltmoralsk. Det er urimeligt, at der ikke er ens regler for studerende og undervisere. Det havde ingen konsekvenser for ham at misse fristen, men 34 sekunder for en studerende … så klapper fælden bare.«
Er det et generelt problem på Københavns Universitet?
»Ja, det tror jeg. Man bliver behandlet forskelligt, alt efter om man er en dr.jur. eller en lillebitte studerende. Og det er også en af vores mærkesager at gøre op med det.«
Måske er der nogen, der vil undre sig, når de gransker stemmesedlen og får øje på både Konservative Studerende og Konservative Jurister. Særligt hvis de ved, at Cecilie Barrett også er næstformand i Konservative Studerende på Københavns Universitet.
Men ifølge spidskandidaten har juristerne en berettigelse som selvstændig liste, fordi de sætter fokus på de helt nære udfordringer i de studerendes virkelighed. Antallet af fremlæggelser og studievejledning for eksempel.
Det er urimeligt, at der ikke er ens regler for studerende og undervisere
Cecilie Barrett, spidskandidat, Konservative Jurister
»Jeg synes ikke, at vi skal være et underråd af jurister og lege lakajer for andre. Det ligger ikke i foreningen. Konservative Jurister er noget andet end Konservative Studerende.«
Hvordan adskiller I jer fra dem?
»Vi er ikke uenige om ret mange ting, men vi har et andet fokus. Vi er mere lokalt forankrede, hvor Konservative Studerende skal favne rigtig mange mennesker og studieretninger.«
Er der nogen fra de andre lister, du beundrer?
»Ja, Kasper Stisen fra Frit Forum. Han overtog en svækket studenterorganisation, og så har han truffet nogle ret modige beslutninger. Blandt andet har han aflyst det valgforbund, som han havde med Konservative Studerende.«
Det siger du, selv om han har rykket Frit Forum længere til venstre og dermed ideologisk længere væk fra Konservative Jurister?
»Ja, politiske uenigheder er noget af det bedste, vi kan have.«
»Studenterrådet siger, at der er flere ting, der samler studerende, end der skiller dem ad, og jeg forstår godt pointen, men jeg synes også, vi skal dyrke forskelligheden. Der skal være plads til, at nogle er meget røde, at nogle er meget blå, og at nogle er i midten, som jeg selv er.«
Er du selv i midten?
»Det kommer an på, hvordan man ser det. Jeg er socialkonservativ. Jeg kunne også høre fint hjemme i Socialdemokratiet.«
Du er ikke så konservativ, at det gør noget?
»Nej, ikke så konservativ, at det gør noget. Jeg er ikke en af dem, der står med fanerne, men jeg er da medlem af Konservativ Ungdom. Det skal ikke være nogen hemmelighed.«
Har du nogen hobbyer ud over jura og politik?
»Jeg strikker. Det sagde jeg også i valginterviewet for et år siden, men det gør jeg stadig. Jeg er blevet bedre under corona, og jeg bliver mere og mere ambitiøs.«